Persondata
Født: 16/04-1894, Flovt. Øsby Sogn
Død: 02/04-1973
Uddannelse: –
Erhverv: Landmand og daglejer
Bopæl: Flovt, senere Toftlund
Hustru: Anne Marie Mathiesen
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: –
Udtrådt: –
Enhed: –
Rang:  –
Andet: –

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 05/05-1915
Udtrådt: 03/07-1919
Enhed(er): Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 75, 12. Kompagnie, Infanterie-Regiment Nr. 357
Rang: Musketier
Såret: –
Udmærkelser: Jernkorset II Klasse
Andet: Link til Krigsfangekort.

Hans Knudsen var født i Flovt i Øsby sogn. Han var søn af arbejdsmand Jes Mortensen Knudsen og Katrine Marie (f. Asmussen).

Hans Knudsens familie har bevaret hans feldpostbreve, og der er nedskrevet forskellige spredte beretninger om hans oplevelser under krigen. Han fortalte ofte om sine mange erindringer, og der er ingen tvivl om, at Hans Knudsen var en overlever.

Han blev indkaldt dem 05.05. 1915 som infanterist til kasernen i Haderslev, og han kom hurtigt til fronten. En del af tiden her var han maskingeværskytte. Han var med i mange stormangreb og rekognosceringer mod fjenden, men især to hændelser fortalte han ofte om.

Den ene gang deltog han med regimentet i et angreb mod de franske stillinger, og kompagniet kom under heftig ild. Kun 9 soldater kom tilbage. Hans Knudsen var en af dem. Resten var døde eller taget til fange.

En anden gang deltog han ligeledes i angreb mod franskmændene. Også denne gang var angrebet hårdt, og han var meget heldig, idet han som den sidste i en gruppe på seks vendte tilbage. Mange af soldaterne fra regimentet var på det tidspunkt unge og uerfarne. Nogle af dem var kun omkring 18 år. Begge de to hændelser menes at være sket ved slagene ved Somme i 1916.

Hans Knudsen nærede ikke noget ønske om at blive befalingsmand. Alligevel blev han udnævnt til Gefreiter. De mange helt uerfarne unge mænd i hans deling skulle have en garvet soldat i spidsen.

Der skete selvfølgelig mange ubehagelige ting under den lange krigsdeltagelse. Hans Knudsen vidste med sikkerhed, at han havde dræbt en person. En dag var han på patruljetur, og han hørte da et klik. Lyden kom oppefra. Den erfarne soldat kunne straks genkende lyden af et ladegreb, så uden at overveje nærmere skød han opad og ramte den fjendtlige soldat, der sad i et træ og var klar til at skyde. Hans Knudsen nåede at skyde først!

En gang var han på rekognosceringstur sammen med to fra delingen. De blev overrumplet af vedvarende skydning. Vejen var spærret, og det var umuligt at komme tilbage. De tre søgte tilflugt i et vandfyldt granathul. Her kom de til at stå i 3 dage. De havde ikke noget at spise, og det var frygteligt at stå i vand så længe. De to kammerater overlevede ikke, men Hans Knudsen kom stærkt forkommen tilbage til egne linjer.

Det var altid farligt at opholde sig i skyttegraven.  Det gjaldt i hvert fald om at holde sig nede, hvis det ikke var nødvendigt at komme frem. Nysgerrighed kostede ofte liv.  Hans Knudsen brugte lige som mange andre af soldaterne det fif, at han satte sin stålhjelm på geværet og holdt den oppe over skyttegraven. Hvis der ikke blev skudt, kunne han vove sig frem. Det skete, at soldaterne på den måde fik skudt hul i deres hjelm. Så vidste de, at det klogest at holde hovedet nede i skyttegraven.

En af de alvorlige farer i skyttegraven var angreb af sennepsgas. Det oplevede Hans Knudsen også. Kom der et gasangreb, var det bare om at komme op i frisk luft. Engang under et gasangreb mistede Hans Knudsen bevidstheden, før han nåede op i luften. Han besvimede og faldt. Heldigvis opdagede sidemanden, hvad der var sket og fik ham bragt i sikkerhed.

Hans Knudsen blev hjulpet af sidemanden, og sådan var det i skyttegravene. Kammeraterne hjalp hinanden, hvor de kunne. Under et tilbagetog blev en soldat i Hans Knudsens deling såret. Hans Knudsen tog ham på nakken og løb. Måske reddede det hans liv, at han ville bjærge sin kammerat, for da de nåede i sikkerhed opdagede Hans Knudsen, at kammeraten var blevet skudt under flugten og var død.

Den 23. november 1917 blev musketer Hans Knudsen tildelt Jernkorset II Klasse.

De mange farlige slag resulterede i, at Hans Knudsen en enkelt gang blev såret. En shrapnelgranat eksploderede, og en splint gik gennem hans arm. Han lå efterfølgende på lazaret i 3 uger.

En af opmuntringerne ved fronten var pakkerne hjemmefra. Hans Knudsen havde netop modtaget en pakke, da hans deling den 02.09. 1918 kl. 19 blev overrumplet af fjenden. Knudsen tænkte på de gode sager i pakken hjemmefra, der lå i understanden, og han løb hen for at redde den. Undervejs faldt der en granat i løbegraven, og pludselig så gruppen sig omringet af engelske soldater. Der var ikke andet at gøre end at overgive sig.

Englænderne førte Hans Knudsen i fangelejr i Frankrig. Han kom til at sidde flere forskellige steder bl.a. i Abbeville. Det var ikke megen mad at få, og til sidst vejede han kun 40 kg. Lejren havde engelsk bevogtningsmandskab. Englænderne kunne finde på at stikke en kiks eller noget andet spiseligt ind til fangerne. De var så sultne, at de sloges som vilde dyr for at få fat i smulerne.

Hans Knudsen søgte flere gange at fortælle, at han var sønderjyde, og at han havde været tvunget med i krigen. Alle papirer var taget fra ham, og han kunne ikke overbevise fangevogterne om, at han talte sandt. I Øsby, der var hans hjemsogn, arbejdede faderen på at sende ham nye papirer, men de skulle igennem de lokale myndigheder, og de ønskede ikke, at dansksindede sønderjyder skulle have særbehandling. Derfor blev hans papirer liggende hos myndighederne i Haderslev. De skulle have været til Haderslev kaserne.

Hans Knudsens far kunne ikke forstå, at der ikke skete noget i sagen. Til sidst mødte han selv op på kasernen i Haderslev. Nu blev dokumenterne lavet og sendt til Frankrig.

De fanger, som englænderne have taget, skulle til Felthamlejren, så den 12.05. 1919 kom Hans Knudsen med dampskib til Southhampton og videre til Feltham-lejren. Her ankom han den 20.05. 1919. Der var samlet mange sønderjyske fanger. Da han havde opholdt sig i Feltham en måned, blev han hjemsendt. Han blev sejlet til Ålborg, hvor han ankom den 03.07. 1919. Hans Knudsen blev dekoreret for sin krigsindsats.

I 1920 blev Hans Knudsen gift med sin forlovede fra før, han kom i krig, Anne Marie Mathiesen. Parret fik 4 børn.

Familien boede i en årrække i Flovt, hvor de havde en lille ejendom. Hans Knudsen var også daglejer ved siden af. I 1960 købte han Søndergade 29 i Toftlund, hvor han boede til sin død. I en årrække hjalp han med forefaldende arbejde i Brugsen. Huset overgik ved hans død til hans datter Cathrine og svigersønnen Johannes Skov.

Hans Knudsen blev begravet på de ukendtes grav, vistnok i Åbenrå.

Efter krigen
–

Kilder
–

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918.
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos
–