Widding, Nicolai Hansen (1899-efter 1935)

Senest ændret den 15. februar 2020 16:37

Persondata
Født: 11/04-1899, Bovlund, Agerskov sogn.
Død: Efter 1935
Uddannelse: Købmandslære
Erhverv: –
Bopæl: Løgumkloster (i 1917).  Efter krigen Odense og Valby, København.
Hustru: Gift ca. 1924.
Børn (efter krigsafslutningen): 1 søn og 1 datter (i 1936).

Militære løbebane før krigen
Andet: Mødte på session i 1919 i Tønder.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 12/11-1917
Udtrådt: Taget til fange 26/09-1918. Til Aurillac.
Enhed(er): Infanterie-Regiment 85, 1 Ersatz-Bataillon.
Infanterie-Regiment 85, 1 Kompagnie.
Rang:
Såret:  –
Udmærkelser:
Andet:
Kom til Odense med St. Thomas 13/04-1919.

Efter krigen
Landbrug; (købmands?)forretning; vægter

Kilder
Fødselsbiregister, Agerskov, RAA. (Eksternt link, februar 2020).

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Haderslev Landråd, militæralder 1919, Baulund, Rigsarkivet. (Eksternt link, februar 2020).

Midlertidige Ministerium Sønderjyske Anliggender Krigsfangekontoret, Kartotekskort over krigsfanger, Rigsarkivet. (Eksternt link, februar 2020).

Publikationer
Aurillac-Bogen 1936

Fotos

Uddrag af Aurillac-Bogen 1936:
Født d. 11 . April 1899 i Bovlund, hvor Forældrene havde en Gaard.

Til min Konfirmation var jeg hjemme og kom saa i Købmandslære i Løgumkloster, hvor jeg var til den 12. November 1917.

Da blev jeg indkaldt til Krigstjenesten ved I. Ers.-Batl. I. R. 85 i Rendsborg. Den 11. April kom jeg til I. R. 1/85 paa Fronten i Frankrig og var ved Ancre, Somme og Avre. Jeg deltog i nogle Stillingskampe i Flandern og Artois og ved Siegfriedstillingen. Under Kampene her faldt jeg usaaret i fransk Fangenskab. Vi havde stormet og taget en By, Vally, sydvest for Laon, men om Aftenen den 26. September gjorde Franskmændene et Modangreb, og saa sad vi i Fælden.

I Fangenskabets første Tid arbejdede jeg bagved Fronten ved Opsamling af Krigsmateriel og ved Vejarbejde. Her oplevede jeg Vaabenstilstandsdagen. Jeg havde faaet Lov til at hjælpe ved Franskmandenes Feltkøkken, saa jeg den Dag fik god Mad sammen med de franske Soldater.

Midt i December kom jeg til Aurillac; der var ingen Vanskeligheder med det. Jeg blev modtaget af H. Fuglsang og fejrede Jul i Lejren. Da Fuglsang 2. Juledag spurgte mig, om jeg ikke havde Lyst til at komme paa Landet, endte det med, at jeg alene med en Vagtmand sendtes til et Hold, der arbejdede ved Høpresning, og hvor jeg afløste Peter Larsen, der var blevet syg. Efter Nytaar kom jeg tilbage til Lejren. Her gik jeg ud paa Arbejde paa Slagteriet og Banegaarden, sluttelig kom jeg ud i en Ertsmine, hvor vi var 14— 16 Mand.

Hjemrejsen skete over Odense, hvor vi ankom den 13. April 1919 og havde nogle uforglemmelige Dage. Det var med sælsomme Følelser, vi stod ud af Havnen i Dunkerque, efterladende Bevogtningsmandskabet paa Kajen, med Krigen og Fangenskabet bag os.

Jeg kom til Sønderjylland med Toget til Over Jersdal. Amtsbanetoget kørte kun to Gange om Dagen, saa jeg blev afhentet dér med Hest og Vogn. Da jeg stod ud af Toget, vilde Konduktøren have min Billet, men en saadan havde jeg ikke, da jeg mente, at naar vi var kommen gratis til Fronten, maatte vi ogsaa kunne komme gratis hjem.

Da jeg havde været hjemme et halvt Aar, rejste jeg til Odense igen og var en Tid hos en Landmand. Saa bosatte jeg mig i København og havde Forretningher i 5 Aar. Nu bor jeg i Valby og er gift; min Hustru er fra Store Jyndevad. Vi har to Børn, en Dreng paa 13 Aar og en Pige paa 9 Aar. Jeg har de sidste 12 Aar været ansat ved De forenede Vagtselskaber i København.

Jeg har ingen Forbindelse haft med Frankrig siden Hjemkomsten, men kunde der en Gang blive en Fællestur dertil, vilde jeg gerne med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918