13 tanker om “Alfabetiske lister”

  1. Schmidt, Mads Jepsen, Stubbæk (1879-1944)
    I kunne ikke finde hans regiment. Det er lykkedes mig.
    Det ser ud til at I på jeres alfabetiske lister mangler Apenrade.
    Jeg fandt ham under:
    Der königliche Landrat zu Apenrade
    Militärwesen. Heer und Flotte
    Alfabetiske lister Session 1899 Stübbeck 342/395
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17609769#264296,49720235
    Men hvad er der egentligt beskrevet under bemærkninger – udover Regiment nr. 16??
    Mvh Bjarne Hagensen

    1. Til Bjarne Hagensen.

      Linket til de alfabetiske lister (= lægdsruller 1864-1920) linker til den oversigt, som Rigsarkivet har lagt ud.
      Det er rigtigt at listerne fra Aabenraa Landråd mangler på denne oversigt, men det er kun Rigsarkivet, der kan ændre på det.

      Tak for linket til den alfabetiske liste, som jeg netop har tilføjet på den personlige side for Mads Jepsen Schmidt (1879-1944).

      Han er i oktober 1898 indtrådt som 3-årig frivillig ved Husar-Regiment 16. MEN det er ikke ensbetydende med, at han også har deltaget i 1. verdenskrig med dette regiment.
      Jeg har efterhånden set mange militærpas / soldaterbøger og det er faktisk mange, der ikke indkaldes til krigstjeneste ved samme regiment, hvor de har aftjent værnepligten. Derfor er det for de ældre årgange valgt ikke at bruge de frivilliges tid og kræfter på at slå op i de alfabetiske lister. Det kan være et møjsommeligt arbejde, der ikke giver oplysninger om krigsdeltagerne i perioden 1914-1918.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

      1. Tak for hjælpen og dit hurtige svar.
        Jeg forstår at det kunne have været en
        vildfarelse at han skulle have deltaget i V1
        i samme regiment.
        Når han nu har deltaget som frivillig ved
        regimentet i 3 år, blev han så udnævnt til sergent
        allerede der ??? og ville sandsynligheden for at
        han blev indkaldt ved samme regiment større??
        Mvh Bjarne Hagensen

    1. Til Cecilie Rastorp.

      Det er en henvisning “Recherchelisten” fordi han ikke er mødt på session i 1915.
      På højre side fremgår det, at han allerede august 1914 er indtrådt som Kriegsfreiwilliger ved Ersatz-Bataillon, Infanterie-Regiment 163.

      Jeg lægger linket ind på hans personside

      Der står ikke så meget på personsiden, men du er meget velkommen til at sende mig supplerende oplysninger pr. mail.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot

  2. Jeg har fundet min oldefar under DSK-mindetavler:
    Gråsten afdeling:
    Johan Jonasson, Alnor pr. Gråsten ……………. 23. 6. 43

    Jeg har også fundet en person, som kunne tyde på at være ham under Register for DSK:
    Jonssen, Johan (Alnor): 75/1960 – Kama-flod: 16/1941 (der mangler et a i Jonasson, men en Johan fra Alnor?)

    Hvad betyder de tal ud for navn? Og hvad er Kama-flod 16/1941?

    Mvh Christian

    1. Til Christian Jonasson.

      Tallene ud for navnet er en henvisning til hvilket sidetal (= 75) og hvilken DSK-Årbog (= 1960) Johan Jonsson er nævnt. Det er muligt, at det er en forkert stavemåde, men det er den stavemåde, der er benyttet i årbogen.

      Kama-flod står i den anden spalte over stikord. Så det har ikke noget med personer / henvisningerne i 1. spalte på siden.

      Du er meget velkommen til at indsende oplysninger om din oldefar, så han kan få en personside – læs mere på siden “Indsend oplysninger“.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  3. Den lille historie på side 75 i DSK-Årbog 1960, hvor navnet forekommer, giver måske et hint om det er den rigtige person:
    “Vi stod en hel Del Skomagere foran Banegaarden i Flensborg i August 1914 og
    skulde transporteres sydpaa til Tøjdepotet, da jeg hørte følgende Ordskifte mellem Mathias
    Carøe fra Vanderup og Johan Jonssen fra Alnor:
    Mathias: »Hva, vil du aa i Kri, Johan«?
    Johan: »Ja, Mathies, æ hæ æ Syl sleffen«!”
    Så Christian: Var din oldefar skomager?

    1. Hej Preben,

      Ja, min oldefar var skomagermester, hvilket jeg ved ud fra et interview min morfar har givet til Lokalhistorisk Arkiv i Gråsten.
      Ved i om- og hvor der findes flere informationer om min oldefar, når nu hans efternavn er noteret ukorrekt?

      Mvh Christian

  4. Jeg kan supplere ovenstående lidt idet jeg fandt reklamationssagen fra hans indkaldelse før krigen. Heraf fremgår, at han mødte ved Bekleidungsamt/16. Armeekorps den 01/10-1912. Der blev søgt om hans hjemsendelse (reklameret) med den begrundelse, at hans mor, som netop var blevet enke, ikke kunne forsørge sig selv og ikke havde andre, der kunne understøtte hende. Reklamationen blev taget til følge og han blev hjemsendt den 04/02-1913.
    Kilde: Aabenraa Landråd, Militærpapirer. Reklamationssag.
    Link: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17609769#262964,49273735

  5. Hej.

    Min oldefar, Friedrich Wilhelm Schoop, født d. 15/4 1900 i Haderslev, blev indkaldt 2-3 dage som rekrut efter sin 18 års fødselsdag. Jeg er ikke sikker på om han deltog i første verdenskrig eller ej, da han aldrig fortalte nogetsomhelst. Det eneste vi har er hans militær pas. Jeg har ikke særlig meget tid her for nyligt, så jeg ville virkelig sætte pris på det, hvis nogen kunne hjælpe mig med det.

    Venlig hilsen Malthe.

    1. Til Malthe Schøtt Damm.

      Tak for din kommentar.
      Hvis du har mulighed for at sende en scanning eller affotografering af din oldefars militærpas til mig via mail, vil det være en stor hjælp.
      Den alfabetiske liste (= lægdsrulle) for Haderslev Landråd for fødselsårgangen 1900 er desværre ikke nem at finde rundt i, da den ikke følger det skema, der hidtil har været anvendt. Det bedste bud er derfor militærpasset.

      Du må også meget gerne sende et personskema med de oplysninger du kender – se siden “Indsend oplysninger“.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918