Persondata
Født: 14/06-1896, Holbøl, Holbøl sogn.
Død: –
Uddannelse: Gartner, udlært 01/04-1914.
Erhverv: Gärtner (i 1915).
Bopæl: Graasten sogn (fra ca. 1898). Sommersted sogn (ca. 1910-1914). Wandsbeck (i 1915). Flensborg (ca. 1919). Hjørring (i 1936).
Hustru: Gift 27/12-1924 med Marie Dorothea Thomsen (født 1896).
Børn (før krigsafslutningen): –

Andet: Bror til bl.a. Johann Theodor Böhlers (1895-1981) og Peter Böhlers (født 1900).

Militære løbebane før krigen
Andet: Mødte 1915 på Landsturm-Musterung i Wandsbek.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 02/11-1915.
Udtrådt: –
Enhed(er): Jäger-Ersatz-Bataillon 9, Ratzeburg (i november 1915).
Reserve-Jäger-Bataillon 18, 2 Kompagnie (ifølge ”Verlustlisten”, 1919).
Kamppladser: Fra september 1916 med 18 Jäger-Bataillon til Karpatherne.
Fra juli 1917 på den italienske front.
Fra foråret 1918 i Frankrig.
Rang: –
Uddannet som: –
Særlig tjeneste: –
Såret: Såret 16/07-1918 i venstre arm ved Marne-slaget og samme dag taget til fange. Kom i august 1918 til Aurillac, Frankrig.
Udmærkelser: –
Andet: Opført i ”Verlustlisten” (dateret 16/09-1918) som savnet og senere (dateret 20/01-1919) som ”bisher vermisst, in Gefangenschaft”. Begge gange under navnet ”Böhlers, Georg”.

Kom til Danmark via Odense og rejste via Faaborg til Sønderborg den 16/04-1919, hvor han mødte broderen Johann Theodor Böhlers. Rejste derefter til Flensborg, hvor forældrene var bosat. (Kilde: Aurillac-Bogen, 1936).

Efter krigen
Rejste til Odense og blev ansat ved Chr. Olsens Frøavl og Frøhandel.
Rejste 1921 fra Odense til Kogtved, Svendborg amt, hvor han havde plads som privatgartner til 1923.
Fra 1923-1925 plads som privatgartner på Høveltegaard i Birkerød.

Købte 1925 en blomsterforretning og i 1927 et gartneri i Hjørring.
Var 1940 gartner og blomsterhandler i Hjørring.

Kilder
Fødselsbiregister, Holbøl, RAA.

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Aabenraa Landråd, 1916 (årgang 1896), Holebüll, Rigsarkivet.  (Eksternt link, juli 2023).

Midlertidige Ministerium Sønderjyske Anliggender Krigsfangekontoret, Kartotekskort over krigsfanger, Rigsarkivet. (Eksternt link, juli 2023).

Folketælling 01/02-1921, Svendborg amt, Sct. Jørgens sogn, Kogtved. Rigsarkivet. Opført som ”Georg Bøhlers”.
Folketælling 05/11-1930, Hjørring købstad, Søndervang (uden nummer). Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1940, Hjørring kommune, Søndervang 13-17. Rigsarkivet. Vielsesdato følge denne kilde.

Publikationer
”Aurillac-Bogen”, 1936. En beretning af Georg Bøhlers findes på side 57-59. (Internt link, juli 2023).

Fotos
–

Uddrag af Aurillac-Bogen, 1936:
Født d. 14. Juni 1896 i Holbøl, hvor Faderen var Snedker.

Da jeg var 2 Aar gammel, flyttede min Fader til Graasten og fortsatte Haandværket dér. Efter min Konfirmation kom jeg i Gartnerlære hos Gartner Schneider, Sommersted. 1. April 1914 havde jeg udlært og fik saa Plads som Medhjælper i Wandsbek. Her arbejdede jeg, indtil jeg blev indkaldt den 2. November 1915 til 9. Jæger-Bataillon i Ratzeburg, hvor jeg takket være daarlige Tænder, der altid skulde plomberes, naar en Transport gik af, blev til 5. September 1916. Da kom jeg sammen med mine Kammerater til 18. Jæger-Bataillon til Karpartherne til den kejserlige & kongelige østrigske Armee Nr. 7 med Erkehertug Karl, den senere Kejser, som Armeefører. Her deltog jeg i en hel Række Angrebs- og Stillingskampe.

Den 8. Juli 1917 blev vi læsset i en Jernbanevogn og kørt rundt gennem Østrig i 6 Døgn. Vi vidste hverken ud eller ind længere, men den 24. Juli var vi havnet ved den italienske Front. Deltog ogsaa her i en Række Kampe, bl. a. ved Udine 28. Oktober— 3. November og senere ved Stormangrebet paa Mt. Valderna December 17.

Den 6. Januar 1918 fik jeg min længe lovede Orlov, der varede 5 Uger, og saa tog jeg selv 3 Uger til. Min Bataillon var paa Transport fra Italien til Frankrig,og da min Billet gjaldt fra Flensborg til Troppeafdelingen, brugte jeg den som Rundrejsebillet. Men en skønne Dag blev vi taget — 6 Mand — i Saarbrücken og sendt til Bataillonen, der laa i Ro i Elsass. Her kom vi i Stilling og deltog senere i Kampene ved Ancre, Somme og Arne fra 6. April til 20. Maj 1918 og ved Brohovedet Moreuil 17. og 18. April.

Den 16. Juli kom vi med i det store Marneslag i 1918, jeg blev saaret i venstre Arm af et Strejfskud og blev taget til Fange samme Dag ved Chesny syd for Marnefloden. Franskmændene omringede os og angreb fra 3 Sider, og saa var der ingen Redning længere.

Hvor jeg har været, inden jeg kom til Aurillac, véd jeg ikke, og jeg husker heller ikke nøjagtig, naar jeg kom dertil, det har været i August 18; der var ingen Vanskeligheder ved det. Da jeg kom ind i Lejren løb jeg lige i Armene paa min gamle Lærer, H. Fuglsang, som har været min Aftenskolelærer i Graasten.

8 Dage senere kom jeg ud til Bønderne, men jeg har nok været en daarlig Mand til at slaa Græs, idet jeg aldrig før havde haft en Le i mine Hænder. Jeg kunde bedre køre med Stude, for det havde jeg prøvet i Ungarn og i Italien før.

Det var bedst hos Bønderne, i Lejren gik jeg altid og var sulten.

Paa Vaabenstilstandsdagen var jeg paa Landet, hos en fransk Krigsinvalid. Vi fik det forresten først at vide et Par Dage senere, Bonden gav da et Par Flasker Vin i Dagens Anledning.

Hjemrejsen foregik over Odense, og der blev vi rigtig Mennesker igen. Det var dejlige Dage, som jeg forøvrigt stadig har »Men« af, idet jeg senere har giftet mig med mine »Plejeforældres« Tjenestepige, og hun er uforknyt endnu, saa den Hjemkomst glemmer jeg ikke i dette Liv, tilmed da hun har givet mig tre dejlige Unger, en Dreng og to Piger.

Jeg rejste hjem over Faaborg til Sønderborg, hvor jeg ankom den 16. April 1919. Den første, jeg saa, var min ældste Broder, der laa i en Motorbaad i Havnen og medede, Han anede ikke, at jeg kom, saa han havde nær faaet et Chok, da jeg raabte God Dag ned til ham i Baaden. — Vi havde ikke set hinanden siden 1913, og saa kom jeg fuldstændig bag paa ham. Jeg sendte saa Telegram hjem til Flensborg, at jeg kom næste Dag, jeg var bange for, at Overraskelsen og Glæden kunde blive for stor for Mor. Jeg ankom til mit Hjem Skærtorsdag den 17. April og Gensynsglæden var hjertelig for baade mine Forældre, Søskende og mig.

Den følgende Dag havde jeg den morsomme Oplevelse tilfældigt at træffe min gamle Kompagnichef, hvem jeg maatte fortælle, hvorledes jeg var kommet fra det i Marneslaget, om Krigsfangenskabet og Hjemkomsten over Danmark. Da jeg havde været hjemme en 8 Dages Tid, blev det ogsaa kedeligt. Jeg tog saa til Graasten for at hjælpe min gamle Læremester lidt. Der kom ogsaa Bud efter mig fra min gamle Plads i Wandsbek, men jeg maatte bedrøve dem med, at jeg helst vilde til Danmark, for jeg var sulten.

Jeg rejste til Odense og fik Plads i Chr. Olsens Frøavl og Frøhandel. Mens jeg var der, spiste jeg forresten et Aar paa et Pensionat sammen med I. Chr. Bertramsen. Senere tilbød Direktøren mig Plads som Privatgartner paa en stor Villa, han lod bygge i Svendborg; den tog jeg imod, blev der til 1913 og fik saa Plads som Privatgartner paa Høveltegaard ved Birkerød. Mens jeg var her, blev jeg gift.

Af Grunde, jeg ikke var Herre over, hørte Arbejdet dér op til Oktober 25, og saa købte jeg en Blomsterforretning her i Hjørring og senere, i 1927, ogsaa et Gartneri, som jeg endnu driver.

Skulde mine økonomiske Forhold engang tillade det, saa starter jeg Rokken og tager Kone og Børn med paa en Frankrigstur — men det faar nok vente lidt endnu.