Zerlang, Tiderik Christian (1892-1947)

Senest ændret den 22. juni 2021 7:25

Persondata
Født: 24/07-1892, Skovsbjerg, Ørderup, Toftlund sogn.
Død: 02/07-1947, Gram sygehus.
Begravet på Toftlund sogns kirkegård.
Uddannelse:
Erhverv: Købmand. Postbud. Leder af rutebilstation.
Bopæl: Toftlund sogn.
Hustru: Gift med Elene Margrethe Brink (1896-1967).
Børn (før krigsafslutningen):  –

Andet: Fætter til Tiderik Christian Zerlang (1895-1917) og til Laurids Helge Zerlang (1897-1989).

Militær løbebane før krigen

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:  03/09-1915
Udtrådt:  12/11-1918
Enhed(er): 2. Landsturm-Infanterie-Ersatz-Bataillon Bremen (IX/31), 3. Kompagnie,
Landwehr-Infanterie-Regiment Nr. 75, 4. Kompagnie, Armierungsbataillon Nr. 93, 2. Kompagnie, Fuhrparkkolonne Nr. 740
Rang:  Infanterist
Såret:  –
Udmærkelser:  –
Andet: –

Tiderik Zerlang var født på gården Skovsbjerg i Ørderup. Han blev indkaldt den 04.09.1915 og kom først til Tønder, hvor han blev uddannet som kanoner.

Efter uddannelsen i garnisonen blev han den 27. januar 1916 sendt til fronten. Han var der til april 1916, hvorefter han i en måneds tid var på lazaret. Han havde nu skiftevis garnisonstjeneste og var på lazaret et stykke tid, men han slap ikke for at komme tilbage til fronten.

Både i 1917 og i 1918 havde han længere perioder ved fronten. Til sidst hørte han til et ”Truppenabwicklungsstelle” under 7. Garde Feld Artillerie Regiment, hvorfra han hjemsendtes den 12.11.1918.

Efter krigen havde Tiderik Zerlang problemer med helbredet. Han søgte adskillige læger på grund af sin hjertekrampe og mave- og tarmkatar. Han fik dog ikke tilkendt nogen invaliditetsydelse, da man ikke mente at kunne konstatere, at lidelserne hidrørte fra krigen.

Tiderik Zerlang var gift med Elene Margrethe (f. Brink). Parret havde en datter og en søn. Efter Genforeningen ejede Zerlang en købmandshandel i Østergade 3. I 1926 gik denne tilbage til sælgeren Lauritz Christensen. Derefter blev Zerlang postbud i nogle år. Til sidst blev han leder af rutebilstationen, et hverv som datteren Dagny videreførte fra hans død i 1947.

Efter krigen
Tiderik Zerlang var medlem af DSK i Toftlund

Kilder
Sønderjyske lægdsruller (1920-1920). Udskrivningskredsen for Sønderjylland. Rigsarkivet Aabenraa.  Indført under bogstav S (= årgang 1920), fødselsår 1892, lægdsnummer 144 (= Toftlund).

Kirkebog, Toftlund sogn, RAA.

Gravsten, Lapidarium, Toftlund sogns kirkegård. (Foto, 2012).

I-akt lb.nr. 5517

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918