I vinteren 1911-1912 var Jens Gråsbøl Schmidt elev på Skibelund Efterskole (nr. 1227). Han var også desertør. Ved krigens udbrud var han tjenestekarl på en gård i Fårkrog ved Skudstrup (Skodborg sogn). Gården lå klos op ad Kongeåen, og her var han i et par år aktiv flugtmedhjælper (hjalp angiveligt ca. 40 personer med at flygte). I sommeren 1916 blev han indkaldt til krigstjeneste – og flygte de så selv over Kongeåen til Danmark.
Mvh.
Keld Mortensen

Han flyttede efter krigen til Ringkøbing Amt og senere til Randers og døde 1951 i Kronborg lægekreds.

Jeg sender et personskema på ham.

Til Grethe Skibsted Lindbæk.

Tak for din kommentar med oplysninger om Jørgen Jensen Lindbeck / Lindbæk.
En af vores frivillige vil oprette en personside for ham i løbet af nogle uger.

Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Hej Line
Mange tak for dit spørgsmål. Listen over desertører er sat sammen fra mange forskellige kilder, således som det fremgår her. Originaldokumenterne til listerne, du efterspørger, ligger i Haderslev Landrådsarkiv, som befinder sig på Rigsarkivets Læsesal i Aabenraa. Kontakt arkivet for videre hjælp. Lån eller køb evt. Sven Falkner Sørensens bog “Faneflugt?”, der bl.a. benytter disse kilder. Det er dog efterhånden en bedaget sag fra 1981.
mvh
René

Til Poul Bech.

Der er nu oprettet en personside for Jacob Hansen Thielsen.
Der er pt. ikke fundet oplysninger om deserteringen udover Svend Jørgensens barndomserindringer, som du nævner.

Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Til Poul Bech.

Tak for din kommentar.

Der er pt. kun oprettet ca. 10.600 personskemaer, hvilket svarer til ca. 1/3 af de mellem 30. og 35.000 sønderjyder, der blev indkaldt.

Der er pt. ingen, der har indsendt et personskema for Jacob H. Thielsen. Du er velkommen til, at indsende de oplysninger du kender – se mere på dette link om, hvordan du kan indsende oplysninger.

Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Til Børge Kiel.

Tak for din kommentar.

Listerne er ikke komplette, men der arbejdes fortsat med at indsamle oplysninger om desertører.
Arbejdet besværliggøres bl.a. af at den frivillige, der arbejder med desertørerne, pt. skal til Flensborg for at se nogle kilder. Det skyldes at disse ikke kan indlånes til danske biblioteker.

Vil du udfylde og indsende et personskema med de oplysninger du har om Christian Iversen (se siden: https://denstorekrig1914-1918.dk/indsend-oplysninger-om-krigsdeltager/)?

Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Til Anne Nielsen.

Tak for din beretning om din oldefar Andreas Nielsen, som er spændende læsning.

Der er på oversigten over de i diverse lister efterlyste personer angivet de oplysninger, der er i den angivne kilde. I dette tilfælde Kreisblatt i Tønder.
Når din oldefars bopæl angives som Kløjning, så skyldes det sikkert, at det er den bopæl, som de militære myndigheder har kendt.

I din oldefars soldaterbog ville der stå, hvor han skulle møde og på hvilken dag (f.eks. 2., 3. eller 4. dag efter mobiliseringen). Da han ikke er mødt denne dag, så er han blevet efterlyst.

Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Venlig hilsen Anne Nielsen

Hej Keld.

Faldt lige over dette du har skrevet om Carl.
Han var min Oldefar, men døde inden jeg blev født. Jeg er barnebarn af hans Søn Arne schults, og Carla kalder vi bare alle for faster, da det jo er min mors faster 🙂.
Min mør og Morfar er desværre begge afgået ved døden, Arne i 2018.
Carla lever stadig.

Hej Keld. Rent tilfældigt jeg kom ind på denne side, hvor min farfar Karl christian Dall er nævnt i dessertør registreret ovenover. Meget spændende fortælling du beretter om.
Ha en god dag.
Mvh Karl Kristian Dall 🤗

Til Helen Kastbjerg Præstegaard.

Tak for dine 3 kommentarer ang. din morfar Chresten Madsen Kastbjerg.

Listen/listerne over desertører er ikke fuldstændig.
Det er kun de på siden http://denstorekrig1914-1918.dk/listerlitteraturlinks/desertoerer/ angivne kilder, der er gennemgået.
F.eks. er efterlysninger i Reichsanzeiger kun gennemgået for årene 1915-1916. Arbejdet begrænses blandet andet af hvilke kilder, der er til rådighed. Ikke alt kan indlånes til de danske biblioteker.

Den frivillige, der har fremstillet de foreløbige lister har afskrevet kilderne så kildetro som muligt – det vil sige, at de fejl, der er i kilderne med hensyn til navne, datoer og stednavne også vil optræde i listerne. Det har heller ikke været muligt, at at læse korrektur på listerne eller at lave opslag i kirkebøger og personregistre mm. for hver enkelt, der er nævnt på listerne.

Der er for enkelte desertører oprettet personlige sider (se under siden “Sønderjyder”), men der er ikke oprettet links til disse personsider fra listerne med desertører. Det er bare ét af de projekter, der må vente til der er tid.

Det skyldes, at der kun er et begrænset antal frivillige, der bruger deres ofte sparsomme fritid i arbejdet med siden.
Heraf er der kun en lille håndfuld, der lægger oplysninger på siden, mens mange andre bidrage i større eller mindre grad med afskrift og bearbejdning af diverse kilder, indsamling af oplysninger, gennemgang af aviser, breve og udgivne bøger og meget andet. Alt efter, hvor meget tid den enkelte kan afsætte til det.
Ting ta´r tid – og tid er i perioder en mangelvare.

Du kan evt. udfylde og indsende et skema med oplysninger om din morfar – læs mere på siden “Indsend oplysninger” og sende det til mig via mail.

Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Hej Erik
Mange tak for dit spørgsmål. Vi er i øvrigt meget glade for dine kommentarer til indlæg og sider.
Den kortfattede alfabetiske liste over desertører er en form for indgang. Her kan man (alt andet lige) få det overblik, som de øvrige lister på siden ikke giver.
Lad os tage Christian Eskildsen som eksempel. AAKB står ganske rigtit for Aabenraa Kreisblatt. Og der optræder et link til afskrifter af efterlysninger på samme side – det fører hertil‘
Men jeg kan godt se, at han ikke optræder her, så måske er der gået ged i listerne. Det vil jeg prøve at undersøge.
mvh
René

Jeg forstår ikke, hvordan det skal forstås. Altså hvordan man får disse ‘yderligere oplysninger’ frem for alle personer på den alfabetiske liste.

Et eksempel: ESKILDSEN, Christian. Født: 20.1.1890 i Ø. Terp. Bopæl: Ø. Terp. AAKB.
Ingen af de nævnte links hjælper til at finde mere om ESKILDSEN, Christian. Eller er det mon sådan, at der er oplysninger, som endnu ikke er afskrevet og digitaliseret ?

ESKILDSEN, Christian = Christian Carl Eskildsen står også nævnt på ‘nyheds’-siden
http://denstorekrig1914-1918.dk/31-januar-1918-ribe-stiftstidende-statsloese-og-undersaatsret
og jeg kan om ham henvise til min kommentar på den side.

Jeg er interesseret i at få opklaret, om han flygtede før han blev indkaldt, eller om han var soldat og krigsdeltager, da han deserterede. Det sidstnævnte er mest sandsynligt. Han var 24 år gammel, da krigen begyndte i 1914.

Ang. OLLING, Franz Niels. Født: 9.2.1882 i Skudstrup. Bopæl: Skudstrup. Liste F: iflg. Skodborg kirkebog blev han født d. 9/2 1892 (IKKE 1882), og han blev døbt Frands Nielsen Olling.

M.v.h.

Keld Mortensen

Den omtalte Karl Schultz kan jeg give jer nogle oplysninger om.
Han blev født d. 22. maj 1897 på Skudstrup Mark og døbt i Skodborg d. 18. juli samme år. Han blev som 19-årig indkaldt i 1916 og kom i foråret 1917 til Vestfronten ved Reims, hvor han blev involveret i nogle af de hidsige kampe her. Om sit første ophold i skyttegravene fortæller han: ”Vi var lige ved at gå ind i de franske stillinger. Alle hoppede fra granathul til granathul, og i hele fire timer var vi udsat for et kraftigt gasangreb. Da jeg endelig nåede ud af skyttegraven, havde jeg mistet både gevær og oppakning.” Senere kom han til et område nordøst for Reims. Han har bl. a. berettet om, hvorledes hans deling i den periode var isoleret i tre uger, og da hjælpen endelig nåede frem, var de kun 12 mand tilbage af de oprindelige 86. Her var det ikke nok at være en dygtig soldat for at overleve. Det krævede også en stor portion held.

Det er skæbnens ironi, at han kom til at kæmpe i netop det område, hvor hans storebror Morten havde kæmpet og var blevet taget til fange et års tid tidligere; men det vidste Karl givetvis ikke noget om.
Livet i skyttegravene var ikke bare hårdt på grund de krigsmæssige aktiviteter. Man levede her tæt sammen i kolde og fugtige jordhuler uden sanitære installationer af nogen art, plaget af lus, lopper og andet utøj, så her var alle muligheder for at pådrage sig alverdens sygdomme – og var én først blevet syg, så var der overhængende risiko for at smitte alle andre i nærheden. Dette skete også for Karl, og det var nok hans held. Han slap væk fra fronten og blev indlagt på lazaret – iflg. breve hjem til familien Lund, der boede på en gård i Fårkrog, og som havde sendt ham pakker, opholdt han sig i den periode i Charleville (mellem Namur, hvor hans bror Rasmus faldt i 1914, og Sommepy, hvor en anden bror, Morten, blev taget til fange. En 3. bror, Johannes, faldt i russisk krigsfangenskab.
Mens han rekreerede, gjorde han tjeneste som oppasser for en officer i Düsseldorf; men da han i september 1918 blev anset for at være rask nok til at komme til fronten igen, fik han orlov til at besøge forældrene – og benyttede efter at have fået sin bror Johannes’ godkendelse lejligheden til at gå over grænsen ved Kongeåen og tilslutte sig ”Nordarmeen”. Man kunne nemlig risikere, at tyskerne ville hævne sig på brødrene; men da de begge var i henholdsvis russisk og fransk krigsfangenskab, var de i sikkerhed for repressalier.
Ifølge datteren Carla Bundesens beskrivelse gemte han sig i to dage oppe på høloftet på en gård, hvor hans kæreste (og senere kone) så smuglede mad op til ham. Da han så endelig dristede sig til at gå over åen, afledte Karlas to morbrødre vagternes opmærksomhed ved at give dem æbler; men da han fløjtede som signal til, at han var kommet i sikkerhed på den anden side, stoppede ”fodringen” af gendarmerne.
Da han flygtede til Danmark, fik han arbejde på præstegården i Tirslund i nærheden af Brørup; men selv om krigen sluttede kort tid efter hans flugt, gik der et år, inden han kunne vende tilbage til Skodborg.
Efter at være blevet gift i 1923 boede han og konen ifølge folketællingen i 1925 en overgang hos – eller i nærheden af – sine forældre i Skodborgskov, inden han i 1926 købte Knagemøllen, som han ejede indtil 1946. Derefter var han i en periode forpagter af forsamlingshuset i Skodborg, indtil han og konen i 1951 Flyttede til Odense, hvor han boede resten af livet. Han døde d. 4. august 1972 i Odense og blev begravet i de ukendtes grav i Odense et eller andet sted.
M.v.h.
Keld Mortensen

Hej Erik
Tak skal du have. Det var et godt tip!
mvh
René

Fortegnelsens sidste kolonne betegnes Skæbne. Dette må være en opfølgning / et senere notat. For adskillige elever er noteret ‘I krig’. For en del står ‘Desertør’, og for mange står der ‘Falden’, heraf nogle med dato. Med 1918 som seneste årstal.
For i alt 29 elever er angivet ‘Desertør’.

Af disse har jeg fundet 20 af navnene på listen her på DenStoreKrig1914-1918.dk
Der kan være flere forklaringer på, at 9 personer ikke er med i begge fortegnelser. Mit gæt er, at nogle af dem er flygtet til Danmark inden de kom på session / tilmeldte sig lægdsrullen. Dette gælder Lavrids Hansen, født 23. juli 1897 i Hinnerup, Hellevad Sogn. (Lavrids’ dåb er ikke registreret i kirkebogen for Hellevad. Han er konfirmeret 31. marts 1912 i Bovlund Kirke, altså i Bovlund Frimenighedskirke. Lavrids Hansen er givetvis også døbt der).

De øvrige 8 ‘manglende’ desertører er: Johannes Østergaard / Østergård, Københoved. Hans Kramer, Øster Lindet. Ankjær Smidt Larsen, Roager. Hans Rasmus Hansen, Dover Mark (Lintrup Sogn). Karl Schults / Schultz, Skudstrup (Skodborg Sogn). Niels Kristian Lund, Nustrup. Richard Sahl, Langetved. Lorens Andersen, Rurup.

Disse 8 gik på Skibelund vinteren 1911/12 eller vinteren 1912/13, og var da 14 eller 15 år gamle, enkelte kunne dog være 16 år. Så de var født ca. 1897 / 1898.

I en periode på 5 år, vinteren 1908/09 – sommeren 1913, havde Skibelund i alt 462 elever, heraf 348 sønderjyder. Vinterholdene var drenge, sommerholdene piger. De ældste registreringer af ‘skæbne’ er fra holdene 1885/86 og 1887. Kun for drengene er ‘skæbne’ noteret, og samlet set kun for ca. halvdelen af dem. Så der mangler en del oplysninger, og der har været mange flere ‘I krig’ eller som kunne angives som ‘Desertør’ eller ‘Falden’.