Lassen, Hans Christian (1895-1995)

Feltgudstjeneste et stykke bag fronten.

Persondata
Født: 03/11-1895, Nr. Ønlev, Rise Sogn
Død: 1995
Uddannelse:
Erhverv: Præst
Bopæl: Toftlund, Toftlund Sogn
Hustru: Eva Maria Marklund
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 1915
Udtrådt: 1918
Enhed(er): Großherzoglich Mecklenburgisches Jäger-Bataillon Nr. 14
Rang: Leutnant
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:

Hans Christian Lassen var født i Nr. Ønlev, Rise Sogn. Han var søn af gårdejer Las Lassen og hustru Anna Margaretha (f. Lamp).

Hans Christian Lassen blev sendt på skole i Flensborg. Her blev han konfirmeret i diakonissestiftelsens kirke af pastor Karl Mathiassen. Han blev indkaldt i 1915 netop færdig med gymnasiet. Først blev han rekrut hos jægerne i Heidelberg. På sin 20 års fødselsdag blev han sendt til fronten i øst. Han blev sendt til Memel i Kurland. Kurland lå i det, der nu hedder Letland. Sidst i 1917 blev han sendt på officerskursus i Münsterlager i nærheden af Hannover.

Finland havde indtil den russiske revolution i oktober 1917 været en del af zarriget Rusland. Efter revolutionen var der ligesom et magttomrum i Finland. Der var en borgerlig gruppe, der blev kaldt de hvide, og der var en socialistisk gruppe kaldet de røde.

I januar 1918 udråbte de røde Den Finske Arbejderrepublik. De røde havde kontrol over det sydlige Finland, de hvide over det nordlige. De hvide ville ikke acceptere Arbejderrepublikken, og det kom til en regulær borgerkrig mellem de to grupper. Tyskerne sendte hjælp til de hvide. I alt blev der sendt 15.000 erfarne tyske frontsoldater til Finland for at hjælpe. Sammenstødene mellem de to grupper blev særdeles blodige. En af de tyske soldater, der blev sendt til Finland, var Hans Christian Lassen. I påsken 1918 kom han til Hangö. I Helsingfors var der gadekampe i påsken, og Hans Chr. Lassens gruppe gik i en fælde, hvor de var lige ved at blive dræbt. Hans Christian Lassen, der var et meget følelsesfuldt menneske, fortalte senere sine konfirmander, at det var Vor herre selv, der hjalp ham ud af oprøret i Helsingfors.

Slaget blev netop udkæmpet på moderens fødselsdag, og hun skulle have været meget nedtrykt netop på denne dag. Hun sagde til familien: ”Christian er i stor livsfare i dag!”

I Finland mødte Hans Christian den unge Eva Maria Marklund, som han forelskede sig i og senere giftede sig med.

Bataillonen blev efter den finske borgerkrig forflyttet til Berlin. Et oprør mod det tyske kejserrige var brudt ud – det var begyndt hos marinen i Kiel og havde bredt sig til de store byer. Her blev Hans Christian Lassen sendt hen indtil fredsslutningen i november 1918.

Han begyndte at studere teologi på Københavns Universitet i februar 1919. Han var 26 år gammel og havde megen menneskelig erfaring i bagagen. I 1924 var han færdig med studierne. Han fik først kald som sognepræst i Alslev/Hostrup. I 1928 kunne han endelig gifte sig med sin finske forlovede.  De var præstepar i 19 år i Alslev. I 1943 blev Hans Christian Lassen sognepræst i Toftlund. Han var præst i byen til 01.04. 1964.

Tiden i Finland havde gjort et livslangt indtryk på ham. Han fortalte ofte om sin krigsdeltagelse. Hans Chr. Lassen havde sin egen måde at messe på, når der var gudstjeneste. Den havde han lært af Karl Mathiassen i Flensborg. Han var ikke ubetinget populær som præst. Ofte skældte han ud på menigheden. Han syntes, at sognebørnene kom for lidt i kirke, og at de beskæftigede sig for meget med profane ting. En del familier vendte sig mod Bovlund Frimenighed i stedet.

Efter krigen
Medlem af DSK Toftlund afdeling.

Kilder

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918.
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918