Andersen, Jes Jessen Marius (1887-1944)

Senest ændret den 5. marts 2019 13:14

Persondata
Født: 22/10-1887, Høgelund, Vedsted sogn.
Død: 25/03-1944, Haderslev.
Begravet på Vedsted sogns kirkegård.
Uddannelse:
Landmand.
Erhverv: Husmand, kådner. Gårdejer siden 1907.
Bopæl: Bregnehøjvej, Høgelund
Hustru: Gift 14/11-1913 med Karen Winther
Børn (før krigsafslutningen): Søren Andersen og Anne Andersen.

Andet: Bror til Søren Andersen (savnet 06/09-1914).

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 08/10-1908.
Udtrådt:
Enhed: Infanterie-Regiment 129.
Rang:  –
Andet: Mødte på session i 1907, hvor værnepligten blev udsat 1 år. Mødte igen på session i 1908.

Indsender beretter:
Indkaldelse & bryllup:
I 1913 blev Jes indkaldt til militærøvelse. Under denne øvelse lå han i Lockstedter Lager ved Itzehoe i Tyskland.

Jes Jessen Marius Andersen (1887-1944) står yderst til venstre i bagerste række. Fotograferet 1913 – original i privateje.

På et bevaret brevkort, sendt hjem til Karen, skriver en ikke alt for glad soldat dette postkort til hende:

Kære Karen. Jeg tente                                     Afsender stemple:
snart jeg havde faaet brev                              LOCKSTEDTER
fra dig i dag, jeg er                                                LAGER
snart kjed af det komers,                                    1.9.13. 6-7 V
fra inen på fredag                                               (HOLSTEIN)
gaar det ogsaa i marken.            Frøken Karen Winther
skriv snart. Reserve S.                     Spandet
Andersen 2/86 Loksted.                per Arnum
Kjerlig hilsen fra din Jes.”          Nor Sleswig.

 Brevet er afsendt den 01.09.13, og stemplet igen i Arnum den 02.09.13. Det kostede 10 groschen at sende brevkortet. På billedsiden af kortet ses han sammen med 8 kammerater i uniform. I 1913 da Jes var kommet hjem på orlov, blev han gift med Karen i Vedsted Kirke den 14. november. Festen stod på i 3 dage på Slukefter Kro i Vedsted”.

Jes Jessen Marius Andersen (1887-1944) fotograferet 1914.
Original i privateje

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 14/08-1914
Udtrådt: 1918 (kom først hjem den 19/01-1919)
Enhed(er): Infanterie-Regiment 84, 6. Kompagnie.
Rang: Reservist (i 1914).
Såret: Blev 1914 såret i en finger i Frankrig.
Udmærkelser: Jernkorset af 2. klasse.
Andet:
Opført i ”Verlustlisten” (dateret 10/07-1914) som let såret 09/09-1914 ved Montreuil. Militær rang og enhed ifølge denne liste.

Indsender beretter:
Soldat i 1. Verdenskrig:

Da 1. Verdenskrig brød ud, skulle Jes straks af sted den 14.08.1914. Det var lige inden høsttiden satte ind, det måtte han overlade til Karen alene. Det faldt ham tungt at skulle af sted, fordi hun var højgravid med deres første barn. Karen så ingen anden udvej, end at gå i gang med at få høstet med leen, selv om hendes tilstand ikke var til hårdt arbejde. Men det blev efterhånden for meget for en nabo at se på, så han kom og hjalp hende. Men Karen må nu nok alligevel have taget for hårdt fat, for 14 dage senere 28.08.1914 fødte hun sønnen Søren, han blev født en måned for tidlig, men barnet klarede sig fint.

Jes var med i hele 1. Verdenskrig, både som oppasser i nogen tid og senere ved Østfronten. Indimellem var han på besøg hjemme i Høgelund, men mest i begyndelsen af krigen.

Et år var han så heldig at kunne hjælpe med at få kørt hele høsten ind, inden han igen skulle af sted til fronten. På et tidspunkt i krigen fik han en mindre sårskade i en finger og lå på infirmeriet.

Han har efter krigen fortalt flere oplevelser samt krigsepisoder til den ældste datter Anne (født den 28.02.1916). Hun var nemlig den af børnene, som lyttede, når han fortalte fra krigen. De sad ofte ude i laden, og så fortalte han løs bl.a. dette:

I den første tid af krigen 1914 hvor Jes var med ved Vest-fronten i Frankrig, skulle de under et tilbagetog igennem en slugt med skrænter til begge sider, pludselig hørte Jes en stemme, der råbte: ”Jes, Jes, det er mig, Søren!” Jes kiggede op og så, at det var hans lillebror Søren, som havde fået øje på ham dernede. Han råbte så et par ord tilbage, men kunne ikke stoppe og snakke med ham. Jes måtte følge med de andre videre på deres tilbagetog. Jes var den sidste af familien, som havde set Søren i live der faldt 6.9.1914, han er aldrig blevet fundet, hans navn står på Mindetavlen i Mindelunden i Århus.

Ved en anden episode var der sket følgende. Jes og soldaterkammeraterne var på vej til fronten med heste og var omsider ankommet til en kro, hvor de ville have noget at spise. Medens kammeraterne gik ind i kroen, syntes Jes, at han først lige ville sørge for, at hestene fik noget vand. Han var kun lige kommet væk fra kroen, da en fuldtræffer ramte den. Alle hans soldaterkammerater blev dræbt på stedet. Jes har senere sagt til Karen: ”Der var en, der holdt en beskyttende hånd over mig”. Han havde ved andre lejligheder ligeledes været heldig at gå ram forbi.

Tyske fanger i Sønderjylland:

Medens de sønderjyske mænd var tvunget med i krigen, blev de russiske og ungarske fanger interneret forskellige steder i Sønderjylland. Som regel blev de anbragt på gårdene. Her gjorde de gavn ved at hjælpe til, ved de bønder, der havde mest brug for arbejdskraft. Og der var nok at gå i gang med. Således fik Karen også hjælp derhjemme, medens Jes deltog i krigen, så fangerne gjorde da lidt gavn, imedens de var her. Men det var ikke altid, de var lige villige til at hjælpe til, hvad der vel var forståeligt. Ofte holdt de pauser, og så snart der viste sig en mulighed, kom kortene frem, og så sad de og spillede, så længe det nu gik.

Hjemme igen:

Da krigen var slut 11.11.1918, skulle de endelig hjem. For Jes og soldaterkammeraterne var der ingen anden udvej, de måtte gå hjem fra Rusland. Det tog dem godt 2 måneder at gå den lange vej, og Jes var hjemme ved sin familie søndag den 19.01.1919.

Karen havde i tiden efter krigens slutning været meget nervøs for, om der var sket ham noget undervejs. Men da han så endelig dukkede op den søndag, blev der glæde i det lille hjem. Krigen var nu endelig slut. Jes havde sammenlagt været soldat i over 6 år. Han blev på et tidspunkt dekoreret med jernkorset, men det smed han væk. Det skulle vel ikke være en påmindelse på alle de grusomheder, han havde oplevet. De første år af deres ægteskab havde været nogle hårde år for både Karen og Jes. Først måtte hun undvære ham på grund af soldatertiden, og senere igen da han kom med i 1. Verdenskrig”.

Efter krigen
Landmand i Høgelund, Vedsted sogn.

Kilder
Fødselsbiregister, Vedsted, LAA.

Alfabetiske lister (= lægdsrulle), Haderslev Landråd, militæralder 1907, Högslund, Rigsarkivet. (Eksternt link, august 2018).

Vielsesbiregister, Vedsted, LAA.
Kirkebog, Vedsted sogn, LAA.

Oplysninger indsendt til Sønderborg Slot og erindringer af indsenders mor og tante.

Publikationer
Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats, Bind 3, Haderslev amt, Nationalt Forlag, 1944.
Link til Arkiv.dk Jes Jessen Marius Andersen

Årbog 2005: Lokalhistorisk Forening for Vojens-området

Fotos
Fotos af Jes J. M. Andersen. Originaler i privateje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918