Forordet lyder:
“Meningen med denne Bog.

Hvis den slægtning, som nu hviler i fremmed Jord, var bleven begravet paa en af vore hjemlige Kirkegaarde, saa havde hans Paarørende efter Evne bestilt en Gravsten hos en Stenhugger, og derpaa havde de sat hans Navn og hans Fødselsdag og hans Dødsdag.  Og nedenunder havde de sat et Bibelsprog eller et Salmevers, som maaske baade han og de havde fundet Trøst i. Denne Gravsten med sin Indskrift paa Familiens Gravsted vilde saa have staaet som et Minde for den kommende Slægt om den Hedengangne.
Da vi veed, at dette desværre er udelukket, saa har jeg tilbudt, at jeg vilde sætte ham en Mindesten ved denne Bog, som kan opbevares i Familien og bære Vidnesbyrd om det Offer, som denne har maattet bringe.
Hoptrup, i Februar 1919.                                                                      Tonnesen.”

I arkivet på Sønderborg Slot findes pt. kun 2 af disse bøger/hæfter med mindeord over hhv. Anton Petersen Gubi (1895-1915) og Rasmus Jessen Petersen (1886-1916).

På det Kongelige Bibliotek kan man se et scannet eksemplar af dette hæfte, men uden mindeord.

På det private website Ravsted Lokalhistorie kan ses et eksemplar af hæftet med mindeord for Andreas Andersen (1878-1915). Dette hæfte er scannet med en del supplerende oplysninger og billeder.

Mindebladene for faldne Soldater.
Der meddeles officielt: I den senere Tid har der oftere lydt Klage over, at de faldne eller afdøde Krigsdeltageres paarørende først lang Tid efter den paagældende Soldats Død har faaet det af Kejseren stiftede Mindeblad. Disse Klager beror for største Delen paa Ukendskabt il Forholdene. De første Efterretninger om Tabene skal først nøje prøves, da Mindebladet først maa udstedes, efter at Døden er fastslaaet, uden at der kan foreligge Tvivl. Kun Forstærkningstroppedelene er berettigede til at udstede og afsende Mindebladene; derfor maa alle mulige Spørgsmaal desangaaende rettes til dem.