Om høsten i 1918

er beretningerne paa mange steder ret forskellige, men ingen steder er den dog over middelhøst. Meget daarlig er den derimod i Øst-og Vestprøjsen. Bedst af kornsorterne staar rugen, der nok kan gaa an, men heller ikke mere. Kartoflerne vil formentlig ogsaa give et taaleligt godt udbytte, men saa godt som alle de øvrige hovedafgrøder vil i Øst- og Vestprøjsen kun give et ringe udbytte paa grund af tørkeperioden. Med høet er det usselt.

Kommunale krigs-pengesedler

Broager kommune agter i den nærmeste fremtid at udgive kunstnerisk udførte krigs-pengesedler. Foreløbig drejer det sig nærmest om 50 penning-sedler. Det er meningen, at kirken i Broager, den dér opstillede statue af St. Jørgen og symbolske altersmykker skal fremstilles paa sedlerne.

Naar fantasi og virkelighed blandes sammen

I tyske blade læser vi følgende: Fra London meldes der over Haag: Blandt de skibe, som kongen inspicerede ved flaaden, befandt der sig ogsaa et hemmelighedsfuldt skib, om hvilket der, som Reuter siger, ikke maatte fortælles andet, end at det var et moderskib for flyvemaskiner og at det har deltaget i det sidste angreb paa Tønder, som der nu bekendtgøres enkeltheder om.

Kaptajn Dixon var om morgenen tidligt steget op fra skibet og med sin flyvemaskine ankommen over Tønder. Han steg ned til en højde af 50 fod og fløj igennem Langgaden.

Angrebet var en fuldstændig overraskelse. Ikke en eneste forsvarskanon blev affyret.

Dixon tog en bygning til maal, som han holdt for et skur og kastede en bombe ned fra 300 fods højde. Denne ramte et ammunitionslager.

Dixon bemærkede, at han befandt sig over et zeppelin-skur. Han kastede derpaa resten af sine bomber ned, og der steg høje flammer i vejret. Dixon fløj derpaa tilbage til moderskibet og lod ogsaa andre flyvere foretage den samme operation.

Saa først begyndte der en heftig spærreild. Angrebet varede i tre timer.

Dixon, en ung officer, blev af kongen belønnet med ordenen for udmærkede tjenester.

Hertil skriver Berliner Lokal-Anzeiger: Det engelske blads beretning er, som næsten alle engelske beretninger, løgnagtig. Ifølge oplysninger fra rette sted er der ikke blevet ramt noget ammunitionslager.

Hele angrebet har varet i 20 minutter, vore forsvarsbatterier traadte straks i virksomhed, og da med saa god virkning, at tre flyvemaskiner beskadigede maatte lande i Danmark og englænderne gjorde sig skyldige i en neutralitetskrænkelse mod Danmark ved at flyve over dets omraade.

Saavidt den foregivne engelsk-hollandske beretning og det tyske blads kommentarer dertil. Det kunde dog interessere at erfare, naar kaptajn Dixon angreb Tønder; thi det angreb paa den antydede tid har vi intet hørt til. 

Tondern
Vorm. Wolkenlos, diesig, schwache S.W.-Winde.
Nachm. Wolkenlos, stark diesig, schwache S.W. Winde.

L54 von 6,13 Uhr vorm. bis 2.15 Uhr nachm. Aufklärungsfahrt.

(RM116/77, Bundesarchiv)

Tondern
Vorm. Wolkenlos, sichtig, Frost, mäβiger N.-Wind.
Nachm. 1/4 bedeckt, meist sichtig, Frost, Schwacher W.-Wind.

L54 von 4,08 bis 4,44 Uhr nachm. eine Probefahrt.

(RM116/77, Bundesarchiv)

Tønder:
Formiddag: let skyet til overskyet, noget diset, frost, stille
Eftermiddag: Overvejende overskyet, diset, svag sydvestlig vind

L54 fra 1.20 til 2.00 eftermiddag: Øvelsestur.

(RM116/77, Bundesarchiv)

Det var planen, at elleve andre luftskibe skulle deltage i angrebet, men vindforholdene i Nordholz forhindrede basens to luftskibe i at forlade deres hangar. De øvrige luftskibe nåede trods vanskelige vejrforhold England, hvor de kastede 273 bomber på i alt 13,5 tons med 36 døde og 55 sårede til følge.

Efter angrebet blev de fleste af luftskibene blæst ind over Frankrig af den kraftige nordenvind, der herskede i de seks kilometers højde, hvor de befandt sig.  Fire af luftskibene vendte ikke tilbage til Tyskland. L45 og L49 måtte nødlande i Frankrig, L44 blev skudt ned over Frankrig og L50 forsvandt over Middelhavet. Fire af de øvrige fem luftskibe klarede turen hjem over Frankrig, men det ene dem, L55, totalhaverede ved landingen. Kun L54 kom tilbage ad den sædvanlige rute over Nordsøen, da det fløj så lavt, at det ikke blev påvirket af nordvinden i de højere luftlag. Luftskibet var nu det eneste på basen i Tønder.

I Sommeren 1917 flyttede vi en Del rundt i Champagnen med vor „Ballonzug 33“. Et af de Steder, hvor vi var længst, var i en Ballonstilling i Nærheden af Landsbyen Bétheniville sur Suippe.

For at beskytte Ballonen mod Sol og Regn og maaske lige saa meget for at give os noget at bestille paa Regnvejrs- og Taagedage, naar Ballonen ikke kunde gaa op, fik vi Ordre til at bygge en Hal, — i Dag vil man vel nok sige: en Hangar. Da jeg var „Bautechniker” i Civil, blev jeg sat til at forestaa denne Opgave.

Inde i Bétheniville fandt vi en Fabriksbygning, der var brændt; men Tagkonstruktionen, der bestod af Polygonbindere af Vinkeljern, kunde bruges til vort Formaal. Vi rettede den ene Side af Tagbinderen ud, saa de to lange Sider blev parallelle, og fik saaledes en fin Stræbesøjle, og ovenpaa to af disse satte vi saa en almindelig Polygonbinder. Søjlerne blev spigret fast til nedgravede Jernbanesveller. Over Binderne lagde vi Lægter, Brædder og Pap. Paa medfølgende Billede kan man se, hvor elegant en Konstruktion det blev.

Hjemmefra fik jeg sendt Regnestok og statistiske Tabeller, og aldrig i mit Liv har jeg haft det saa nemt med de overordnede og tilsynsførende Myndigheder og Byggeautoriteter, for naar mine Beregninger var udført paa et Stykke Kladdepapir, var Tilladelsen i Orden, og Byggeriet kunde begynde.

DSK-årbøger 1951

Opbevaringsæsken var 13 cm høj, 26 cm lang og 16 cm bred. Den havde et skydelåg, der kunne låses med en hængelås. På den ene ende monteredes en messingplade med soldatens navn og enhed. Denne æske har tilhørt Jakob Naus, som gjorde tjeneste ved en Marine-Luftschiff-Abteilung (M.L.A.), og befinder sig nu på Zeppelin- og garnisonsmuseet i Tønder.

I løbet af krigen blev sømændene opfordret til at aflevere messingpladen, så den kunne indgå i krigsproduktionen. I stedet for skiltet placeredes et af de stofnavnemærker, som blev brugt til mærkning af sømændenes beklædningsgenstande.

De to sidste luftskibe nåede England, men ikke London. Det ene, L42, valgte på grund af vejret at bombe, hvad man mente var Dover, men i virkeligheden var Ramsgate. En af bomberne traf et ammuntionsdepot, der eksploderede og satte ild til de nærliggende bygninger. Tre mistede livet og seksten blev såret.

Det andet, L48, løb ind i motorproblemer ud for den engelske kyst samtidig med, at kompasset frøs. Kaptajnen valgte derfor at bombe det nærliggende Harwich, og kaste bombelasten på flådebasen dér. Bomberne faldt dog på bar mark 8 km nord for målet.

Under luftskibets indflyvning var engelske fly gået i luften, et af dem blev ført af Løjtnant L.P. Watkins:

Over flyvepladsen steg jeg til 8.000 fod og satte så kurs i retning af Harwich, mens jeg stadig steg. I 11.000 fods højde over Harwich så jeg luftværnskanonerne skyde og adskillige søgelys peger mod et punkt. Et minut senere observerede jeg Zeppelineren 2.000 fod over mig. Efter at være steget 500 fod fyrede jeg en hel ammunitionstromle af mod dens hale, men uden virkning. Så steg jeg til 12.000 fod og affyrede endnu en tromle mod dens hale uden virkning. Så besluttede jeg mig for at vente med at affyre endnu en tromle, før jeg var på nært hold. Jeg steg jævnt, til jeg nåede 13.200 fod og var omkring 500 fod under Zeppelineren. Jeg affyrede tre korte salver på ca. 7 skud og så resten af tromlen. Zeppelinerens hale brød i brand, ilden løb langs begge sider, hele Zeppelineren brød i brand og faldt brændende ned. 
(D.H. Robinson: The Zeppelin in Combat, 1994, s. 250)

Mirakuløst overlevede tre besætningsmedlemmer. Luftskibet faldt forholdsvis langsomt til jorden og ramte med halen først, skibets forende blev derfor ikke som bagenden knust. Fra førergondolen overlevede en løjtnant med svære skader (han døde knap halvandet år senere), fra en af de forreste motorgondoler overlevede to, den ene brækkede begge ben, den anden fik kun overfladiske brandsår.

Se Zeppelinbasen i Tønder og bliv vist rundt på baseterrrænet ved det store åbent-hus-arrangement den 9. juli 2017 kl. 10:00-15:00.

Tondern d. 31.3.1917

Liebe Marie!
Zu deinem Geburtstage sende ich dir die herzlichsten Glückwünsche. Hoffentlich geht es deiner Mutter jetzt besser, grüß sie bitte von mir und auch deinen Bruder. Nun sei du recht herzlich gegrüßt von deiner Tante Margretha

Detachmentet i Frederikshavn.

17/2 observeredes et Luftfartøj kl. 9³⁰ Eftr. passerende udenfor Havnen i nordlig Retning. Det viste rød og grøn Lanterne og var saa langt nede, at Motoren kunde høres. Det skønnes, at det ikke har været over Land.

9⁴⁵ Eftr. Vendte det tilbage og blev staaende i betydelig Højde N.f. Byen, stadig skiftende sine Lanterne.

Samtidig observeredes et andet Luftfartøj kommende fra N.v., ligeledes med røde og grønne Lanterner, det blev staaende inde over Land NV f. Byen i betydelige Højde i længere Tid.

Efterhaanden trak de begge mod Ø. ud over Havet og forsvandt Kl. 1¹⁵ Form. og har ikke været observeret senere.

Det skønnes at have været Luftskibe, da de i lang Tid blev staaende paa samme Sted. Nogen Signalforbindelse med Personer i Land blev ikke observeret.

Detachmentkommandoen (f.T. en Sergent) blev næste Dag tilsagt til Møde paa Løvenørn, hvor han aflagde Rapport til Kaptajn Topsø-Jensen. Han har en Korporal og en menig som Vidne.

(Om ovenstaaende meldte Detachmentet telefonisk hertil 17/2 kl. 9⁵⁰ Eftr. Det blev af Prmlt. Fog videretelefoneret til Okden 10⁰⁵. Kl. c. 11¹⁵ meldte Detachmentet pr. Tef., at Luftfartøjerne nu var ved at forsvinde i østlig Retning).

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

En salve mod zeppelineren ”L 24”.

Da zeppelineren ”L. 24” kom ind på dansk territorium i middags ved Fanø, blev der fra vagtmandskabet vest for kabelhuset afgivet 100-200 skud, nøjagtigere ca. 150. Dette antal måtte imidlertid absolut ikke omtales, da man var i tvivl om, hvorvidt det var rigtigt at fyre, når zeppelineren er havarist.

Fra N.C. Willemoës’ dagbøger

Marineberetning.
[…] Luftskibet „L. 7″ er ikke vendt tilbage fra en Opklaringstur. Efter en officiel Bekendtgørelse fra det engelske Admiralitet er det den 4. Maj blevet tilintetgjort paa Vesterhavet af engelske Søstridskræfter.
Chefen for Marinens Admiralstab.

Luftskibet „L. 7’s” Undergang.
Om ødelæggelsen af et Luftskib paa Vesterhavet bringer „Wolffs Bureau” følgende Meddelelser:

Det engelske Admiralitet melder: Et Zeppelin-Luftskib er i Nærheden af Slesvigs Kyst blevet ødelagt af en af vore lette Krydsereskadrer. Endvidere meddeler Admiralitetet Fredag: De Skibe, der i Gaar tilintetgjorde et Zeppelin-Luftskib, er de smaa Krydsere „Galathea” og „Phaeton”.  Zeppelinen var aabenbart paa en Rekognosceringstur, da den blev ødelagt af de to Fartøjers Kanonild.

Fra Malmø meldes Lørdag:
Da Stokholmdamperen „Svea”, Kaptajn Eklund, der i Dag indkom til Malmo, Torsdag Formiddag befandt sig henved 17 Minutter vestsydvest for Horns Rev ved Jylland, iagttoges fra Skibet et Zeppelin-Luftskib, der stod vestpaa. Efter et Par Timers Forløb saas nogle Torpedojagere, som satte Kursen efter Zeppelinen. Denne vendte og gik tilbage, men indhentedes af Jagerne, der beskød den, hvorpaa Jagerne fjernede sig. En halv Time senere gik Zeppelinen skraat nedad mod Vandfladen. „Svea” styrede nu nærmere for at bringe Hjælp, men da Jagerne ogsaa styrede hen mod Zeppelinen, fandt Kaptajn Eklund det heldigst at sejle bort igen. Torpedojagerne forlod igen Zeppelinen, der nu laa paa Vandet i brændende Tilstand, og kort efter sank den. „Svea” styrede atter ned mod den, men kunde ikke opdage Spor af Luftskibet.

En hollandsk Fiskedamper, der er ankommen til Ymuiden, meddeler, at den har været Vidne til en Kamp mellem et Zeppelin Luftskib og en Eskadre paa 21 Krigsskibe 5 Mil vest for Horns Rev. Luftskibet angreb Eskadren, som straks spredtes. To Skibe blev i Nærheden.  Luftskibet afgav to Skud fra Agterenden, tilsyneladende uden Resultat, hvorpaa et af Krigsskibene skød tre Gange paa det. Luftskibet trak sig tilbage og gik højere, tilsyneladende ikke ramt. Men 10 Minutter efter at det havde passeret Fiskedamperen, skete en vældig Eksplosion, og Luftskibet faldt ned paa Havet. Fiskedamperen vilde ile til Hjælp, men forhindredes deri ‘ ved, at Luftskibet kom ind imellem den engelske Flotille, der imens var vendt tilbage.

Ud for Sylt satte de to britiske hangarskibe Vindex og Engadine derfor den 4. maj 11 vandflyvere i vandet med ordre om at bombe luftskibshallerne ved Tønder. Kun tre kom dog i luften og af dem nåede kun én Tønder, hvor den ramte ingenting med sin bombelast.

Den tyske Hockseeflotte bed ikke på maddingen, men blev i havn. I stedet for sendte Tønder basen luftskibet L7 ud for at finde de skibe, der stod bag angrebet.

En Marineluftskibs-Eskadre har Natten mellem 2. og 3. Maj angrebet den mellemste og nordligste Del af den engelske Østkyst og derved rigeligt og med synligt godt Resultat kastet Bomber paa Fabrikker, Højovne og Jernbaneanlæg ved Middlesborough og Stockton. Industrianlæg ved Sunderland, den befæstede Plads Hartlepool, Kystbatterier syd for Tayfloden samt engelske Krigsskibe ved Indløbet til Firth of Forth.

Alle Luftskibe er trods heftig Beskydning vendt tilbage til deres Hjemstedshavn med Undtagelse af “L. 20”, der som Følge af stærk Søndenvind drev mod Nord, kom i Havsnød og gik tabt ved Stavanger. Hele Besætningen er reddet. (Flensborg Avis 4. maj 1916)

Lloyds i London melder ifølge „Wolffs Bureau” fra Stavanger: Luftskibet „L. 20″ er fuldstændig  ødelagt. Efter norske Blade bringer „Telegraphen-Union” en Skildring af Undergangen, som skete Onsdag Morgen: Efter at Luftskibet „L. 20″ en Tid havde drevet om i forskellige Retninger, begyndte det at dale og gik saa lavt, at dets forreste Del stak ned i Gansfjorden. Efter kort Tids Forløb gik det Nord om Sandnes, og alle troede, at Luftskibets sidste Time var kommet. Fra Land kunde man tydeligt se, at 5—6 Mand sprang over Bord, og man roede ud med Baade for at bringe dem Hjælp. Senere meddeltes det, at Luftskibets Chef og en Matros var svømmede i Land til en Gaard paa den østlige Side af Gansfjord, hvor de var komne under Lægebehandling. Matrosen var øjensynlig meget medtagen. Luftskibet lettede sig paa ny, men var aabenbart uden Styr og drev med Vinden vestpaa. En Tid stod det næsten stille, og man forsøgte efter alt at dømme at lande endnu en Gang. Imidlertid drev Luftskibet ind over en Fjeldtop, og Agterskibet knækkede lige foran den bageste Gondol og faldt til Jorden. Da Luftskibet drev ind paa Fjeldet, saa man, at nogle Mand af Besætningen sprang eller blev slyngede ud af Gondolen, og det var klart, at Skibet ikke stod til at redde. Det steg lidt og drev mod Vest, men Skibet brækkede midt over og sank hurtig ned paa Hafrsfjord. En af de Torpedobaade, som havde fulgt efter langs Kysten, kom straks til og reddede de tre Mand, som endnu opholdt sig i Gondolen. En fjerde Mand var kort i Forvejen sprungen ud; han blev reddet i meget medtagen Tilstand og indlagt paa Sygehuset. De tre andre, en Dæksofficer og to Underofficerer, er blevne ført til Mlde. Man veed, hvor de øvrige af Besætningen er, og der er udsendt Militær for at finde dem og føre dem til Maide. Luftskibet, der er fuldstændig havareret, er drevet i Land paa den vestlige Side af Hafrsfjord lige ved Udløbet til Havet. (Flensborg Avis 5. maj 1916)

Fra London meddeles ifølge „Wolffs Bureau” officielt:’
Fem eller seks Luftskibe, muligvis flere, foretog Natten til Onsdag et Togt mod Steder, der er saa fjerntliggende som Rattray Head i Skotland og Nordostkysten af Norfolk, men der blev kun gjort to Forsøg paa at trænge ind i Indlandet. Der blev kastet 100 Bomber paa langt fra hverandre liggende Steder. De fleste faldt paa ubebygget Terræn eller i Havet. Kun et enkelt Sted krævede de alvorlige Ofre og voldte alvorlig Skade. Her blev 6 Mænd og 3 Kvinder dræbte og 19 Mænd og 8 Kvinder saarede samt 18 Huse beskadigede. Andensteds blev kun 2 Personer let saarede. Kun to Gange kom Luftskibene inden for Luftforsvarsflytsets Rækkevidde og trak sig da straks tilbage. Senere Meldinger viser, at 2 Mænd og 1 Kvinde er blevne saarede i Deal, medens 2 Huse er alvorligt beskadigede og Ruderne knuste i 20 Huse.  (Flensborg Avis 5. maj 1916)

Ifølge senere britiske oplysninger kastede de tyske luftskibe i alt 129 bomber, hvorved 9 blev dræbt og 30 såret. (Joseph Morris: The German Air Raids on Great Britain 1914-1918, London 1925)

„L. 20″ sprængt. Stavanger, Fredag.
Regimentskommandant Oberst Johansen lod i Gaar Eftermiddags Klokken 3 en Afdeling Soldater skyde paa Luftskibet „L. 20″, saa det eksploderede. Det havde nemlig  begyndt at gøre heftige Bevægelser som Følge af den stærke Vind og kunde, da det endnu var stærkt fyldt med Gas, let have revet sig løs og voldt Skade. Luftskibets Eksplosion var meget stærk og hørtes i stor Afstand. Et Par Baadeskure i Nærheden kom i Brand og i Husene sprængtes Vinduesruder. (Flensborg Avis 5. maj 1916)