Schmidt, Søren Christian (1881-1958)

Senest ændret den 18. oktober 2019 23:21

Persondata
Født: 10/06-1881, Vamdrup sogn, Danmark.
Død: 21/03-1958, Hoptrup sogn.
Uddannelse:
Erhverv: Vognmand, senere overpolitibetjent.
Bopæl: Før krigen Sommersted, efter krigen Hoptrup
Hustru (før krigsafslutningen): Gift med Marie Kirstine Gram (død før 1958).
Børn: 1 søn, 1 datter

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1901
Udtrådt: 1903
Enhed: 4. Garde-Regiment, kompagnie 7, Berlin
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 02/08-1914
Udtrådt: Taget til fange 20/08-1917. Til Aurillac.
Enhed(er): 206. flyvende Infanterie-Division, Reserve-Ersatz-Bataillon 33
Rang:
Såret: Over knæet
Udmærkelser:
Andet:

Efter krigen
Betjent ved Den Internationale Kommission; politibetjent.

1936 betjent i Hoptrup.

Medlem af DSK – Hoptrup afdeling.

Kilder
Kirkebog, Hoptrup sogn, RAA.

Publikationer
Aurillac-Bogen 1936.

DSK Årbøger, 1958. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer.

Fotos

Uddrag af Aurillac-Bogen 1936:
Født d. 10. Juni 1881 i Vamdrup, hvor Faderen var Arbejdsmand.

Jeg blev konfirmeret i Skrave Kirke og tjente derefter paa Toftlundgaard og senere hos J. N. H. Skrumsager, Københoved, indtil jeg blev indkaldt til Militærtjenesten. Jeg aftjente min Værnepligt ved 4. Garde-Regiment 7. K. i Berlin fra 1901—03. Efter Hjemsendelsen var jeg Vognmand i Sommersted.

Den 2 August 1914 blev jeg indkaldt til Res. Ers.-Bataillon 33 og var hele Tiden paa Vestfronten ved 206. (flyvende) Inf.-Division. Efter at have været ved Somme kom vi i December 16 til Vogeserne og her blev jeg saaret over højre Knæ. Jeg laa paa Feltlazaret Nr. 156 og meldte mig senere selv ud til mit Regiment. Jeg er ikke Krigsinvalid. Jeg blev taget til Fange den 20. August 1917 ved Verdun, hvor vi laa ca. 30 Mand paa en Front af ca. 600 Meter. Da Franskmændene ved Daggry angreb med 3 Batailloner, var vi prisgivet.

Jeg kom først i Straffelejren for Kronprinsens Soldater i St. Décir, hvor vi kun fik 4 Majskiks om Dagen. Senere var jeg i et Par andre Lejre og kom Oktober 17 til Aurillac, hvor jeg ikke havde Vanskelighed med at komme ind, idet jeg kendte Pastor Jensen. Vi kom 10 Mand, hvoraf 1 blev afvist. Jeg kom til at arbejde i Apchon ved Riom es Montagnes hos Monsieur Coudert paa Granges, hvor jeg lærte at slaa Græs og køre med Stude. Til Julen 18 kom jeg ind i Lejren og kom til at arbejde paa et Kornmagasin i Aurillac, hvor vi tjente godt. Da første Transport afgik til København, kom jeg paa Skovarbejde sammen med Hans Kusk, H. Bondesen, »Nabo« og en Mand fra Flensborg.

Vaabenstilstandsdagen var jeg paa Les Granges i Apchon. Jeg arbejdede dér ene Mand og var i Engen for at grøfte, da vi hørte Kirkeklokkerne begynde at ringe Freden ind. Da gav Vagtmanden, der var med, Tobak, og vi røg i Fællesskab en lille Fredspibe. — Da vi forlod Lejren og var naaet om paa Banegaarden, blev der givet Ordretil, at Vagtmandskabet skulde sætte Geværerne fra sig. Da blev vi igen frie Mennesker. Vi havde en dejlig Tur til Dunkerque og videre med »St. Thomas«, til Odense, hvor jeg blev afhentet af min Kone og sammen med hende rejste til hendes Hjem i Tobøl.

Det var herligt at komme hjem, men min Forretning var ikke til at genoprette. Jeg tjente dog gode Penge ved Akkordarbejde om Sommeren, og økonomisk gik det ret godt efter Forholdene, idet alt var borte, da jeg kom hjem. Jeg blev ansat som Betjent ved den internationale Kommission og gik derfra over til det danske Politivæsen.

Jeg er gift og har to Børn, hvoraf Sønnen nu har en Mekanikerforretning i Hoptrup, og Datteren er hjemme, idet min Hustru er svagelig. Jeg er Politibetjent i Hoptrup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918