Senest ændret den 18. marts 2020 13:18

Persondata
Født: 15/01-1890, Stolbro, Egen sogn
Død: 13/01-1967, Holbøl
Uddannelse:
Erhverv: Landbrug
Bopæl: Efter krigen Holbøl
Hustru (efter krigsafslutningen): Ja
Børn (efter krigsafslutningen): 2 døtre, 1 søn

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1911
Udtrådt: 1913
Enhed: ?, Danzig (Gdańsk)
Rang:  –
Andet: Moderen nævnes muligvis af Andreas Jensen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 04/08-1914
Udtrådt: Taget til fange 16/06-1915. Til Aurillac.
Enhed(er): Infanterie-Regiment 86, 4 kompagnie.
Rang: –
Såret: Nej, men kvæstet benet i Aurillac, krigsinvalid
Udmærkelser: –
Andet: 3 brødre i krigen (ikke Jørgen, Jacob og Nik/colai – måske fætre)

Efter krigen
Gårdejer

Kilder
–

Publikationer
Aurillac-Bogen 1936

Fotos
–

Uddrag af Aurillac-Bogen 1936:
Født d. 15. Januar 1890 i Stolbro, Egen Sogn, Als, hvor Faderen var Landmand.

Jeg er opvokset i mit Barndomshjem og arbejdede som ung ved Landbruget. I min Fritid var jeg stærkt optaget af Gymnastik og Fodbold. Jeg aftjente min Værnepligt i Danzig fra 1911— 13. Vinteren 1913— 14 var jeg paa Ryslinge Høj skole og den følgende Sommer i Plads hos en Landmand i Snogbæk.

Den 4. August 1914 blev jeg indkaldt til I. R. 4/86 i Flensborg. Den 11. August rykkede vi fra Aachen ind i Belgien. Den 18. August var jeg med til at storme de belgiske Stillinger ved Tirlemont. Saa havde jeg nok. Jeg sluttede mig til 8 Kammerater, der drog ud paa egen Haand, men 14 Dage senere blev vi opsnappet i Louvain og dannede sammen med flere andre et helt Kompagni med eget Førerskab. Men de andre var ikke stort bedre end vi. Vi kom til Bryssel og forrettede Vagttjeneste, og først kort før Jul 14 naaede vi vort Regiment, der laa ved Moulin.

Her blev jeg taget til Fange den 16. Juni 1915. I 10 Dage havde Franskmændene beskudt vor Stilling med svært Kaliber, og da de om Morgenen den 16. stormede, var der ikke mange tilbage i vor Skyttegrav. Jeg var her sammen med Johan Nissen, Tingbjerggaard, og flere. Vi holdt ud paa vor Post, men blev saa taget af Franskmændene, der ikke just gav os den bedste Modtagelse. Vi maatte igennem en Ild af den anden Verden, men vi kom da godt fra det. Jeg kom usaaret i Fangenskab, men kom til Skade i Aurillac og blev Krigsinvalid.

Først var jeg i en lille By Le Villers for at jævne de Granathuller, Tyskerne lavede, naar de skød derind; senere kom jeg til Le Havre og derfra til Aurillac den 3. November 1915. Jeg kom snart paa Landet og lærte hurtigt at tale Fransk. Jeg havde en meget god Plads i Grandelles. Jeg har senere skrevet til Husmoderen dér og faaet Svar. Da jeg kom til Skade med mit ene Ben, kom jeg ind i Lejren og passede Kantinen. Det var særlig Fedt og Vin, der var Afsætning paa. Bedst var det hos Bønderne.

Vaabenstilstandsdagen fejrede vi 3 Gange i Lejren, den 17 og 31. Oktober og den 11. November, først den sidste Gang blev det den rigtige. Paa den Maade fik vi mange Festtaler, hvoraf jeg navnlig husker H. Fuglsangs, og fik mangen god Skaal ud af det. Det gjorde et stærkt Indtryk paa os, da den 11. November om Formiddagen Kl. 11 Freden ringedes ind fra alle Byens Kirketaarne.

Jeg kom hjem over Odense. Oplevelserne fra vor Ankomst dertil staar endnu levende for mig: Sejladsen ned gennem Kanalen efter at Modtagelseskomiteen var kommen om Bord ved Indsejlingen, selve den højtidelige Modtagelse med Tale af Borgmesteren, da Skibet lagde til, og Optoget gennem Byen til Kasernen, hvor vi fik Bad og kom i nyt Tøj fra yderst til inderst. Saa kunde Festlighederne begynde, og de varede i 3 Dage. — Vi var fire Brødre og en Svoger med i Krigen og kom alle hjem. Hvor var vi glade, og da ikke mindst mine Forældre.

I 1922 blev jeg gift og fik en Landejendom i Holbøl, hvor vi stadig bor. Vi har tre Børn, to Piger og en Dreng paa henholdsvis 10 — 7 og 4 Aar. Ogsaa vi har mærket Landbrugets vanskelige Kaar.