Jensen, Thomas Marius (1891-1918)

Persondata
Født:   08/07-1891, Hønning, Arrild Sogn
Død:  08/08-1918, Rosieres, Frankrig
Uddannelse:  Haderslev Seminarium 1913
Erhverv:   Lærer. 2. lærer i Bevtoft 1913 til ?
Bopæl:   Daler, Daler Sogn
Hustru:   –
Børn (før krigsafslutningen):   –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet. Døde ”in der Genend Rosieres in Luftkamp ….  Tödlich abgestürtz und verstorben”
Enhed(er):   Infanterie-Regiment Nr. 86, Abkommandiert zur Fliegerabteilung 241
Rang:   Leutnant der Reserve
Såret:  
Udmærkelser:   –
Andet:    
Dødsstedet er ifølge Marselisborg Monumentet ”Karpaterne”

Thomas Jensen blev født i Hønning og var søn af lærer Jens Chr. Jensen og Elise Christine (f. Thomsen). Han var som faderen uddannet lærer og boede i Daler, da han blev indkaldt. Thomas Jensen var løjtnant af reserven og blev senere overført til hærens flyvetropper.

Dagen hvor Thomas Jensen blev dræbt, begyndte de allierede en stor offensiv ved Amiens.
I angrebet deltog mere end 450 kampvogne og store flystyrker. Det kom til mange luftkampe i området, og på offensivens første dag nedskød tyske flyvere, 62 allierede flyvemaskiner.
Det tyske luftvåbens tab beløb sig den 8. august 1918 til 26 dræbte og 12 sårede og savnede besætningsmedlemmer. Størstedelen af de tyske fly havde to besætningsmedlemmer: en observatør og en pilot.
Det tyske luftvåben havde på offensivens første fire dage, mistet 30 flyvemaskiner. De allierede tab af flyvemaskiner i den samme periode, beløb sig til 144.
På trods af situationen i 1918, var der høj moral og kampånd indtil det sidste, i de tyske ”Fliegertruppen”.
Ved offensiven blev den tyske front revet op over en 24 kilometer lang og 4 kilometer bred strækning. Den tyske generalstabschef Erich Ludendorff kaldte 8. august ”den tyske hærs sorte dag”.

Foto af fly.

Faderen var lærer i Toftlund, da sønnen faldt.

Kilder
Dødsbiregisteret, Daler, LAA
Kirkebog, fødte, Arrild, LAA
Mindeblad, LAA
Mindetavle, Bevtoft Kirke
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer
L. S. Ravn: ”Lærerne i Nordslesvig ca. 1814-1920

Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918.
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos
Foto af mindetavle, Sønderborg Slot

Mindetavle, Bevtoft Kirke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918