Kjer, Peter (1877-1951)

Persondata
Født: 06/06-1877, Lerskov, Øster Løgum sogn.
Død:
21/05-1951, Aabenraa sygehus.
Begravet på Løjt sogns kirkegård.
Uddannelse: Grundskolen, Snoghøj Højskole og Askov Sløjdhøjskole.
Erhverv: Landmand, gårdejer.
Bopæl: Dybvighoved, Løjt Kirkeby, Løjt sogn.
Hustru: Gift med Gunder Maria Paulsen.
Børn (før krigsafslutningen): 1 barn.

Andet: –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang: –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 04/07-1915.
Udtrådt: december 1918.
Enhed(er): Artilleriet, Würtemburgische Division.
Rang: Kanonier, menig.
Såret: Nej.
Udmærkelser: Jernkorset.
Andet:

Indsender oplyser:
Peter Kjer var en gammel soldat, da han blev indkaldt. Han konstaterer i et brev fra begyndelsen af juli 1917, at han nu var fyldt 40 år.

Peter Kjer deltog i nogle af de blodige slag i Flandern.

Men den 18. januar 1917 var han heldig, idet han blev hestepasser for en Zahlmeister og en Feldwebel. Dette job beholdt han resten af krigen. Han har givet udtryk for, at han var nervøs for at søge orlov, da det lukrative job måske så kunne gå til en anden.

Peter Kjer var god til at passe hestene, hvilket følgende lille episode vidner om:
På et tidspunkt i april 1917, bliver han beordret ud til en batteristilling. Han gik Zahlmeister, der ringede til batteriet for at få ham til at blive ved hestene. Det hjalp dog ikke.  Han måtte afsted i fuld mundering. Imidlertid gav Zahlmeisteren ham et brev med ud i stillingen.  Brevet havde den ønskede virkning, han kunne straks efter ankomsten returnere til sine heste og bekvemme tilværelse
”.

Efter krigen
Gårdejer, Løjt sogn.

Kilder
Fødselsbiregister, Øster Løgum, LAA.
Dødsbiregister, Aabenraa, LAA.
Kirkebog, Løjt sogn, LAA.

Oplysninger indsendt til Sønderborg Slot.

Brevveksling på ca. 800 breve i privateje.
Indsender oplyser: ”De fleste breve er mellem ægtefællerne, men breve til og fra familie og venner udgør også en del af samlingen.
10 år efter krigsafslutningen skriver han lidt om hjemrejsen efter våbenstilstanden. Her fortæller han om marchen frem til det sted, hvor de skulle afmønstre. Her berettes om situationen i nogle af de tyske byer, de kom til. Den røde fane var hejst. Befalingsmændene ville ikke have, at soldaterne skulle gå ind i disse byer. Det blev dog nægtet, og de menige soldater rev distinktionerne, ”Aksellapperne” af officererne og gik gennem byerne. Altså mytteri.
I øvrigt var der megen ringe disciplin på vejen til afmønstringstedet
”.

Publikationer

Fotos

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918