Senest ændret den 31. maj 2016 15:49
Jørgen Flintholm Hansen har udarbejdet en fortegnelse over de soldaterkirkegårde og skibsvrag, hvor der ligger danskere, der faldt i allieret krigstjeneste, og navnelister over de begravede ordnet alfabetisk efter efternavn.
Hvis man har oplysninger eller rettelser til fortegnelsen og navnelisterne er man meget velkommen til at kontakte Jørgen Flintholm Hansen.
Liste over kirkegårde (excel-ark)
Kirkegårde_m_faldne_danske_i_allieret_tjeneste_1914-1918
Liste over de faldne (excel-ark)
Faldne_danskere_i_allieret_krigstjeneste_1914-1918
Goddag. Jeg søger oplysninger om en meget fjern slægtning M Birck som på en gravsten er nævnt som M. Birck 1914 Jeg har i mine gemmer en medalje som nævner Verdun. Jeg har ikke lige fundet den endnu, men det kommer.
Blev intersserer da jeg så navnet på gravstenen og kom i tanker om medaljen som jeg formoder er blevet tilsendt posthumt. Husker at min far nævnte noget om fremmedlegionen, ellers intet kendskab.
Kan du hjælpe med at spore?
Til Klaus Birck.
Prøv at sende et billede af medaljen samt de personoplysninger, som du har om M. Birck til mig via mail.
Så har vi bedre mulighed for at prøve at hjælpe dig.
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Hej Klaus.
I 2008 fandt jeg ved et tilfælde Mogens Birchs gravsted på krigskirkegården i Nécropole Nationale AMBLENY, Champagne, tæt på Soissons.
Der er gået nogle år siden dit indlæg, og du har måske allerede foto af gravstedet. Hvis du ikke har, så har jeg lagt det op i facebookgruppen “Krigs mindesmærker”, hvor du kan hente det.
Med venlig hilsen
Henrik Jensen
Der findes et billede der viser Mogens Birk.
Om dette billede fortælles at det er taget aftenen før slaget og at flere af dem blev dræbt dagen efter eller dagene derpå. Det må være Somme-slaget der refereres til da flere at personerne er anført som dræbte de første dage i juli 1916. Der er 23 personer på billedet, heraf 14 danske hvoraf syv af dem faldt i løbet af krigen, fem er svenske, hvoraf de fire faldt og 3 er normænd hvoraf en faldt. Sandsynligvis er enheden 2eme Regiment Marche de la Legion Etrangere (R.M.L.E.) hvor chefen var den senere legendariske General Rollet som også tituleres som legionens fader.
1. Denzien svensk faldt ved Somme i 1916
2. Lônberg svensk faldt ved Somme 1916
3. Bremer svensk
4. Axel Paul Jacobsen dansk faldt 4/7 1916 ved Somme
5. Christian Kjøler udlært mejerist i St-Heddinge 1909-1911. Var født 1892.
6. Lange. Norsk, faldt.
7. Niels Laursen, dansk
8. Jens Peter Brydegaard, dansk
9. Jensen, dansk. Faldt
10. Mogens Birck, dansk faldt ved St-Pierre-Aigle i 1918.
11. Petterson-Sporre, svensk. Faldt ved Verdun i 1917.
12. Ekberg, norsk.
13. Viktor Bernhardt Svanberg, dansk, født 1884.
14. Aage Rothmann, dansk født 1887. Faldt 9/7 1916 ved Somme.
15. Gotfred Anton Hoffmann, dansk.
16. Jens Valdemar Heyn, dansk, født 1888.
17. Pihl, svensk. Faldet i 1917.
18. Persson, svensk.
19. Carl Johan Bernhard Lindahl, dansk, født 1882.
Faldet 4/7 1916 ved Somme.
20. Douglas Irvine Fenger, dansk. Født 1885, død 1967.
21. Oscar Peter Olsen, dansk, født 1895.
Faldt 17/4 1917 ved Champagne.
22. Jules Eliasen, dansk, født 1895. Faldt 4/7 1916 ved Somme.
23. Nyberg, svensk. Faldt.
Flere af de overlevende danskere blev efter krigen medlemmer af DADV (De Allieredes Danske Våbenfæller)
Først om relevansen til Sønderjylland: På det franske monument, som jeg nedenfor skriver om, står på dansk: “Slesvigs Land genvundet – det er Kampens Maal”. Altså at kæmpe på fransk side mod Tyskland kunne opfattes som en kamp for at få Sønderjylland tilbage til Danmark. Monumentet blev afsløret i 1925, altså efter genforeningen.
Og så et svar til Klaus Birck:
Hvad er det for en gravsten, du skriver om ? Hvor der står M. Birck 1914.
Mon det er monumentet i Rueil-Malmaison, hvor der står Birck M. 10-7 1918 ?
Denne M. Birck er Mogens Birck, født 21-09-1895, og han er nævnt flere steder på internettet.
Han står som # 254 på Marselisborg Monumentet, som netop omfatter “Faldne Danske i Den Store Krig 1914-18”, idet formodentlig ca. 200 af personerne mindet i Århus ikke var sønderjyder.
På http://www.foreignlegion.n.nu/utland2 står: “Mogens Birck 1895-1918. Fra Aarhus. Régiment de marche de la Légion Étrangère. Faldt i Montgobert. Notits i Ringsted Folketidende. Haardt saaret 1916.”
Nævnte avis notits kan ses på
http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0bf6515b-90a7-46f0-8e99-4b745452dc79/query/fremmedlegion
19. juli 1916.
“Saaret Soraner. Mogens Birch (her stavet med h), Søn af Fouragehandler B., Aarhus, som tog Realexamen paa Sorø Akademi 1913, har siden Krigens Begyndelse staaet i den franske Fremmedlegion. Efter hvad en Broder til ham, der nylig har taget Examen ved Akademiet, har meddelt i et Brev til Venner i Sorø, er han bleven haardt saaret i de sidste Dages Kampe.”
Mogens Birck er også nævnt i Jørgen Flintholm Hansens Liste over de faldne (excel-ark). Se link ovenfor på nærværende side.
Monumentet i Rueil-Malmaison er nævnt flere steder på nettet. Et billede kan ses på
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Rueil-Malmaison_M%C3%A9morial_des_Volontaires_Danois_002.JPG
Billedet kan forstørres.
Titlen er “Rueil-Malmaison Mémorial des Volontaires Danois”, altså mindesmærket for frivillige danskere.
Monumentet er beskrevet på nævnte side “Notiser og artikler om norske, danske og finske legionærer” på
http://www.foreignlegion.n.nu/utland2
i et afsnit med overskriften Rueil-Malmaison. (Eller søg på siden efter Birck).
Her står: “Skulptur i den franske by Rueil-Malmaison til minde om danske frivillige, der kæmpede og faldt for Frankrig under 1. Verdenskrig. Nederst på skulpturen står “Slesvigs Land genvundet – det er Kampens Maal”. Skulpturen opførtes i 1925 og var tegnet af den norsk-danske billedhugger Stephan Sinding (1846-1922).”
“Några av namnen på stenen är samma som jag hittat i FranceGenWeb.”
Og med ordene “Bild och dansk text från KB” linkes til
http://www.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object153813/da/
På billedet her er stenens tekst ikke ‘opmærket’ / farvet.
Tilbage til http://www.foreignlegion.n.nu/utland2
Længere nede på siden er der mere udførlige henvisninger og link om Mogens Birck:
Artikel i Aftenbladet 2. August 1915: “En rask Jyde ved Fronten. Han vilde med i Krigen”.
Artikel i Aarhuus Stifts-Tidende 27. december 1918: “Den unge Aarhusianer Mogens Birck”.
Mogens Birck er formodentlig også nævnt i bogen ‘Danske frivillige i Frankrig 1914-1918’ af Jan René Westh, 1998.
En del danskere (fra nord for Kongeåen / 1864-grænsen samt fra Fyn, Sjælland og øvrige øer) meldte sig som frivillige i Frankrig, og arbejdede i funktioner af forskellig art (bl.a. som læger og sygeplejersker). Nogle af dem som soldater i Fremmedlegionen. Antallet af soldater angives til mellem 50 og 85. (Retten til anonymitet forhindrer mere præcise oplysninger).
(I øvrigt var det dengang ikke ualmindeligt at deltage i en fjern, fremmed krig. Således deltog en del svenske og norske statsborgere frivilligt i 1. verdenskrig. Svenskere mest på tysk side).
Søger man videre på nettet, på “Mogens Birck” (med anførselstegn / gåseøjne), er det utroligt, hvad der findes. Bl.a. et billede af hans grav / gravsten. Der står (på dansk) “Sit löfte har han holdt”.
Andre søgesvar: “In een apart graf ligt een Deen begraven, Mogens Birck, die in het vreemdelingenlegioen gevochten heeft en “mort pour la France” op 12 juli 1918 gesneuveld is.”
“Également dans cette nécropole, la tombe , non marquée par une croix, d’un légionnaire, de nationalité danoise, Mogens Birck, engagé volontaire à la Légion Etrangère, 1ère Cie de mitrailleuses. Né à Bredholdt le 21 septembre 1895, mort pour la France le 12 juillet 1918.”
Lidt mere mystisk er en tråd i et forum på
https://forum.pages14-18.com/viewtopic.php?t=27433
På trådens side 2: https://forum.pages14-18.com/viewtopic.php?f=19&t=27433&start=10
er et billede af et kors på Mogens Bircks grav. Samt et nærbillede af navnepladen på korset. Der står BIRCK Magens, altså skrevet med a. Fotografen er ikke i tvivl om, at der menes Mogens med o. Den franske tekst har jeg lidt svært ved at læse.
Videre finder man bogen Danske Soldaterbreve
http://www.kb.dk/e-mat/ww1/130019382916.pdf
hvor der står “Hans Kammerat Mogens Birck, der blev saaret den samme Dag, …”
I datidens Soranerblad / Soraner-Bladet er der ‘Mogens in Memoriam’, 2 artikler om Birck, Mogens.
Til Erik Sommer.
Tak for endnu en velunderbygget og relevant kommentar.
Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Det kan om mindestenen i Rueil-Malmaison tilføjes, at denne by er en vestlig forstad til Paris.
Stenen er nævnt i Aurillac-Bogen 1937:
“Saa kører vi en Omvej til Kaserne Rueil, foran hvilken der staar én af den danske Billedhugger Stefan Sinding udført Mindesten for danske Frivillige, som faldt i Verdenskrigen paa fransk Side, og som fik deres Uddannelse i denne Kaserne. »Sønderjylland vunden, det er Kampens Maal«, slutter Indskriften paa Stenen med.”
Et billede af stenen findes i bogen på et fotoark mellem siderne 80 og 81.
Såvel Birck som monumentet i Rueil (i dag Rueil-Malmaison) er nævnt i min bog “Under Trikoloren. Danskere i fransk krigstjeneste 1914-1918” (2018).
VEDRØRENDE MARSELISBORGMONUMENTET:
En dyrlæge i Åbyhøj havde mistet sin søn i 1. verdenskrig som deltager i den amerikanske hær. Han ønskede kort efter verdenskrigens afslutning, at der skulle laves et mindesmærke for dansk-amerikanere, der var faldet i 1. verdenskrig – en obelisk i Rebild Bakker, hvor dansk-amerikanere mødtes 4.7.
Han begyndte at samle navne og penge, men arbejdet gik i stå. Først omtrent 10 år senere blev arbejdet genoptaget, nu ændret til også at omfatte danskere i andre allierede hære, herunder den franske fremmedlegion, danske sømænd, der var omkommet ombord på skibe, der var torpederet eller havde ramt en mine og – vel vigtigst – dansksindede sønderjyder. Der blev oprettet 2 komiteer, en skulle stå for en landsindsamling af penge, og en – under ledelse af generalkonsul Holger Adolph – skulle indsamle oplysninger om falde. De 2 komiteer fik overladt de penge dyrlægen havde indsamlet og også hans oplysninger om de faldne dansk-amerikanere. Og det blev besluttet, at monumentet skulle være i Mindeparken i Aarhus, der var indviet 1925. Mange slægtninge skriver i brevene, at de giver et beløb. Monumentet blev indviet 1.7.1934 under overværelse af kong Christian, dronning Alexandrine, statsminister Stauning og Aarhus-borgmesteren H P Christensen – i aviserne blev det anslået at ca. 50.000 familiemedlemmer og andre deltog. Fra Sønderjylland blev der arrangeret ture med særtog. For de faldnes enker, forældre og børn samt krigsinvalider var rejsen gratis. Monumentet var ikke helt færdigt på det tidspunkt, der blev stadig indsamlet flere navne, så man lavede flere efterfølgende indhugninger af navne – alfabetet begynder forfra flere gange.
Holger Adolphs arkiv blev efter afslutningen afleveret til Erhvervsarkivet i Aarhus. Da Erhvervsarkivet 2015 blev en del af rigsarkivet og året efter lukkede, blev arkivkasserne overdraget til rigsarkivets afdeling i Viborg, men her i 2020 blev alle kasserne (20-25) overdraget til Aarhus Stadsarkiv.
Der er kasser med 2 slags kartotekskort:
1. de kort billedhuggeren brugte til indhugning af navne m.v.
2. kort med de samme oplysninger, men også henvisning til journalnumre på de breve, lister m.v. oplysningerne stammede fra, samt notat om hvorfra man har fået oplysningerne. Her er der for personer der deltog i allierede hære oplysning om hvilket land de kæmpede for. Der er desuden kartotekskort for andre end sønderjyder, der kæmpede på tysk side mærket: 2. zone eller Tyskland (typisk personer født syd for 2. zone men med tilknytning til Sønderjylland) eller “Som sønderjyde på tysk side” ofte personer født i “det gamle land” men måske af sønderjyske forældre, eller senere bosat i Sønderjylland.
De andre kasser indeholder ringbind med breve, skemaer og lange lister indsendt fra de forskellige sogne eller af Sprogforeningen – de bygger sikkert mest på sognenes mindesten, ofte med oplysning om de faldnes (eller familiemedlemmers) sindelag.
Brevene er sendt af familiemedlemmer eller venner til faldne + kopier af generalkonsulens svarbreve – samt hans breve til præster m.v. rundt omkring for at sikre rigtige fødsels-oplysninger m.v. Der er også mange breve til familiemedlemmer for at få oplysninger om fødselsdag, dødsdag, dødssted m.v. samt til slægtninge til “allierede” om hvilket land den faldne kæmpede for, mange af disse sidste breve er sendt efter monumentet stod færdigt, så der har måske været planer om at udgive oplysningerne i bogform, i monumentet er de oplysninger jo ikke med.
Der er flere breve fra familiemedlemmer eller tyske foreninger om navne, der bestemt ikke ønskes medtaget.
Jeg har de sidste måneder haft adgang til pakkerne og arbejder bl.a. med af lave en ny liste med udgangspunkt i Brylds afskrivning af alle de godt og vel 4.100 personer (ca. 15 er med 2 gange) med oplysning om hvilket land de pågældende kæmpede for. Ca. 230 var dansk-amerikanere eller frivillige i den amerikanske hær, mens ca. 100 deltog i andre allierede hære. Desuden 15 danske søfolk og minører.
TYSK SIDE:
1. dansksindede sønderjyder
2. dansksindede sydslesvigere – de kom kun med, hvis et familiemedlem skriftligt bad om det – der havde været nævnt i aviser, at man også tog tysksindede med, underforstået, at der ikke var dansksindede nok til at fylde et stort monument.
3. også personer fra Holsten eller længere syd på hvis de havde tilknytning til Sønderjylland og familiemedlemmer skriftligt ønskede det. Sågar også en, der var født i Roskilde, men senere boede i Berlin og deltog på tysk side
4. «Som sønderjyde på tysk side» jfr. ovenstående
ALLIERET SIDE:
5. Danskere, der deltog som frivillige i de forskellige allierede landes hære, herunder fremmedlegionen
7. Danskere, der var udvandret og som deltog for deres nye fædreland, som værnepligtige eller som frivillige
8. Efterkommere efter danskere, der var udvandret, og som ikke selv var født i Danmark
Oplysninger om land på kortene passer ikke altid med oplysningerne i brevene
DANSK MARINE:
9. Danske sømænd, der var ombord på skibe, der blev torpederet eller minesprængt, herunder også 3 minører (og en taxachauffør), der blev dræbt ved forsøg på at uskadeliggøre ilanddrevne miner.
Hej Inge
Kan jeg få dig til at kontakte mig, da jeg gerne spørge dig om noget angående kartoktekskortene.
Hvordan har du fundet ud af, at cirka 230 er dansk-amerikanere?
Mvh
Jens-Peter Fage
Hej Jens-Peter Fage
Jeg har i samarbejde med Jørgen Flintholm-Hansen gennemgået alle kartotekskortene vedr. Marselisborg Monumentet (og breve og lister m.v.). På kartotekskortene er der oplysning om hvem den pågældende faldne kæmpede for, så det er en simpel optælling.
Var det bare det du ville vide?
Vedr. den i tråden nævnte Mogens Birck, så er der i arkivkasserne vedr. Marselisborgmonumentet ligger der bl,a. 2 breve fra hans far, der boede i Åbyhøj – men uden angivelse af hvilket land han kæmpede for. Dyrlæge Sorring-Nielsen, der først arbejdede for at mindesmærke oplyser på forespørgsel, at Birck var i fremmedlegionen
På denne hjemmeside er Mogens Birck nævnt på siden om kirkegården i Ambleny “Nécropole française «Le bois Roger»”: http://www.picardie1418.com/fr/decouvrir/cimetiere-militaire-francais-d-ambleny.php