Sørensen, Jens Christian (1895-1915)

Senest ændret den 27. februar 2020 19:22

Persondata
Født:  10/02-1895, Gøtterup, Tirslund Sogn
Død:  25/08-1915, Malinowa, Polen
Uddannelse: 
Erhverv:  Landmann
Bopæl:  Hyrup, Bevtoft Sogn
Hustru:  Ugift
Børn (før krigsafslutningen):  –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 
Udtrådt:  Faldet. Døde på feldlazaret af 130 skud i halsen
Enhed(er):  Infanterie-Regiment Nr. 342,10. Kompagnie
Rang:   Grenadier
Såret: 
Udmærkelser:  –
Andet:  –

Kilder
Dødsbiregisteret, Bevtoft, LAA
Kirkebog, fødte, LAA
Mindetavle, Bevtoft Kirke
Mindeblad, LAA
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer

Fotos
Foto af mindetavle, Sønderborg Slot

Mindetavle, Bevtoft Kirke

Indlæg 6. oktober 1916 i Ribe Stiftstidende:
Jens Sørensen fra Gøtterup, der tidligere har været meldt savnet, er død.

6 tanker om “Sørensen, Jens Christian (1895-1915)”

  1. Uddrag af brev fra min farfar Mathias P. Damm, skreven hjem om da hans barndomsven (Jens) Christian Sørensen blev dødeligt såret.
    “Skreven i Rusland Fredag den 20. august. 15.
    Kære Forældre!
    (Første afsnit udeladt)
    Men det varede ikke længe, saa var det galt igjen, og denne Gang var det Christian, han jamrede saa galt, at jeg troede snart det var formeget, men da vi fik efterset var det i høire Skulder og Kuglen laa ved Siden af Hullet, den havde truffet det lille Ben der sidder der. Men han kunde slet ikke røre sig og Angsten har vist hjulpen, vi dækkede ham godt til i Hullet og et par Gange i Natten Løb naar Ilden ikke var saa slem, var jeg henne og give ham en Slurk Kaffe, men han kunde ikke røre sig endnu om Morgnen, da vi rykkede tilbage at hvile, saa blev han liggende hos de andre til Sanitærerne kom. Nu er han jo vist på Lazareth et Steds her. Jeg har skreven til Mads’s. Men jeg savner ham nu meget, vi havde det altid saa godt med hverandre og glædede os over at vi være sammen, men nu er han fri en tur”

    Jens Christian blev indkaldt 12. maj 1915 til II Rekrutten Depot I.E.89.
    3. august indsat med 10. Kompagni i Infanteri Regiment 342. Han blev dødeligt såret 18. august i Slaget ved Woronje ved Bielsk. (kilde Mathias P. Damms notater efter krigen)

  2. Endnu et brev fra Mathias P. Damm, da han i første omgang fik besked om, at Christian var savnet:
    Polenklub, Suwalki Onsdag d. 10 Nov 1915
    Kære Forældre og Sødskende!
    (Første afsnit udeladt)
    Hvordan det er gaaet Christian gaar over min Forstand. Vi havde marseret hele Dagen fur og op Kl I og marserede til over Middag. Henimod Aften gik vi saa ud sværmet mod en lille afbrændt By, vi skulde ligge som Reserve. Der blev vi modtaget med en frygtelig Maskingeværild og vi gravede os ned godt hundrede Meter foran Byen. (Der blev 20 Maskingeværer erobret Dagen efter). Foran os laa nogle af vore, og der skulde der være en Linie for ved endnu. Og allerbedst som vi laa og gravede, C havde allerede Hullet saa stor at han var dækket, saa jeg tilfældig hen til ham, da havde han lige Armen med en Skovlfuld Jord op over Dækningen og gav et Skrig og sank ned igjen. Jeg kravlede straks paa Maven derhen og Carl Beck og Niels Møller fra Allerup laa paa den anden Side. Vi spurgte hvor det var, det vidste han ikke. Vi knappede Trøien op og saa at det kom fra Skulderen. K. Beck tog Kuglen væk som laa paaden lille Knogle der gaar fra Skulderen om for paa Halsen. Saa forbandt vi ham og det blødte heller ikke meget og lagde ham tilrette. Det var vel omkring Kl 11 Aften. Et par Timer efter kaldte han igjen paa mig, han kunde ikke holde ud at ligge og var tørstig, jeg kravlede igjen derover, det var en fem-seks meter, og spurgte saa om han havde mange Smerter. Ja lidt i den høire Skulder, ellers ingen, men han kunde hverken bevæge Arme eller Ben. I Nattens Løb kom der en Del 341 og gik forbi os, og Kl3 hed det vi skulde tilbage og sarnles. Vi var de sidst af Compagniet der kom. Jeg vilde have C med men jeg maatte ikke røre ham saa skældte han, jeg sagde til Løitnanten om vi ikke skulde tage ham med. Og der ligger saa mange og Sanitæterne maa dog endelig komme. Saa vilde jeg hjælpe ham op og saa skulde han prøve at gø men det vilde han heller ikke, saa løb jeg bagefter de andre. Russerne havde deres Stilling 600-700 m bag Byen saa de kan umulig have faaet fat paa dem, desforuden rykkede de ud sarnme Formiddag og vi gik atter som Reserven bagefter og kom forbi ikke langt fra vore Huller. Bestemt vidste jeg ikke hvor de var, men saa langt jeg kunde se laa der hverken døde eller saarede rnere paa Marken, og en der faldt ved Siden af blev begraven samme Aften Jeg havde ogsaa meldt det til Feldweblen og en halv Time efter jagede Batt. Føreren Sanitæterne fra hele Batt. derud saa jeg kan ikke tænke andet end at han er kommen i tysk Lazaret. Det skulde da være mærkelig skulde der komme en Fuldtræffer, men det er da ogsaa at see. Og han havde sit Mærke, saa der maa da kunne skaffes Oplysning …
    Eders Søn og Broder Mathias.

    Anmærkning: Den nævnte Karl Beck faldt i september ca. en måned efter Christian

  3. Udtrådt: Faldet. Døde på feldlazaret af 130 skud i halsen
    mon ikke der skulle have stået
    Udtrådt: Faldet. Døde på feldlazaret 130 af skud i halsen ?

    så stemmer det med oplysningerne i DBR, Bevtoft 1915/21
    im Feldlazaret130 zu Malinowa um Halsschus gestorben sei

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918