Senest ændret den 5. december 2022 14:10
Persondata
Født: 27/12-1877 i Marstrup, Hoptrup sogn
Død: 06/12-1947 i Marstrup, Hoptrup sogn
Uddannelse:
Erhverv: gårdejer
Bopæl: Marstrup
Hustru: Thyra f. Ravn
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: søn af gårdejer Theodor Curt Gøttig og hustru Margaretha Christiane f. Bevensee
Militær løbebane før krigen
–
Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er):
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet: Krigsfange i Rusland.
Tyske tabsliste: Christian Göttig, 27.12 Marstrup. (Hoptrup sogn), 11.10 1915 vermisst, 8.3 1916 bisher vermisst, in Gefagenschaft, 22.7 1918 aus Gefangenschaft zurück.
Efter krigen
Gårdejer i Marstrup, Hoptrup sogn
Medlem af ”Foreningen af forhenværende krigsfanger i Rusland”. LAA. Kort nr. 203
Kilder
Kirkebog Hoptrup sogn, døde 1947
Folketælling Hoptrup 1930
Publikationer
Haase, Ingolf: “Sønderjyske krigsfanger i Rusland 1914-18”, Lokalhistorisk Forening & Arkiv for gl. Tønder kommune. 2020.
DSK Årbøger 1944 Christian Lorensen: En krigsfange fortæller.
Hostrup sogns lokalhistoriske Forening. Årsskrift 2010.
Fotos
–
Hejmdal 06/10-1915: Gårdejer Chr. Gøttig fra Mastrup, der har deltaget som reservist på den østlige valplads, savnes. Breve med påskriften “savnet” er ifølge “Dv.” Komme tilbage til hans familie. Et par af hans kammerater skal også have skrevet, at han var blevet taget til fange ved Grobno.
Kolding Folkeblad 22. juni 1918. Hjemvendte fra fangenskabet.
Gdr. Chr. Gøttig, Nørre Skovgaard, ved Mastrup, er ifølge “Dvk.” vendt hjem fra russisk fangenskab, hvor han har opholdt sig i 3 år.
Hejmdal 26/07-1918: Tilbage fra fangenskab. Ifølge den sidste preussiske tabsliste er Christian Gøttig fra Mastrup vendt tilbage fra fangenskab.
Hostrup sogns lokalhistoriske Forening. Årsskrift 2010: Dansksindet sønderjyde som krigsfange i Rusland under 1. verdenskrig.
Kilde: Thomas Moshage/Poul Hviid
Christian Gøttig blev født på gården “Nørskovgård” 27. december 1877 ved Marstrup. Han blev i 1906 gift med Thyra Ravn fra Pamhule. 2 år senere overtog ægteparret Christian Gøttig’s fødegård.
Fredag den 31. juli 1914 blev Tyskland erklæret i krigstilstand. Selv om mange nok var klar over, hvor det bar hen i de sidste dage af juli, fremgår det alligevel af de beretninger, vi har fra dagene omkring 1. august, at krigen for de fleste kom som et lyn fra en klar himmel.
Den 1. august ved sekstiden om eftermiddagen indløb til alle telegrafstationer et telegram om. at 1. mobiliseringsdag var 2. august 1914.
Det betød at alle, der ifølge deres soldaterpapirer skulle møde på 1. mobiliseringsdag, skulle melde sig under fanerne. Christian Gøttig måtte som andre møde i Flensborg som en af de allerførste. Hustruen stod tilbage med 6 små børn.
Han kom først til Toftlund. Men det varede ikke længe, så gik turen til Østprøjsen, og den 29. november 1914 blev Chr. Gøttig overført til Ersatz-Batallion-Landwehr-Inft.-Regt. 84, for at deltage i felttoget mod Rusland 1914/15. Her var han ved fæstningerne/slag, Waldhof-Wenzken 19.11.1914-11.2.1915. Skroda-Mala 17.2.1915. Karnowo 18.-20.2.1915. Karnowo, Grabonek, Zalesie 21.2.-4.8.1915. Høj 174 ved Købelin 8.8.1915. Poniak 10.8.1915. Janizzewo 11.8.1915. Tykotzin 22.8.1915. Kypna 24.8.1915. Grodno 3.-4.9.1915.
Ved Laschewitsski (Pyra-Korna afsnittet) 7.9.1915, kom Chr. Gøttig i russisk fangenskab.
Han kom sammen med andre til en stor samlelejr ved Moskva, hvor han havde det held at træffe andre sønderjyder, nemlig H. Fogh fra Bæk, Brøsda fra Hajstrup, Vind fra Vojens, P. Nicolaisen og Chr. Lorensen fra Blans.
Den 15. oktober rejste de bort fra Moskva og efter en lang jernbanerejse ankom de til byen Boreosowka i Sibirien, hvor der var en stor fangelejr. Det var en forfærdelig rejse. Kulde og utøj plagede dem, og de havde næsten ingen klæder. Flere, deriblandt A. Jacobsen fra Røllum, blev syge undervejs. Han kom på sygehuset i en by i Sibirien, og de så ham ikke siden.De nåede til Boreosowka den 9. november 1915 kl. 11 om aftenen. De blev først stuvet ind i nogle barakker, som allerede var optaget af Østrigere. Efter et par dages forløb blev de indkvarteret for sig selv.
Det var nogle forfærdelige barakker, som de fik anvist. På gulvet stod vandet i store pytter som med tiden blev til isbaner, vinduerne var i stykker og der var ingen brikse. De gik i gang med at få barakkerne gjort i stand. Tømmeret kunne de kun få fat i ved at stjæle. Men det varede ikke længe inden barakkerne var nogenlunde beboelig. De kunne gå frit rundt i hele lejren og aflægge besøg i andre barakker. Russerne vidste, at de ikke kunne løbe bort, og der var langt til beboede områder.
Tre uger efter de var kommet til Boreosowka fik de 1. december ordre til at gøre sig færdige og marchere til banegården. Her blev der jaget 50 mand ind i hver vogn, og så blev dørene lukket til. Så gik rejsen videre østpå. Denne rejse var dog bedre end turen fra Moskva. De kunne ligge ned, og kakkelovnen kunne nogenlunde varmes op.
Toget kørte gennem vidt forskellige landskaber, bjerge, sumpe, skove, snart beboede og snart ubeboede områder. Omsider kom de så langt Østpå, at befolkningen var kinesere. De kom forbi Harbin til Nikolsk Ussurisk, der var en stor militær fangelejr omkring 200 km fra Vladivostok, den store krigshavn i Østen. Det var murede barakker med rigelig plads. Men til gengæld var de rigtige fanger. Pladsen var indhegnet med pigtråd, og der var streng opsyn alle vegne. Til at begynde med var forplejningen god. De fik hver dag et stykke brød og suppe.
Tiden gik langsomt, de havde ingenting at bestille, og ingen underholdning. Kun en gang om måneden skulle de arbejde i køkkenet. Endelig fik vinteren dog ende, og de blev udtaget til transport, som skulle på arbejde. Det var landmænd og folk, der var vant til svært arbejde.
Den 19. april 1916 steg de på toget og kørte i 30 dage indtil de nåede Rutschukowo i Ukraine i Guvernementet, som nu kaldes Dniepropetovsk. Allerede inden de forlod Sibirien, kunne de mærke foråret komme, og i Rusland var det allerede varmt.
Christian Gøttig kom til egne hvor der var kulminer og fabrikker, og her var han til han blev hjemsendt. Kort tid efter deres ankomst blev Hans Fogh fra Bæk syg. Han fik udslet ved munden, men regnede det ikke for noget. Han måtte dog på sygehuset, og her døde han. Hans kammerater bar ham fra sygehuset til den russiske kirkegård. Han blev begravet pinsedag 1916.
De oplevede revolutionen og til sidst landets besættelse af tyske og Østrigske soldater.
Den 1. maj 1918 sendte Gøttig et postkort fra Rutschukowo til Marstrup:
“Kære Thyra og børnene. Kan hermed give jer den glædelige meddelelse, at vi inden for en uge vil blive afløst af tyske og Østrigske tropper, og at vi inden for kort tid kan begynde hjemsendelsen. Jeg er sund og rask og har det godt. I sin lommebog skrev Gøttig følgende: Den 1. maj om eftermiddagen ved totiden begyndte de på hjemrejsen fra Rutschukowo, og i løbet af natten nåede de den lille by Polage, hvor de blev til morgenen den 2. maj. I løbet af aftenen nåede de Skaterinoslau, hvor de4 blev til den 3. maj om morgenen, her blev de inddelt under tysk kommando, og allerede om eftermiddagen gik rejsen videre til Kiew.”
Den 4. maj om eftermiddagen nåede de stationen Snaminka, hvor de blev liggende til 5. maj.
7. maj om aftenen nåede de Smerinka, hvor de blev til næste dag, hvor de om eftermiddagen under transporten fik deres første forplejning, et bæger kaffe og et halvt stykke brød.
Og her slutter Gøttigs noteringer i hans lommebog. Den 16. maj 1918 vendte Christian Gøttig hjem fra russisk fangenskab, og han blev overført til hjemkommende lager abt. L. 3 komp. Fra den 6. juli til den 31. juli hjem på orlov, for derefter at blive forflyttet til ersatz komp. Nr. 84 Hadersleben.
Den 10.1.1919 blev Chr. Gøttig hjemsendt med penge og pas. Lægeundersøgt og fundet sund og rask, han var sluppet uskadt gennem krig og fangenskab og efter mange års fravær genså han sin familie og sit hjem.