Denne uges udfordring er et postkort skrevet 20. februar 1918 af Peter Brünilsen (1893-1974) til søsteren Helene Cathrine i Aabenraa.  Original på Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er et postkort med et gruppefoto. Postkortet er stemplet den 15, maj 1917 og er skrevet af Peter Brünilsen (1893-1974) til forældrene, der da var bosat i Traasbøl, Felsted sogn. Original på Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er et postkort skrevet 24. marts 1918 af Axel de Lorent (født 1899) i Ubjerg sogn. Kortet er sendt til hans søster og svoger i Hostrup sogn, ca. 3 uger efter han blev indkaldt til værnepligt/krigstjeneste. Original på Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er et postkort stemplet 22/11-1917, skrevet af Gottlieb Friedrich Lotzkat (1899-1958) til forældrene i Aabenraa.

Denne uges udfordring er et postkort skrevet september 1916 af Hans Petersen Lindholm (1896-1962) til søsteren Juliane Marie Lindholm (1897-1983). Original på Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er et postkort skrevet september 1917 af Thomas Nicolaus Moltzen (født 1882) til hustruen i Oksenvad sogn. Original på Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er et postkort dateret 29. december 1916, skrevet af Emil Franz Jackstadt (1879-1963) med nytårshilsen til hustru og børn i Klovtoft, Hellevad sogn.  Original findes på Sønderborg Slot.

I de sidste uger har vi i indlæggene “Den Gotiske Udfordring” fulgt Hans Rasmussen Harboe (1887-1948) igennem hans dagbøger. Her følger de sidste scannede sider fra perioden 30. december 1915 til 3. januar 1916:

De næste ugers “Gotiske Udfordring” vil adskille sig lidt i forhold til tidligere, idet vi følger én soldat gennem hele december og nogle dage inde i det nye år.
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har fornyligt modtaget 4 notesbøger med dagbogsoptegnelser fra indkaldelse i perioden 2.  august 1914 og indtil det sidste notat den 9. juni 1917. Dagbøgerne er skrevet af Hans Rasmussen Harboe (1887-1948).

Her følger scanninger af siderne i perioden 21. til 30. december 1915:

Dette indlæg i Julekalenderen 2025 et uddrag af et maskinskrevet hæfte med bl.a. teksten ”En SØNDERJYDE fortæller – 1914-1918”.
I uddraget følger vi Hans Peter Hansen (1894-1972) fra Ottersbøl, Mjolden sogn, der i oktober 1914 blev indkaldt til militærtjeneste på Duborg-kasernen i Flensborg indtil 18. december 1914, hvor regimentet sendtes til fronten. Den 21. december 1914 ankom regimentet til Noyon, Frankrig. Efter nogle dage blev han tildelt Regiment 86, 5 Kompagnie.

Den 23. december 1914 nåede kompagniet frem til Camelin og herfra beretter Hans Peter Hansen:
”Et lille hyggeligt hus blev os anvist som vort foreløbige kvarter. Den unge kone fik pludselig seks julegæster. Byen var uskadt og størstedelen af civilbefolkningen var der endnu. Konen boede alene med sine 7 børn. Manden var interneret af tyskerne. Et værelse var parat. Med halm blev redt et dejligt leje. Lå sammen med tre gode kammerater fra hjemegnen. Vi lovede hinanden venskab. Gav hinanden vore hjemlige adresser for, om nødvendigt, at kunne skrive hjem, når man ikke længere selv var i stand til at skrive.

Juleaftensdag! – Kompagniet havde ellers regnet med en fridag. Formiddagen gik med eksercits, men eftermiddagen var fri. Omend i fremmed land ville vi dog se at få lidt julestemning. Et lille juletræ blev fremskaffet. Hos saniteterne fik vi lidt vat og julelys hos marketenderen, hvor vi også fik lidt lækkerier til børnene. Børnene havde holdt sig på afstand trods det, at de altid måtte igennem vort værelse. Omtrent hver gang lod de døren stå åben. Først da vi efter en fransk-tysk ordbog fik lært at sige: ”Ferme la port” (luk døren) var vi ude over det. Da juletræet var tændt, gik der bud efter børnene og deres mor. Børnene var først lidt trykket ved situationen, men livede snart op. Der blev sunget både på dansk og tysk. Børnene sang en lille fransk sang, og blev belønnet med små lækkerier. Deres glæde var stor for vort lille juletræ.

1´ juledag var der gudstjeneste i den lille landsbykirke. Resten af dagen var fri. Om aftenen blev der afholdt en festlighed i den pænt smykkede lade. Kompagnichefen ønskede alle en glædelig jul. Regimentet chef, Kejserinde Augusta Viktoria, havde i den anledning send gavepakker til sine soldater. En pakke til deling blandt fire. I baggrunden var der rejst en provisorisk scene, hvorfra vore kammerater, skuespilleren Heinrich Rehberg og klovnen gav mange gode vittigheder til bedste.

Kompagniet er i alarmberedskab. Uroen ude foran taler sit manende sprog. Udkommanderet fra kompagniet flere gange, men alarmen blev afblæst. Vi var dog døgnet rundt fuldt påklædte med våbnene indenfor rækkevidde. Kanonagen stilner dog af og ordren til alarmberedskab ophæves. Der sker ikke noget. Kun enkelte flyvere ses kredsende frem- og tilbage ude ved fronten.

Den 29. december rykker kompagniet ind i sandstenshulen ved Nampcel, og var dermed betydeligt nærmere fronten. En sådan hule ser ubetydelig ud udefra, men giver med lethed plads til 500 mand. Der brydes i fredstid sten til landsbyens huse”.

Bemærk billeder både øverst og i selve indlægget kun er illustrationer og ikke viser Hans P. Hansen.

Dette indlæg i Julekalenderen 2025 viser et askebæger, der findes på Museum Sønderjylland. Askebægeret har tilhørt Henrik Eriksen (1892-1964) fra Oksbøl sogn.

Askebægeret er kvadratisk med afskårne hjørner, måler 10,8 cm. og er presset i kobber. 2 af siderne har indgraveret henholdsvis “Souvenir” og “12/9/1937“.
I midten er loddet et våbenskjold i støbt messing med et tekstbånd med bynavnet “Aurillac“.
Da askebægeret indkom til museet på Sønderborg Slot medfulgte en seddel med teksten: “Foræring til Henrik Eriksen fra byrådet i Aurillac 12. 9. 1937“.

Af René Rasmussen

Altertavlen fra krigsfangelejren i Feltham er en dygtigt udført kopi af Agnes Slott-Møllers (1862-1937) værk ”Fædrelandets Vaar” (1919), som hun i 1920 skænkede til Christian 10. og Alexandrine som genforeningsbillede. De hænger i dag i kongens arbejdsværelse på Amalienborg.

Maleriet findes i flere tidligere skitser og udgaver, bl.a. i en reproduktion fra Alex Vincents kunstforlag. Mon ikke det er forlægget for den kopi, som de sønderjyske krigsfanger i Feltham-lejren i 1918 gjorde til motiv i kirkens altertavle? De to malere Heinrich Anton Johannsen og Adolph Knudsen Beyer reproducerede maleriet og de to snedkere Jørgen Nielsen Rostgaard-Evald (1889-1958) og Lauritz Jørgensen skabte den rigt udskårne billedramme.

”Fædrelandets Vaar” viser 17 hvidklædte kvindeskikkelser stående i et kirkerum (Bjernede Kirke, en rundkirke ved Sorø på Sjælland). Hver især bærer kvinderne et barn til dåben. I baggrunden ses en kristusfigur. Der er ingen andre til stede, end ikke en præst. Det er kvinderne selv, der er de handlende. Døbefonten er prydet med det danske rigsvåben: Tre løver omgivet af hjerter. Børnene indvies således ikke kun til det kristne, men også til det nationale fællesskab.

De to sidefløje viser to knudrede træstammer med nyudsprungne blade. Skønt værkets undertitel er ”Når lindene løves”, så bringer det mindelser om Ask Yggdrasil, verdenstræet fra den nordiske mytologi. Og mens børnene symboliserer dansk fremtid, så har træet sine rødder dybt plantet i dansk historie: Både fremtid og fortid er dansk. Tolkningen understreges af træskærerarbejdet på rammens fire søjler, der forstiller stiliserede, sammenfiltrede trærødder og låner billedsprog fra norske stavkirker.

Øverst på rammen ses 12 vingede og sværdbærende krigere. De kan tolkes som valkyrierne fra den nordiske mytologi. De var Asaguden Odins kvindelige krigere, der fløj over slagmarken og udpegede, hvem der skulle falde. Valkyrierne udvalgte kun de bedste krigere, for de skulle sidde til bords i Asgård og bistå aserne i det store slag, der ventede ved jordens undergang: Ragnarok.

Valyriernes ridt henviser til de mange faldne sønderjyder i Første Verdenskrig: Også de ville få andel i den danske fremtid, der ventede efter krigen.

Motivet talte til sønderjyder, der efter mere end 50 år under tysk styre kunne begynde at ane en genforening med Danmark.

De næste ugers “Gotiske Udfordring” vil adskille sig lidt i forhold til tidligere, idet vi følger én soldat gennem hele december og nogle dage ind i det nye år.
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har fornyligt modtaget 4 notesbøger med dagbogsoptegnelser fra indkaldelse i perioden 2.  august 1914 og indtil det sidste notat den 9. juni 1917. Dagbøgerne er skrevet af Hans Rasmussen Harboe (1887-1948).

Her følger scanninger af siderne i perioden 15. til 21. december 1915:

Dette indlæg i Julekalenderen 2025 viser 2 tryk med silhuetter, der begge findes i Museum Sønderjylland.
Det første tryk er udgivet af Kronprinsesse Cecilie i 1916 til fordel for indsamling til “Kriegskinderspende” og er dekoreret med silhuetter efter udklip af Otto Wiedemann. Motivet er Kronprinseparrets 5 børn, der er placeret i felter omkranset af guirlander: Prins Wilhelm står med flag, prins Friedrich ses med trillebør, prinsesse Alexandrine sidder i en højstol, mens prins Louis-Ferdinand arbejder med en rive, og endelig prins Hubertus med en riffel.

Det andet tryk viser et billedark med silhuetter efter udklip af Kate Wolf, der ligesom ovenstående blev udgivet af Kronprinsesse Cecilie, 1916, til fordel for “Kriegskinderspende“.
Motivet har titlen: “Die deutschen Frauen in der Kriegszeit” og viser mange af de opgaver kvinderne overtog, mens mændene var sendt til fronten.

Efterlysning:
Der findes kun enkelte fotos og postkort i Museum Sønderjyllands samlinger, der viser hvilke opgaver kvinderne overtog – f.eks. et postkort med 5 kvindelige postbude i Sønderborg, som kan ses på arkiv.dk.
Hvis man har kendskab til illustrationer og / eller beretninger om, hvordan det som kvinde var, at overtage disse opgaver under krigen, er man velkommen til at kontakte Hanne C. Christensen på Sønderborg Slot via mail.

Dette indlæg i Julekalenderen 2025 viser et postkort med julemotiv dateret 15. december 1916. Kortet er skrevet af Peter Madsen (1878-1942) fra Stevning, Svenstrup sogn, og sendt til svigerinden Eleonore, der var gift med Christian Madsen (1879-1965).

De næste ugers “Gotiske Udfordring” vil adskille sig lidt i forhold til tidligere, idet vi følger én soldat gennem hele december og nogle dage ind i det nye år.
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har fornyligt modtaget 4 notesbøger med dagbogsoptegnelser fra indkaldelse i perioden 2.  august 1914 og indtil det sidste notat den 9. juni 1917. Dagbøgerne er skrevet af Hans Rasmussen Harboe (1887-1948).

Her følger scanninger af siderne i perioden 9. til 15. december 1915:

Dette indlæg i Julekalenderen 2025 viser et 20 cm. langt armbånd lavet af otte franske sølvmønter: 50 Centimes. Hver mønt måler 1,8 cm. i diameter.  I mellemrummene mellem mønterne er der loddet to øjer over hinanden på hver mønt. Mønterne er samlet med en sølvring igennem de to øjer på den næste mønt.
Armringen er samlet så mønterne vender ens.

Armbåndet er fremstillet i den franske fangelejr Aurillac under 1. Verdenskrig.
Armbåndet er fremstillet af Jens Jensen Lund (1896-1946), der blev indkaldt til den tyske hær i 1915. Han blev 1916 taget til fange og sad i fangelejren i Aurillac, Frankrig.
Efter krigen blev de dansksindede fangerne sendt med skib til København. Umiddelbart efter ankomsten fik Jens Jensen Lund arbejde i Botanisk Have i København, indtil 1926, hvor familien Lund overtog et gartneri i Vojens.

Dette indlæg i Julekalenderen 2025 viser en simpel kuffert.
Kuffertens profil er 8-kantet. Den er lavet af træ. Indvendig er lavet et lille ekstra rum med et hemmeligt rum i. Indersiden er beklædt med slidt papir. Ydersiden og de 2 håndtag er beklædt med sort stof, som er fastgjort med søm i ujævnt udskårne strimler af zinkplader.

Kufferten er fremstillet af krigsfangen Fjodor Bjelous kaldet “Theodor Belose” (1889-1970 ) fra Litauen, da han var i krigsfangelejr i Güstrow/Mecklenburg. Den fulgte ham til Bajstruplejren og i 1915 ud til gårdejer Møller i Fausbøl, Uge sogn. Kufferten rummede hans ejendele. I et hemmeligt rum i kufferten havde han gemt en fil, antagelig fra det første år i Fausbøl, hvor der skulle være tremmer for vinduerne til krigsfangernes kamre. Der var også gemt nogle breve fra hjemstavnen.
Theodor Belose blev efter 1920 hos familien Møller til sin død og blev begravet på Uge sogns kirkegård.

Læs mere om krigsfangerne i Sønderjylland i bogen “Ivan fra Odessa Krigsfanger i Nordslesvig og Danmark 1914-1920” ved Inge Adriansen, udgivet 1991 af Historisk Samfund for Als og Sundeved. (Internt link til scanning af bogen). Theodor Belose er omtalt på side 99-100 i bogen.

Dette indlæg i Julekalenderen 2025 viser et souvenir-album med farvelagte fotografier fra Cairo, Egypten.  Hæftet måler 21 x 29 cm.

Sammen med dette album indkom også to cigaretæsker udført i træ. Denne er dekoreret med en pyramide og sfinks på den ene side og et anker på den anden side. Æsken åbnes i toppen. Æsken måler 8 x 8 cm. og er 1,7 cm. bred. Cigaretæsken er udført med lommekniv af en krigsfange i engelsk krigsfangenskab i Madi, Egypten i 1918-1919.

Både album og æske har til hørt Anker Nissen (1892-1980) fra Kastvrå Mølle, Sommersted sogn.
Anker Nissen deltog i 1. Verdenskrig som sergent og var en del af enhederne I. Werftdivision Kiel på SMH Rubens og Schutztruppe i Tysk Østafrika. Han blev krigsfange i Afrika og vendte hjem efter krigen med Valkyrien fra Egypten over København. Siden blev han bankuddannet og bankdirektør i Gråsten. Han var desuden medlem af Aabenraa Amtsråd 1946-1958 og aktiv i Røde Kors nødhjælpsarbejde i Afrika.

De næste ugers “Gotiske Udfordring” vil adskille sig lidt i forhold til tidligere, idet vi følger én soldat gennem hele december og nogle dage ind i det nye år.
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har fornyligt modtaget 4 notesbøger med dagbogsoptegnelser fra indkaldelse i perioden 2.  august 1914 og indtil det sidste notat den 9. juni 1917. Dagbøgerne er skrevet af Hans Rasmussen Harboe (1887-1948).

Her følger scanninger af siderne i perioden 30. november til 8. december 1915:

Dette indlæg i Julekalenderen 2025 er et mindeord over Matthias Peter Mygind (1876-1915) fra Øster Lindet. Mindeordet blev trykt i “Sønderjydsk Jule-Album 1918” på side 33 og 34.

Dette indlæg i Julekalenderen 2025 er digtet “I Morgenrøden” ved digter og forfatter Valdemar Rørdam (1872-1946), der blev trykt i “Sønderjydsk Jule-Album 1918“.

Dette indlæg i Julekalenderen 2025 er historien om et kalkmaleri fra et hønsehus på Als.

“Zar Nikolaj II og zarina Alexandra

Ved de store slag på Østfronten i 1914 blev mange tusind russiske soldater taget til fange. Sammen med franske, bel­giske og engelske krigsfanger fra Vestfronten blev de i første omgang samlet i store lejre i Tyskland.
Som krigen trak ud, blev fangerne fordelt på mindre lejre for at blive sat i arbejde lokalt. I Sønderjylland blev der bl.a. oprettet store lejre til 2-3.000 fanger ved Løgumkloster og Bajstrup, hvor de udførte anlægs- og jordforbedringsarbejder.
Fra 1915/1916 blev krigsfanger sendt ud på gårdene for at arbejde i landbruget. Her havde de som regel langt bedre forhold end i lejrene, og fangerne knyttede ofte venskab med gårdens børn og voksne, navnlig på de dansksindede gårde.
Krigsfangerne fra det russiske område var populære blandt sønderjyder, fordi de var taknemmelige og nøjsomme – og fordi de i modsætning til franskmænd, belgiere og bri­ter ofte var landarbejdere eller bønder og derfor vant til det hårde slid på landet.

På Rumohrsgård på Als blev egnens russiske krigsfanger låst inde i hønsehuset om aftenen og natten. På hønsehusets væg malede en af fangerne portrætter af den russiske zar og hans zarina. Det har mindet dem om den hjemstavn, de savnede”.

Du kan se en lille film fra 2013, hvor daværende museumsformidler Arne Reggelsen på Sønderborg Slot, fortæller om kalkmaleriet på dette eksterne link til youtube: Zaren i hønsehuset (youtube.com).

Dette indlæg i Julekalenderen 2025 er et udateret brev som Asmus Juhl (1881-1917) modtog sammen med Liebesgaben.
Liebesgaben indeholdt ofte tobak, bolsjer, fødevarer og små nyttige ting, som blev indsamlet via lokale afdelinger af f.eks. Røde Kors eller kvindeforeninger, herunder også med bidrag fra skoler / skoleelever, firmaer og privatpersoner. Disse gaver blev derefter sendt videre til f.eks. lazaretter, fangelejre og regimenter, der fordelte gaverne til soldaterne.

Afskrift:
“Lieber Soldat!
Ein frohes Weinachtsfest wünsche ich Ihnen.
Wir denken oft an die Soldaten und beten für sie. Ich sende Ihnen ein bischen Marmelade aufs Brot zum streichen. Und wenn Sie  Husten haben die Bonbon essen. Ich heisse Erich Scharf und wohne in Bahrenfeld bei Altona auf dem Bahnhof.  Ich grüsse Sie herzlich.

Eine Dose Marmelade und Honigbonbons.”
Den sidste linje er tilføjet af Asmus Juhl (1881-1917).

Denne uges udfordring er “Urlaubsschein” fra december 1918 for Peter Elias Mailand (1898-1976).  Bagsiden er ikke udfyldt og derfor ikke scannet. Original findes på Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er en attest og “Urlaubsschein” fra oktober 1918 for Peter Elias Mailand (1898-1976).  Original findes på Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er Soldbuch for Peter Elias Mailand (1898-1976).  Original findes på Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er et “Führungszeugnis” for Bernhard Mathias Peter Nielsen (1894-1976).  Original findes på Sønderborg Slot.

Führungszeugnis for Bernhard Mathias Peter Nielsen (1894-1976). Original på Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er “Kriegstammrollen-Auszug” for Peter Madsen Nielsen (1871-1928).  En fotokopi af dokumentet er sammen med andre arkivalier overdraget til Sønderborg Slot.
Personsiden opdateres med oplysninger om krigsdeltagelsen når eller hvis dokumentet bliver afskrevet.

Denne uges udfordring er et postkort sendt januar 1918 af Jørgen Thomsen (1894-1971) til broderen Fritz Thomsen (1887-1966). Original findes på Sønderborg Slot.