Senest ændret den 2. maj 2016 11:44
Persondata
Født: 17. februar 1898 i Ellum pr. Løgumkloster
Død:
Uddannelse: Landbrugsuddannelse
Erhverv: Landbrug
Bopæl: Ellum
Hustru (efter krigsafslutningen): Ja
Børn (efter krigsafslutningen): 5 sønner, 3, døtre
Militære løbebane før krigen
Indtrådt: –
Udtrådt: –
Enhed: –
Rang: –
Andet: –
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 2. november 1916
Udtrådt: Taget til fange 20. september 1918. Til Aurillac.
Enhed(er): I.R. 89; M.G.; R 75
Rang: –
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: –
Efter krigen
Gårdejer
Kilder
Aurillac-Bogen 1936
Publikationer
–
Fotos
–
Født d. 17. Februar 1898 i Ellum pr. Løgumkloster, hvor Forældrene var Gaardmandsfolk.
Jeg er opvokset i min Fødeby og er uddannet ved Landbruget bl. a. paa Als, i Harris og Bredebro. Min Fader er nu død, og Moder har Ejendommen.
Den 2. November 1916 blev jeg afhentet som usikker og ført til Inf. Reg. Nr. 89 i Neu Strelitz i Mecklenburg, hvor jeg var til 7. Maj 1917. Da kom jeg til Regimentet, der stod ved Cambrai i Frankrig. Fra August til November var jeg syg af Difteritis og Øjenlammelse; jeg blev saa uddannet ved M. G.; kom til Regt. 75 (Bremen) og var ved dette til min Tilfangetagelse den 20. September 1918. Det skete, da jeg sammen med en Underofficer og 6 Mand var paa en fremskudt Post, 500 Meter foran forreste Linie, hvor vi blev afskaaret under et fransk Angreb. Det var i Nærheden af en lille Fæstning Vailly. Den franske Frontsoldat var flink, Etappemanden mindre.
Efter Tilfangetagelsen meldte jeg mig til den sønderjyske Fangelejr og blev den 18. December sammen med 22 Kammerater fra Rouen ført til Aurillac. De 20 af os blev dér.
Jeg husker endnu den hjertelige Modtagelse, vi fik af Fuglsang og H. Madsen. Vi fik Brød og Vin og blev næsten syge af Mæthed. Efter nogle Dages Forløb kom jeg sammen med en halv Snes andre nye Fanger ud at tage Kartofler op hos Bønderne. Vi fik tykke Pandekager og tykt fedt Flæsk; det smagte en sulten Mand. Senere kom jeg ud med et af de alm. Hold, lærte at køre med Stude og malkede. Bønderne var vældig flinke, og vi havde det rigtig godt, saa det var med Sorg, vi sidst i Februar 19 maatte tilbage til Lejren.
Vaabenstilstandsdagen fejrede vi i Stilhed paa Landet, Vagtmanden, der var Vinhandler, spenderede paa os i Dagens Anledning.
Ca. 3 Uger før Hjemsendelsen var jeg med blandt et Par Hundrede Mand, der kom til Riom, og derfra sendtes jeg hjem med første Transport af de sønderjyske Krigsfanger fra Frankrig. Men i Dunkerque blev jeg syg og maatte afvente næste Transport, der 3 Uger senere afgik til Odense, hvor vi fik en festlig Modtagelse. Den 10. April 1919 var jeg atter hjemme.
En ældre Broder var ankommet lidt før mig fra Polen, en anden Broder, der ogsaa havde været med, ankom til Hjemmet en Dag senere end jeg. Saa var hele Familien igen samlet. Det var dejlige Dage, ikke mindst for Moder.
Sommeren 19 var jeg hjemme for at hjælpe at faa Gaarden lidt paa Fode. Min Moder havde i halvandet Aar før min Hjemkomst maattet aflevere 36 Stk. Kreaturer, saa der var noget at gøre. Vinteren 19—20 var jeg paa Grundtvigs Højskole ved Lyngby. I 1920 overtog jeg en Gaard paa 41 ha i Ellum og holdt samtidig Bryllup. Frugten af de forløbne Aar har været en god Kone, 5 raske Drenge og 3 Piger, saa jeg skal ikke klage. Vi har det godt.