Sørensen, Søren Andreas (1876-1923)

Senest ændret den 23. oktober 2019 21:45

Persondata
Født: 16/12-1876 i Tornum Mark, Lintrup sogn.
Død: 12/01-1923, Stenderupgårde, Toftlund sogn.
Uddannelse:
Erhverv: Gårdejer.
Bopæl:
Hustru: Gift 1909 med Anne Sophie Beck.
Børn (før krigsafslutningen):  6.
Andet:

Militær løbebane før krigen

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): Rheinische Jäger-Bataillon Nr. 8, Landsturm -Infanterie –Ersatz-Bataillon Oberhofen (XV/10), 2. Kompagnie
Rang:
Såret:  –
Udmærkelser:  –
Andet: –

Søren Sørensen var født i Tornum ved Rødding. Han var landmand og købte i 1909 Stenderupgårdevej 2 i Stenderup. Samme år blev han gift med Anne Sophie Beck. Parret fik 6 børn.

Søren Sørensen blev indkaldt den 04.07.1915 og kom til Schlettstadt i Elsass. Her blev han uddannet.

I november og december 1916 kæmpede han i Makedonien, hvor han pådrog sig den luftvejslidelse, der kom til at genere ham hele livet. Søren Sørensen kom på lazaret og blev behandlet.

Han blev overflyttet til en landstormsenhed i april 1917 og kom til den russiske front i august samme år.

Søren Sørensen blev hjemsendt den 31.12.1918. Han var imidlertid generet af den lungetuberkulose som han havde pådraget sig under krigen. Lungelidelsen fik ham til at søge invaliderente, da han kom hjem. I 1920 beskrev Doktor Lauesgaard i Toftlund hans lungelidelse som kronisk. Doktor Johannsen i Toftlund skriver, at Søren Sørensen altid har set dårlig ud. Invalidenævnet forlangte en ekstra undersøgelse, så Søren Sørensen blev indlagt på sanatorium i Silkeborg. Her var lægeudtalelsen den samme som hos de praktiserende læger i Toftlund.

Det blev en lang, opslidende kamp med Invalidenævnet. Lægerne mente samstemmende, at lidelsen var blevet forværret af krigen, men der var ikke noget bevis for, at der var tale om en krigsskade.

Søren Sørensen får købmand Hans Obbekær til at bevidne, at han før krigen har været rask, men at han nu er syg hele tiden.

Sørens Sørensens soldbog og militærpas fra I-akten

Den 10. juli 1922 rykker Søren Sørensen Invalidenævnet. Han har 6 mindreårige børn. Hans kone er svagelig, og han må selv leje folk for at passe sin gård. Det kan ikke blive ved med at gå. Hvis han ikke snart får en afgørelse fra nævnet, må han sælge gården.

Allerede den 12. juli svarer nævnet, at han vil få en afgørelse i løbet af 14 dage.  Afgørelsen kommer imidlertid ikke og i slutningen af august klager Søren Sørensen igen og rykker nævnet. Han skriver, at han er bange for, at man ikke agter en gammel krigsinvalid. Han skriver også, at han tror, at en tysk klageret for længst ville have afgjort hans sag.

I begyndelsen af 1923 afgøres det endeligt, at han bliver erklæret 100% invalid. Han er dog stadig nervøs for, hvordan det vil gå hans kone og børn, hvis han ikke overlever sin lungetuberkulose. Nævnet forsikrer ham, at enken vil blive forsørget, hvis han dør inden 10 år efter fredsslutningen. Børnene vil under alle omstændigheder blive forsørgede.

Søren Sørensen døde af sin lidelse i marts samme år, som han fik tilkendt invaliderenten. Han var kun 46 år.

Ejendommen blev efterfølgende solgt til Jørgen M. Nissen

Efter krigen
Landmand i Stenderupgaarde, Toftlund sogn.

Kilder
Fødselsbiregister, Rødding, RAA.  (Eksternt link, oktober 2019).
Dødsbiregister, Toftlund, RAA. I dødsbiregisteret angives fødestedet som Arnum. (Eksternt link, oktober 2019).

I-akt lb.nr. 3323
E-akt lb.nr.  2525

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918