Senest ændret den 18. marts 2020 13:26

Nikolai Wrang (af broderen Jørgen stavet Nicolai)

Persondata
Født: 14/06-1888, Egen sogn.
Død:
Uddannelse:
Erhverv: Landbrug
Bopæl: Før og efter krigen Egen
Hustru (før krigsafslutningen): Ja
Børn (før krigsafslutningen): 1 søn, Hans

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1910
Udtrådt: 1912
Enhed: I.R. 61, Thorn (Toruń)
Rang:  –
Andet: –

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 04/08-1914
Udtrådt: Taget til fange 20/061916. Til Aurillac.
Enhed(er): 2. Ersatz-Bataillon, 2. kompagnie;
Füsilier-Regiment 86, 5 kompagnie
Rang: (ordonnans)
Såret:
Udmærkelser: Jernkorset, II. klasse.
Andet: 3 brødre i krigen: Jørgen og Jacob også i Aurillac. En fjerde er krigsfangevagt i Tyskland.

Efter krigen
Gårdejer

Kilder
–

Publikationer
Aurillac-Bogen 1937

Fotos
–

Uddrag af Aurillac-Bogen 1937:
Født d. 14. Juni 1888 i Egen, hvor Forældrene va r Gaardmandsfolk.

Jeg er opvokset hjemme hos mine Forældre, og efter Konfirmationen har jeg haft Plads paa forskellige Gaarde paa Als og Sundeved.

Jeg har været aktiv Soldat ved I. R. 61 i Thorn fra 1910— 12. Ved Krigens Udbrud mødte jeg i Flensborg den 4. August 1914 og tildeltes 2. Ers. Batl., 2. Komp. Den 26. Oktober 1914 kom jeg til Vestfronten til Flis. Regt. 5/86, der stod i Blérancourt ved Noyon. Her var v i til Julen 1914 og kom saa til Moulin, hvor vi havde meget haarde Kampe fra 6.— 18. Juni 1915. I September samme Aar kom v i til Sommepy og St. Marie-à-Py, i Champagne. Den 28. Februar var jeg med til at storme Novarin-Ferme, som vi indtog. Jeg var hele Tiden Ordonnans ved Kompagniføreren, og som saadan var jeg den første, der overbragte Melding til Regimentsstaben om Udfaldet af Angrebet. Som Belønning fik jeg Jernkorset II. Kl., medens Kompagniføreren fik Jernkorset I. Kl.

Jeg blev taget til Fange ved Berny den 20. Juli 1916 under Kampene ved Somme. I tæt Taage overrumplede Franskmændene os i en Understand, og saa maatte vi enten ned paa Knæerne eller op med Hænderne. V i blev ført hen i et Granathul, hvor de franske Soldater ladede deres Geværer og Revolvere. Jeg tænkte ved mig selv: Nu en — to — tre — og saa ligger vi dér, men saa galt gik det ikke; det hele, der skete, var, at vi blev ført over i de franske Skyttegrave. Jeg kan ikke bestemt huske, hvor vi kom hen, formentlig var det i Nærheden af Chauny; jeg arbejdede ved Tærskning og senere i et Stenbrud. Jeg meldte mig straks som Slesviger, men først den 7. Marts 1917 kom jeg til Aurillac. Turen tog 2— 3 Dage; undervejs kom der flere Kammerater til; ingen var rigtig klar over, hvor vi skulde hen — nogle mente til Fremmedlegionen; men 3. Rejsedag fik vi at vide, at Maalet var Aurillac, og da blev vi glade.

Modtagelsen i Dépot Special glemmer jeg aldrig. Fuglsang Damgaard kom og bød mig velkommen paa Dansk; det var, som om man allerede var kommet hjem til Danmark. I den første Tid pressede jeg Hø paa Kasernen i Aurillac. Senere kom mine to Brødre Jørgen og Jacob ogsaa til Aurillac; v i kom sammen paa Arbejdshold og var forskellige Steder; den bedste Plads, vi havde, var hos M. Calvet i Carlat; dér var v i sammen med Chr. Hybschmann, Lovrup, og JJans Andersen, Snogbæk, hvilken sidste nu er død. Da jeg talte perfekt Fransk holdt vi ”Le Petit Parisien”, som jeg oversatte, medens Kammeraterne betalte Bladet.

Vaabenstilstandsdagen fejrede vi i løftet Stemning; vi havde regnet med snart at komme hjem, men det trak ud til Foraaret. Jeg kom hjem over Odense; det var den 13. April 1919 efter en dejlig Sejlads med »St. Thomas« over Vesterhavet. Da v i skimtede Jyllands Kyst, stemte v i i med Der er et yndigt Land. Der var sort af Mennesker, da Skibet lagde til i Odense, og alle Flag var oppe. Det var en Modtagelse, som aldrig gaar mig af Minde.

Den 16. April rejste vi hjem over Faaborg og Sønderborg. Da vi nærmede os Anløbsbroen, spejdede vi efter vore Kære. Min Hustu stod derinde i den store Menneskemængde og vinkede; ved Haanden havde hun vor lille Dreng, Hans, der var 3 Aar, da jeg drog ud, og nu var han 8 Aar, saa jeg kunde ikke kende ham. Ogsaa mine Forældre og min Svigerinde var mødt for at tage imod os. Viftende med smaa Dannebrogsflag kørte v i med Hest og Vogn ud af Sønderborg mod Hjemmet; alle, v i mødte, vinkede til os til Velkomst.

Tiden efter Hjemkomsten blev ikke altid saa lys. Da jeg tog af Sted i Krigen, havde jeg 4 Heste, 12 Køer, 1 Tyr og 12— 14 Stykker Ungkreaturer paa Gaarden, og da jeg kom hjem, var der kun 2 Heste, 3 Køer og et Par Ka lve, Resten havde Tyskerne taget; og Svinene, hvoraf der var ca. 30 i 1914, var helt udryddet.

Jeg overtog 1. April 1913 min Fødegaard, som jeg stadig har; jeg blev gift før Krigen, og vi har kun én Søn, som nu er 26 Aar gammel.