tak.Erik Sommer.

Christen Pedersen Christensen, som udgav beretningerne, var medlem af DNSAP. Dette fremgår af
https://bog2.dk/wp-content/uploads/2018/02/Haengt-ud-appendix.pdf
hvor der står:
“F: 12. maj 1898. Journalist. Medlem af DNSAP. Oprindelig ansat ved Lolland-Falster Folketidende.
Senere ansat på LS-bladet Landboværnet og på Fædrelandet i perioden 1943-45.
Ekskluderet af Journalistforbundet efter befrielsen for unational optræden.
Idømt 4 års fængsel ved Københavns Byret.
Han udgav i 1949 bogen Manden der forrådte under pseudonymet Peter Lille, hvor han rettede kritik mod især BOPA med alle mulige udokumenterede påstande.”

Christen P. Christensen døde i 1956. Han er nævnt i Dansk Forfatterleksikon med henvisninger om levnedsløb.

Historien om Christian Støckler (1894-1948) er nævnt flere steder på nettet:

https://denkorteavis.dk/2014/danskere-i-kamp-under-det-tyske-flag-i-1-verdenskrig/
hvor en overskrift lyder: “Der findes et lille efterspil.”

https://www.dengang.dk/artikler/3695
“Han nedskrev sine oplevelser fra krigen i otte små hefter, der senere i 1933 blev samlet i en bog.”
(Altså ordret samme tekst går igen i flere ‘kilder’ / sammenhænge. Dog kan ordet hæfter også skrives hefter).
“I Skagen Avis kunne man i 1936 læse ….”

– –
En anmeldelse i ‘Under Dannebrog’, medlemsblad for Danmarks Marineforening, Nr. 11 1934, side 135:
Nye bøger
Christen P. Christensen: Kejserens sidste Kaperkrydser. Martins Forlag. 1934.
“Den sønderjyske Smed og Mekaniker Christian Støckler fra Rørkjær ved Tønder er Bogens Fortæller; Chr. P. Christensen er den, som har ført disse brogede Minder i Pennen, og har gjort det paa en meget smuk Maade, idet han har forstaaet at lade Støcklers Ord virke med dennes egen Personlighed og højst tiltalende Vederhæftighed, – han, der, som saa mange af de unge Sønderjyder maatte kæmpe for en Sag, der ikke var deres, men som gjorde det med Pligttroskab, fordi det nu en Gang ikke kunde være andet.”
(En lang sætning. Dengang kunne man skrive med et højt lixtal (læsbarhedsindeks)).

Jeg ved ikke, om der er belæg for, at Christen P. Christensen bearbejdede / redigerede Støcklers tekst.

Denne anmeldelse i Marineforenings medlemsblad findes i en pdf-fil:
https://www.marineforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/06/Nr.-11_1934.pdf
(Teksten / bladet er affotograferet til filen, men teksten er ikke søgbar, og kan ikke kopieres. Filen kan findes med Googles søgemaskine).

Ovenfor, på personsiden, linkes til artiklen “De var to”. (To danskere involveret i Falkland-slaget):
I Marinehistorisk Tidsskrift, 45. årgang, Nr. 3 – august 2012, er Støckler og skibet Dresden omtalt:
“I Marinehistorisk Tidsskrift nr. 4/2011 skriver Ole Mortensøn om den danske sømand Christian Andreasen (R), der på engelsk side havde medvirket i Slaget ved Falklandsøerne den 6 dec. 1914 ((skrivefejl, det var 8. december 1914)). Realiteterne er imidlertid, at Chr. Andersen ikke var den eneste danske sømand, der tog del i krigshandlingerne i Sydatlanten i slutningen af 1914.
I ”Kejserens sidste Kaperkrydser”, der er titlen på en biografi om den dansksindede (og –talende) sønderjyske smed Christian Støckler fra Rørkær ved Tønder, skriver Chr. P. Petersen, at Støckler, der nåede hjem den 10. januar 1920, sandsynligvis var den eneste danske statsborger, der havde deltaget i de to blodige søslag i begyndelsen af 1. Verdenskrig!”

Nævnte sømand Christian Andreasen (født i Horsens) er omtalt på
http://www.historie-online.dk/nyheder-og-aktiviteter-2-2/museum-paa-rejsen-5-falkland-islands
“Den 8. december 1914 var den danske sømand Christian Andreasen på vagt som udkig på en bakketop vest for Port Stanley. Han havde i nogle år arbejdet på Falkland øerne og meldt sig til øens forsvar ved krigsudbruddet. Christian Andreasen så til sin store overraskelse en eskadre af fem krigsskibe på vej mod Port Stanley. Som sømand var han i stand til at give præcise og løbende meldinger om flådens styrke, afstand, kurs og fart. Meldingerne nåede den engelske admiral Sturdee, hvis flåde lå til ankers uden for Port Stanley.”
“Admiral Sturdee takkede efter slaget Christian Andreasen for hans indsats og ved en senere lejlighed fik han et guldur af marineminister Winston Churchill. Chris Andreasen blev en krigshelt.”
“Chris Andreasen kom til Danmark og blev tildelt ridderkorset af kongen, Frederik d. 9, der selv var sømand. Chris Andreasen vendte hjem til Port Stanley og døde i 1962.”

– –
Den tyske udgave “Letzte Kaperfahrt nach Quiriquina” kan købes på internettet. 256 sider, 720 gram. Måske blev bogen trykt i et ganske stort antal.
Udgivet i 1936. Umiddelbart ser det ud til, at Chr. P. Christensen står som forfatter. Bogen er måske et sammendrag af de danske bøger.

Lidt oplysning kan findes på
https://www.forum-marinearchiv.de/smf/index.php?topic=1442.0
“„Im Jahre 1913 […] wurde der junge Schmied Christian Stöckler zur Ableistung seiner militärischen Dienstpflicht bei der Marine eingezogen“, so beginnen die 256 Seiten.
Als mir dieses Buch im Antiquariat ins Auge stach, dachte ich zuerst, bei dem Titel
Letzte Kaperfahrt nach Quiriquina
und dem Erscheinungsjahr 1936 werde es sich um nazi-angehauchten Edel-Kitsch handeln.
Weit gefehlt!”.

Weit gefehlt! = Ikke engang tæt på! (Google oversættelse).
Altså: “nazistisk påvirket ædel kitsch.”

Bogen blev efter 2. verdenskrig ‘spærret’ af ‘Alliierte Zensur im Nachkriegsdeutschland’ som en del af ‘Die größte Büchervernichtungsaktion der Geschichte’.

– –
Søgning på Støckler i de gamle aviser på Mediestream giver desværre ikke gode resultater. Formodentlig fordi tekstgenkendelsen har svært ved at læse bogstavet ø (eller ö).

Hej Christian
Tak for din kommentar. Du har en pointe i forhold til den måde, din farfars bog blev modtaget på i Det 3. rige. Det er Thorkild Vejen, der har skrevet og sendt os artiklen om din farfar, og jeg vil gøre ham opmærksom på din indvending. Hjemmesiden fungerer på den måde, at vi opfordrer folk til at sende oplysninger ind om sønderjyske krigsdeltagere, og det gør de så. Siden fungerer som en portal, der så vidt muligt samler den eksisterende viden om emnet. Den problematiske passage er et citat fra Skagen Avis, og den viser, hvordan Det 3. Rige iscenesatte Dresden (og i det hele taget Stillehavseskadrens skæbne) som et eksempel på ”tysk heltemod”. Det er godt, at du understreger, at det ikke var med din farfars gode vilje, at det skete.
mvh
René

Hej Jacob
Ja, det er muligt! Det kgl. Bibliotek har et eksemplar.
mvh
René

Jeg har læst Christen P. Christensens bøger, men er intersseret i at se om der står mere i det orginale skrift fra Chr. Støckler