Denne uges udfordring er en afskrift af korrespondance fra november 1915 til september 1916 ang. desertører, særligt soldater, der ikke vender tilbage til deres militærenhed efter orlov. Original i privateje 2025.
Indsender ønsker dels en afskrift og – hvis muligt – en oversættelse til dansk.

Denne uges udfordring er et postkort sendt april 1915 til Jep Nissen (1890-1983).  Den omtale bror er Christian Jacobsen Schmidt (1892-1915).  Original på Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er det andet af i alt 2 postkort skrevet af Jørgen Boysen Jørgensen (1876-1952).  Kortet er stemplet den 18. maj 1917 og findes 2025 i privateje.

Denne uges udfordring er det første af i alt 2 postkort skrevet af Jørgen Boysen Jørgensen (1876-1952).  Kortet er skrevet den 4. september 1914 og findes 2025 i privateje.

Det er pt. ikke forsøgt at identificere afsendere og modtagere nærmere.  Kortet er ikke blevet transskriberet, men skulle der være nogen, der kan bidrage med oplysninger om personerne eller har tid og lyst til at transskribere kortet, kan dette ske i kommentarfeltet uner indlægget.

Dette kort er dateret 21. april 1916 og sendt af Christian August Tastesen (1888-1968) til hustruen Louise i Øster Højst.

Det er pt. ikke forsøgt at identificere afsendere og modtagere nærmere.  Kortet er ikke blevet transskriberet, men skulle der være nogen, der kan bidrage med oplysninger om personerne eller har tid og lyst til at transskribere kortet, kan dette ske i kommentarfeltet uner indlægget.

Dette kort er stemplet den 5.  april 1917 og sendt til fru Anne H. Tygesen i St. Emmerske fra nevøen Boh Jørgensen.

Denne uges udfordring er et postkort sendt af Johanne til en fætter. På kortet er angivet en militæradresse til A. Hoffmann. Kortet er dateret Flensborg den 13. april 1916. Afsender og modtager er pt. ikke identificerede. Kortet findes i original på Sønderborg Slot.

Det er pt. ikke forsøgt at identificere afsendere og modtagere nærmere.  Kortet er ikke blevet transskriberet, men skulle der være nogen, der kan bidrage med oplysninger om personerne eller har tid og lyst til at transskribere kortet, kan dette ske i kommentarfeltet uner indlægget.

Dette kort er stemplet den 18. april 1916 og sendt til sendt til H. Danielsen, Ulkebøl sogn, fra vennen Hans Jensen.

Det er pt. ikke forsøgt at identificere afsendere og modtagere nærmere.  Kortet er ikke blevet transskriberet, men skulle der være nogen, der kan bidrage med oplysninger om personerne eller har tid og lyst til at transskribere kortet, kan dette ske i kommentarfeltet uner indlægget.

Dette kort er dateret 27. marts 1915 og sendt til Andreas Sørensen i Bønderby ved Møgeltønder fra en bror.

Denne uges udfordring er et postkort sendt 13. august 1914 til familien Kl. Haase i Hamburg af dennes bror. Afsender er pt. ikke identificeret og om det vides pt. ikke, om denne familie Haase har relation til sønderjyske familier med samme efternavn.
Original i privateje. Affotografering er indsendt til Sønderborg Slot i 2025.

Denne uges udfordring et et postkort skrevet den 18. juni 1917 af Peter Christensen Vinum (1896-1972) til forældrene i Agerskov sogn.  Originalen findes på Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er et postkort skrevet den 20/12-1915 af Bothilde, som er svigerinde til Hans Jessen Bergholt (1884-1968), der er indkaldt. Uheldigvis oplyses hverken deres bopæl eller efternavn på postkortet. Postkortet findes i original på Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er et brev skrevet december 1915 af lærer Johannes Siegfried Tagesen (1887-1951) til en elev. Brevet er 2024 i privateje og affotografering er indsendt til Sønderborg Slot i september 2024.

Denne uges udfordring er et brev skrevet februar 1916 af Henrik Petersen (1892-1982) til sin mor. Brevet er 2024 i privateje og affotografering er indsendt til Sønderborg Slot i september 2024.

Denne uges udfordring er et brev dateret den 24/11-1918 og er det tredje  af 3 breve skrevet af Peter Emil Simonsen (1873-1962) til hustru og børn. En scanning af brevene, som er i privateje, er i april 2024 sendt til Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er et brev dateret den 25/09-1918 og er det andet  af 3 breve skrevet af Peter Emil Simonsen (1873-1962) til hustru og børn. En scanning af brevene, som er i privateje, er i april 2024 sendt til Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er et brev dateret den 08/07-1918 og er det første af 3 breve skrevet af Peter Emil Simonsen (1873-1962) til hustru og børn. En scanning af brevene, som er i privateje, er i april 2024 sendt til Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er et påskekort stemplet den 3. april 1917.

Det er sendt til Christian Nicolaisen (1890-1966) fra søsteren Marie.

Kortet er en del af en brevsamling, der er overdraget til Sønderborg Slot.

Denne uges udfordring er et brev sendt af Berthel Marcus Schmidt (1889-1932) i 1917, hvor han opholdt sig i Feltham, England. Brevet er januar 2024 i privateje og scanning er indsendt til Sønderborg Slot.

For nogle år siden modtog museet en stor samling af genstande, herunder mange med tilknytning til 1. verdenskrig. Blandt disse er også nedenstående påskehilsen, der er fremstillet af birkebark og er formet som et æg. Det måler 12 x 9 cm. Teksten på kortet lyder: “1915.  Ostergruss aus den Argonnen“.

Der er desværre ikke fundet oplysninger om, hvem der har lavet, sendt eller modtaget kortet.

De frivillige ønsker alle en god påske.

Tirsdag d. 8.10.1918

I de sidste to dage har jeg slet ingen breve fået fra dig, og heller ingen aviser. I dag er der slet ingen post kommen hertil. Det er nok på høje tid, at der sluttes fred, for de kører nok fast med det hele.

Hvad mener du, det skal blive til med det, at tyskerne nu ønsker våbenstilstand. Mon de allierede vil gå ind på det. De ser vist nok, at det nu kniber for tyskerne, og så kan det være, at de bliver ved at klemme dem, indtil de er fuldstændig knækkede, for så at kunne diktere dem freden sådan, som de allierede ønsker den.

Ja, når det da bare snart kunne blive fred! Lad det bare koste, hvad det vil. Fred heller i dag end i morgen. Det skal jo snart vise sig, hvad det bliver til. Det lader til, at den nye tyske regering er villig til at bøde for, hvad den gamle har forbrudt. Det har været ualmindelig roligt ude ved fronten i dag, men nu i aften går det igen løs med skydningen.

Her lige i nærheden af vor lejr er der en soldaterkirkegård. Jeg var derhenne i formiddag efter, at der lige havde været begravelse. Da stod der 8 eller 9 åbne grave med en kiste i hver. Dem, der blev begravet i form. var katolikker. Protestanterne blev begravet i efterm.

Det går jo ikke sådan til som hjemme, hvor liget sænkes i jorden, når hele forsamlingen er nærværende. Her bliver det gjort forinden af San.komp. Og bagefter kommer præsten så og holder en tale samt kaster jord på.

Musikken er også gerne med, det er helt højtideligt. På kirkegården fandt jeg en grav, hvori der ligger en ung mand, som kunne se ud til at være en dansker efter navnet at dømme. Han hedder Carsten Tobisen. Han var 20 år, men hvor han var fra, stod ikke nævnt. Han havde stået ved 6. komp. af 85.

Ellers har jeg aldrig truffet på grave, som kunne se ud til at være over landsmænd, men der står aldrig, hvorfra den faldne er. Jeg sender en pakke hjem, men den indeholder kun nogle aviser deriblandt Hejmdal og Flensborg avis, som jeg har fået efter nogle danskere, som er såret eller savnet fornylig. Nogle af dem har jeg kendt.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Lørdag d. 5 oktb. 1918

Min egen kære Inger!

…Ja, du har ret i, der er sket meget i Tyskland i de sidste dage. Det havde man ikke ventet, at den tyske statsvogn sådan kunne køre fast, eller vælte, for det kan man vel nok sige, at den er gjort, siden der nu sidder socialdemokrater i kongens råd.

Ja, man kunne jo se eller tænke, at der skulle nye mænd til, inden der kunne tænkes på afslutning af den blodige krig.

Men mon de nu alligevel er i stand til at slutte fred med det første. Vi skal vente og se, hvad det bliver til… Og med hensyn til ansøgningen, da gør vi bedst i, som du skriver, at øve os i tålmodighed. Før til november kommer der nok ingen afgørelse, og hvad det så bliver til, det får vi så at se. Men vi vil da ikke opgive håbet endnu.

Ja, der kæmpes hårdt på hele fronten, det ser ud til, at ententen vil have ende på krigen i år, siden de går så voldsomt frem. Det er heller ikke morsomt for Peter Ravn at skulle afsted igen, for der slås de også, hvor han skal hen. Det er nok i dag, at han skal bort. Måske han ligesom Jepsen har fået en lang efterorlov?…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Lørdag d. 5. okt. 1918

… Mon dine kammerater har været i ilden nu? I dag står der i beretningen, at slesvigholstenske regimenter har forsvaret Chemin des Dames. Det må jo vel være jeres division, der er ment.

Hvor er det godt, at du ikke behøver at være forude. Så var du jo altid i fare, og herhjemme kunne vi altid gå i uro. Men helt uden fare er det sagtens ikke. Når granaterne kan nå til Laon, som du fortæller, så kan det jo vist også nå derhen, hvor du er. Det skriver du jo nu ellers ikke om.

Har du ikke begyndt at få »Modersmålet« endnu? Aviserne er jo meget interessante i denne tid, især de danske. Endskønt vore egne skriver det såmænd også som det er nu.

Der er jo mange, som mener, at det vil føre til fred nu. Åh, hvor ville det dog være en velsignelse for hele verden, om det blev sådan; men det er jo næsten for godt til, at det kan være virkelighed.

Ligesom du skriver om ansøgningen. Jeg spekulerer på det tidligt og sent, hvad det dog skal blive til, og venter ved hvert brev, at der skal være godt nyt. Der må jo da også komme besked omsider…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Tirsdag d. 1. okt. 18

Min kæreste Jørgen!
… Det går slemt til på hele fronten nu. Der står meget i avisen om det, måske freden jo dog er nærmere, end vi tror. Du har vel læst om, at Bulgarien vil have fred. Sådan vælder det jo ind fra alle kanter nu, og en ny rigskansler får vi jo vist også.

Jeg mangler dig at tale med i denne tid, for jeg er helt optaget af det altsammen. Valborg er jo nu heller ikke hjemme, ellers er hun jo gerne godt med. Ellers er de fleste herhjemme såmænd så ligegyldige for alt, der sker, især da kvinderne, de er så uforstående og følger slet ikke med…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918.

Søndag d. 29.9.1918

… I dag er der blevet skudt meget voldsomt ude ved fronten. Kanonerne har næsten tordnet hele dagen. I går blev banegården i Laon beskudt. Der gik ikke så få granater derhen. Jeg lige hørt, at der er blevet dræbt 12 mand derved.

I dag læste jeg i et tysk blad, at Bulgarien havde bedt om våbenstilstand.

Det er vist begyndelsen til enden, for så kommer Tyrkiet og Østrig vist snart efter. Ja, bare det da kunne føre til fred snart

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Lørdag aften d. 28.9.1918

…Vi skal vistnok flytte i morgen. Det går stadig den vej, som krebsene går, eller hjemad. Så forstår du nok til hvilken side, det går.

I dag kom jeg til at tale med en køkkenkusk fra 7. kompagni, og det var en god mand fra vor hjemegn. Han er fra Bollerslev og landmand ligesom jeg. Han havde også nylig haft orlov i 4 uger.

Der var jo meget, vi kunne tale med hinanden om, for det er jo altid så hjemligt at komme til at tale sit modersmål sammen med en god mand. Han havde også i sine unge dage været på højskole i Danmark, så vidste jeg nok, hvad slags han var af.

Hvordan mon det går med havren hjemme. Den er vist ikke kørt ind endnu. Nu har det også begyndt at regne hernede hos os, men det er da langtfra så vådt her som hjemme.

Det er da en plage, så snart man kommer hertil, for så får man med det samme både lus og lopper, ja er det ikke for galt. Jeg har kun været her et par dage, og så er jeg fuld af det skidt …

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Søndag d. 18. aug. 1918.

… Nu har du haft så meget ulejlighed med at få telegrammet sendt afsted, og så ser det ud til, at det er til ingen nytte. Det er ikke fordi, at Mansfeldt er rejst, men det er kompagnichefens skyld. Han er hensynsløs. Men alligevel får jeg nok snart orlov fra bataljonen, så jeg kommer nok snart hjem og hjælper jer ved høsten. Jeg vil slet ikke sætte nogen tid, når du kan vente mig, for der kan let indtræffe et eller andet, som kan give forsinkelse. Du skal altså ikke vente mig, før du ser mig… Nu er jeg opsat på at ville hjem på orlov for at hjælpe jer, selv om det end kun bliver i 14 dage…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Mandag, d. 12. aug. 1918

Der har igen ikke været brev fra dig i to dage, jeg tænkte ellers, at nu var alt i orden igen med postgangen, men det lader ikke til. Hvor de dog nu slås igen deroppe, nu har englænderne rigtig taget fat, ser man jo af aviserne. Hvor er det da godt, at du ikke er med forude, det ville have været en svær tid både for dig og for os herhjemme. I dag skal jeg til Haderslev, og så håber jeg, at jeg kan få Frost til at sende et telegram efter dig. Så ser vi jo, hvad der kommer ud af det. Jeg talte lige i dette øjeblik med Thaysen gennem telefonen. Han sagde, at jeg skulle bare prøve.

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Søndag aften d. 11. aug. 1918

I dag fik jeg brev fra dig fra d. 5… Du har så ofte læst om »Chemin des Dames«, her ligger vi, men kun bagagen, og kun en del af den, for den øvrige er længere fremme.

Du sørger for, hvordan det skal gå jer med høsten, kære Inger, Ja, det er sandelig heller ikke let, for den nye karl kender vel ikke meget til maskinen, men Fedder er nødt til at hjælpe lidt, og så ser vi hvordan det går med ansøgningen.

Helst havde jeg set, at der ikke var blevet søgt om høstorlov for mig, for jeg er jo på tur. Jeg er jo bange for, at når de giver mig orlov i fire uger, så kan de gerne synes, at det gøres ikke behov med den anden. Og så ville det da være meget kedeligt.

Men lad det gå som det skal, vi kan jo ikke gøre mere end at bede om, at det må lykkes.

Du kan tro, at jeg er mæt af soldaterlivet, og det er jeg ikke den eneste, som er. Nu er denne søndag snart til ende, og den går akkurat som en anden dag. Arbejdet kan man just ikke klage over, men det hele er så ensformigt, og her går man i sine gamle pjaltede klæder den ene dag efter den anden. Du skulle bare se, hvordan jeg ser ud. Mine bukser er så lurvede, så den ene lap næsten sidder ovenpå den anden. Nogle af lapperne har jeg selv syet på, så kan du nok tænke dig, hvordan det ser ud. Et helt landkort er mine bukser…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918

Lørdag d. 10. aug. 1918

… Der er vist nok blevet nogle breve borte, for bagagen var blevet meget stærkt beskudt, dengang vi andre var lidt længere tilbage, og ved den lejlighed var der også blevet et par postsække ødelagt.

Du ved nok, at bataljonen også havde en ko, den »faldt« ved samme lejlighed.

Bagagen måtte flygte over hals og hoved, der blev såret 3 eller 4 mand og ligeså mange heste, deriblandt et æsel, men ingen af mine.

Lige f.t. lader det til at være roligt ude ved fronten, men det kommer vel af, at tyskerne her på dette afsnit har trukket sig tilbage, så ved du måske omtrent, hvor jeg er…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918