Hej Inge
Tusind tak! Jeg har simpelthen ledt og ledt efter det land, som han emigrerede til. Jeg kiggede “kun” brevene igennem, da jeg ikke var klar over kartotekskortene fandtes. I brevene, som jeg linker til ovenfor, fremgår det desværre ikke, hvor han var rejst til. Jeg havde faktisk afskrevet chancen for at finde ud af det, så din oplysning er meget velkommen.
Næste gang jeg kommer forbi Aarhus vil jeg kigge i kartotekskortene.

Mange hilsner fra Kim

Der er i materialet vedrørende Marselisborg Monumentet et kartotekskort på hver af de personer, der fik navnet med i monumentet. Kortene er udfærdiget af generalkonsul Holger Adolph, her er samlet oplysningerne på den enkelte.
Af kortet vedrørende Villiam Godfred Nielsen fremgår, at han var Dansk-Australier, så det går jeg ud fra fremgik af de papirer, der er sendt tilbage til familien.

Har du kun se pakkerne med breve, ikke kasserne med kartotekskort?

Venlig hilsen Inge

Kære Inge

Jeg har desværre først nu set din besked angående Villiam G Nielsen. Tak for dit svar! Desværre har jeg først set beskeden nu. Det er meget interessant, det du skriver angående, at han deltog i krigen på australsk side. Da jeg besøgte arkivet i Aarhus fandt jeg kun disse breve https://www.geni.com/photo/view/6000000021368529332?album_type=photos_of_me&end=&photo_id=6000000087152682853&project_id=&start=&tagged_profiles=

Hvad ligger til grund for, at du tænker, han deltog på australsk side?

Mange hilsner
Kim William Kaspersen

I denne tråd nævnes
3958 VALDEMAR WEST . Et brev fra Karl Hansen i Simmerbølle fortæller at han var søn af bødker E F West og kæmpede som frivillig på engelsk side, soldat nr. 177354 ved
87. Gardegrenadierregiment
778 JULES ELIASEN Hugo Sørensen fra Raadsmandsgade i København har meddelt, at Jules var søn af kroejer Eliasen, tidl. Damhuskroen, Der har været kontakt til moderen og en broder, der formodentlig har oplyst, at han var i fremmedlegionen
2817 VILLIAM G NIELSEN. Moderen sender brev med et bilag, som hun beder om at få tilbage, her har sikkert stået at han deltog for Australien. Der er måske et brev mere i en arkivkasse.
3002 ALFRED PEDERSEN. Iflg, kartotekskortet deltog han for Canada , jeg har endnu ikke fundet bilag om sagen.

På arkivet i Aarhus fandt jeg denne seddel angående Villiam G Nielsens optagelse på monumentet
https://www.geni.com/photo/view/6000000021368529332?album_type=photos_of_me&end=&photo_id=6000000087152682853&project_id=&start=&tagged_profiles= (der er også en bagside)

Jeg kan se, at noget har været clipset på sedlen, der er indsendt af mine tiptipforældre. Jeg kan dog ikke se, hvilket land Villiam har kæmpet for under krigen, men jeg går ud fra, at det enten må være Canada, USA eller Australien.

Måske der er en klog person, der kan hjælpe mig med at finde ud af hvilket land, at han har kæmpet for….

Hej Michael
Hvis han har deltaget i krigen, så har det vel sikkert været på amerikansk side. Det falder lidt uden for denne hjemmesides område, men vi har læsere og frivillige, der ved en masse om danske i allieret krigstjeneste, så måske vil du få et svar i denne tråd.
mvh
René

Mvh
Michael Olsen

Tusind tak for hjælpen

Mvh

Peter

Til Peter Holm.

Den nemmeste vej til den senest offentliggjorte listen over faldne med tilknytning til Sønderjylland (her: området mellem 1864- og 1920-grænserne) er at føre musen hen over feltet “Lister, Links & Litteratur” i menuen over indlæggene. Så dukker en menu op med bl.a. punktet “Liste over sønderjyske faldne” – tryk på dette og en ny side åbner med 4 links – heraf er det første til siden med den senest udgivne liste.

Listen er sidst offentliggjort i april 2018, men der arbejdes fortsat med listen og der tilføjes jævnlig nye navne på arbejdslisten. Ja, det sidste navn er lige tilføjet for 1 time siden 🙂

Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Hej Peter
Det er fordi, der er et ét år gammelt opslag, du har fundet. Der er for længst kommer nye, opdaterede lister, nemlig her: https://denstorekrig1914-1918.dk/faldne-lister/liste-over-faldne-1914-1918/
mvh
René

Mvh
Peter Holm

Til Nils Hartvig Olsen.

Alfred Pedersen er nævnt på Marselisborg Monumentet. Du kan se en liste over navnene på Marselisborg Monumentet på https://www.bryld.dk/filer/MarsMon.pdf – Alfred Pedersen er opført som nr. 3002.

Alfred Petersen er ikke på Museum Sønderjyllands liste, da de frivillige i 2012 ikke umiddelbart kunne se en forbindelse til Sønderjylland. Har din fars familie forbindelse til Sønderjylland?

Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Mindemuren blev indviet den 1. juli 1934, og som Grænseforeningen skriver på
http://www.graenseforeningen.dk/marselisborg-mindepark.html
rummer forhistorien til monumentet en række paradokser.

Som det fx fremgår af Grænseforeningens artikel var ikke alle nævnt på mindemuren i tysk tjeneste.
Forhenværende stadsarkivar i Aalborg og leder af Udvandrerarkivet Henning Bender skriver følgende i sin artikel “Kilderne på nettet til udvandringen fra Danmark” på
http://henningbender.dk/uf/80000_89999/85186/4957b29e11c812f8411c0b076a8c61a1.pdf

“Endnu den dag i dag står der i Marselisborg Mindepark i Århus et mindesmærke over faldne danske under første Verdenskrig. Monumentet der blev indviet i 1934 gælder dog først og fremmest de 3.900 sønderjyder der faldt i tysk krigstjeneste, samt et mindre antal danske sømænd og frivillige i allieret tjeneste. I denne sammenhæng er det glemt, at et tilsvarende antal danske udvandrere faldt på den allierede side af fronten. Egentlig var de vel ligeså danske som de statsretsligt set tyske indbyggere i Sønderjylland.”

Jeg nævner kun dette for at kunne oplyse, at formodentlig ca. 200 af personerne mindet i Århus ikke var sønderjyder.
Men nu hvor udvandring således er kommet ind i billedet, må det også nævnes, at et stort antal udvandrede sønderjyder eller deres sønner deltog i krigen for bl.a. USA og Canada.

Misforståelser om Marselisborg Monumentet findes på internettet. Fx i artiklen “Monumentet i Mindeparken gror til” i Århus Stiftstidende 13. august 2009: “Monumentet er opført til minde om de 4140 danskere, der under tysk værnepligt faldt i 1. verdenskrig.”

http://www.100helte.dk/marselisborg er heller ikke helt korrekt med “Anlægget består af en mur med 4.140 navne på dansksindede sønderjyder og danskere bosat i udlandet, som faldt i allieret tjeneste.”

Der var danskere bosat i det daværende (lille) Danmark, som efter krigsudbruddet rejste ud og meldte sig til tjeneste. Og der var søfolk med dansk hjemsted.
(I øvrigt var det dengang ikke ualmindeligt at deltage i en fjern, fremmed krig. Således deltog en del svenske og norske statsborgere frivilligt i 1. verdenskrig. Svenskere mest på tysk side).

Jeg ved ikke, om der findes nogen oversigt over de nævnte ca. 200 personer fra kongeriget Danmark i “før 1920-udgaven”.
Ifølge Wikipedia ‘Danmark under 1. verdenskrig’: “Desuden blev 275 danske handelsskibe sænket, og ca. 700 danske søfolk omkom.”
Altså har kun en lille brøkdel af disse ca. 700 navne fundet vej til Marselisborg Mindemuren.

En del danskere (her igen fra nord for Kongeåen / 1864-grænsen samt fra Fyn, Sjælland og øvrige øer) meldte sig som frivillige i Frankrig, og arbejdede i funktioner af forskellig art (bl.a. som læger og sygeplejersker). Nogle af dem som soldater i Fremmedlegionen. Bogen ‘Danske frivillige i Frankrig 1914-1918’ af Jan René Westh, 1998, angiver antallet af soldater til mellem 50 og 85. (Retten til anonymitet forhindrer mere præcise oplysninger).
Enkelte af dem der faldt, er nævnt på muren i Marselisborg.

Eksempler på ikke-sønderjyder på muren:
3958 – Valdermar West (fornavnet var Valdemar, uden det ekstra r), mejerist, udvandrede i 1907 til Canada.
778 – Jules Eliasen, fremmedlegionær, har breve med i bogen “Danske Soldaterbreve”, 1917, og bogen “Breve Hjem – Danske Soldater i Første Verdenskrig”. (Ikke rar læsning iht. anmeldelsen på krigsvidenskab.dk).

For 6 soldater på muren er dødsstedet angivet til Gallipoli i 1915. 5 af dem født i Danmark. De har været engelske eller australske soldater.

For # 2817 – Villiam G Nielsen = Villiam Godfred Nielsen, født i Humble på Langeland, er det ikke opklaret, hvordan det gik til, at han døde i Frankrig i januar 1918.

– – –
I øvrigt er der på mindemuren også navne på 32 personer født i Flensborg. Det er syd for 1920-grænsen.

Til Hans Christian Davidsen.

Som lovet er her mit uddybende svar på dit spørgsmål fra den 21. januar 2018. Det er desværre blevet lidt forsinket i forhold til de lovede 2-3 dage. Det skyldes dels sygdom, dels pc-nedbrud.
En del af mit svar vil sikkert være gentagelse af indlægget, som du har kommenteret.

Listen har overskriften ”Faldne og savnede soldater 1914-1918 med tilknytning til Sønderjylland”.
Når jeg benytter ordet ”Sønderjylland”, så er det er i dette projekt defineret som området mellem 1864- og 1920-grænserne. Uden at det dog er trukket hårdt op, idet nogle sogne blev delt ved grænsedragningen i 1920.

Antal:
I listen er pt. optegnet navnene på 6578 krigsdeltagere (heraf 1 kvinde).
Heraf er de 123 uden dødsdato, 226 har kun en delvis dødsdato (f.eks. måned og år eller kun år, eller ”mellem 1916-1918”) og endelig er der ca. 83 personer, der er døde i 1919.
Desuden er der ca. 88 personer, som er døde i 1920 og 1921 – de er med, fordi der er en del enten er døde under indlæggelse på sygehus/lazaret eller er med på lokale mindesten. Jeg har derfor også medtaget personer nævnt i efterladtesagerne, hvis de er døde i 1919-1921.

Fælles for dem alle er, at de er registreret i en tilgængelig kilde – fortrinsvis dødsbiregistre, kirkebøger, mindesten, mindeblade og ca. 4000 efterladtesager. Det er kilder som hovedsagligt findes på Rigsarkivet Aabenraa og/eller Sønderborg Slot.
En del oplysninger kommer desuden fra andre kilder som Verlustlisten, breve, aviser, veldokumenterede oplysninger indsendt fra slægtninge og lokalhistorisk interesserede og meget andet.
Verlustlisten er ikke gennemgået systematisk.

En del er meget sent registeret som død i personregistrene – disse er gennemgået fra august 1914 til og med 1925. Der er dog fundet enkelte dødsanmeldelser til personregisteret så sent som 1937.

Hvem er med på listen:
Listen startede i 2012 som et projekt sammen med Inge Adriansen og en gruppe frivillige i forbindelse med nye mindetavler til den sønderjyske kirkegård i Braine, Frankrig.

Jeg har arbejdet med listen siden 2012 og er den eneste, der har adgang til arbejdslisten. Det er derfor i sidste ende ”min” afgørelse, om en person kommer på listen eller ej. Men selvfølgelig drøfter jeg grænsetilfælde med kolleger og andre, der har været med i projektet siden 2012.

Mine kriterier er, at han/hun skal være født, konfirmeret, gift, bosat eller død i Sønderjylland mellem 1914-1918 (enkelte døde op til 1921 – se ovenfor).
Desuden er medtaget enkelte, hvis enke og/eller barn er bosat i Sønderjylland og som har ansøgt om efterladterente, men hvor afdøde har muligvis ikke været bosat i Sønderjylland.
I listen findes såmænd også pt. 1 amerikansk soldat, der var født i Felsted og som er på mindestenen i Felsted – i alt faldt 5 brødre og 1 nevø i denne familie – de øvrige på tysk side.
Desuden findes ca. 2-3 personer på listen, som er registeret som døde i f.eks. personregisteret, men som har vist sig at overleve krigen.

Krigsfanger i Sønderjylland er ikke registreret i listen. Det er et helt andet projekt.

Faldne krigsdeltagere født i f.eks. Slesvig-Holsten (syd for 1920-grænsen), men bosat i f.eks. København er normalt ikke medtaget i listen, medmindre der er en tilknytning til området mellem 1864- og 1920-grænserne.

Soldater, der er døde på lazaret i f.eks. Toftlund, Haderslev eller Sønderborg er medtaget i listen, hvis dødsfaldet er optegnet i det pågældende dødsbiregister, kirkebog eller lignende.

Lærere født og uddannet syd for 1920-grænsen, men ansat i Sønderjylland er medtaget, hvis dødsfaldet er indført i nævnte kilder. Lærerne er medtaget som særligt erhverv, fordi en frivillig har gennemgået en oversigt over lærere i Sønderjylland indtil 1920, der er udgivet i bogform.

Soldater født i Sønderjylland, men bosat udenfor Sønderjylland er det vanskeligere at finde kilder til. Som hovedregel sendte militæret en dødsanmeldelse til personregisteret, hvor den enkelte havde bopæl ved mobiliseringen/indkaldelsen. Andre gange er dødsanmeldelsen sendt til fødestedet eller hvor forældrene bor.
Af denne gruppe mangler sikkert en del på listen, men der foreligger pt. ikke nemt tilgængelige kilder til disse.

Oplysninger fra Marselisborg Monumentet er medtaget, men kun sjældent som hovedkilde – dertil er der for mange fejl.

Sindelag:
Listen kan efter min bedste overbevisning ikke benyttes til, at opdele de nævnte personer efter formodet nationalitet/sindelag.
Det er ikke muligt at skelne mellem ”dansk” og ”tysk” i listen – og det har heller aldrig været meningen. En efterrationalisering af sindelag efter 100 år er hverken realistisk eller giver mening.
Jeg har selv bevidst prøvet at undgå denne skelnen mellem dansk-/tysk-sindet – netop fordi det for mig at se, er urealistisk og meningsløs her 100 år efter.

Er det den vinkel du gerne vil ind på, så vil jeg foreslå dig at læse Inge Adriansens artikler i de sidste ca. 5 år, herunder bl.a. i Sønderjysk Månedsskrift om Marselisborg Monumentet og den sønderjyske kirkegård i Braine, Frankrig.

Listen er langt fra statisk – alene i denne uge er der tilføjet 3 nye personer.
Princippet er: Hellere 1 for meget, end 1 for lidt.

Har du flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig via mail – det er nemmere end via hjemmesiden.

Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Jeg ville da være glad, hvis du kunne lægge tallene, så præcis man kan komme dem, ud her – jeg formoder, de må have en almen interesse.

Også fordi jeg synes, man kan komme i tvivl om, hvad der ligger i jeres ovenstående definition »6490 faldne og savnede soldater fra 1. verdenskrig med tilknytning til Sønderjylland«. Er det det nuværende »Sønderjylland«, I taler om, »Nordslesvig«, som det var henholdsvis før og efter 1920, eller et større historisk »Sønderjylland« helt til Ejderen?

Til Hans Christian Davidsen.

Jeg vender tilbage til dit spørgsmål med et længere svar i løbet af 2-3 dage.
Ellers send mig en mail.

Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

I den historiske litteratur, i diverse journalistiske publikationer og også i skønlitteratur (blandt andet Karsten Skovs roman »Knacker«, forlaget Mellemgaard, 2013) nævnes, at mere end 5300 dansksindede sønderjyder blev dræbt på Første Verdenskrigs slagmarker. Dette tal på vel hvile på et subjektivt kriterium, for er det muligt med en vis nøjatighed og objektivt at opgøre, hvor mange af de faldne soldater, der var dansksindede?

Mindeparken foran Marselisborg Slot i Aarhus har indhugget navnene på 4140 faldne krigsdeltagere (antageligt udelukkende dansksindede). På Grænseforeningens hjemmeside nævnes i artiklen »Marselisborg Mindepark«, at der faldt yderligere cirka 1000 sønderjyder. Det står hen i det uvisse, om der dermed menes tysksindede sønderjyder eller sønderjyder, hvis nationale sindelag ikke kan fastlægges.

På hjemmesiden 100helte.dk oplyses det, at der faldt cirka 6000 sønderjyder, heraf cirka 4500 dansksindede og 1500 tysksindede. Der fremkommer altså noget forskellige tal. Kan man på Museum Sønderjylland komme det nærmere?

Med venlig hilsen

Hans Christian Davidsen
Flensborg

Til Egon Andresen.

Tak for din kommentar.

Jeg har netop sendt dig en mail med det “skema”, som vi benytter som skabelon til de personlige sider her på Den store Krig.

Der er allerede lavet personlige sider for en del overlevende krigsdeltagere – se siderne under “Sønderjyder”.

Med venlig hilsen
Hanne C. Christensen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Min farfar Andreas Andresen, som var født 2. oktober 1876 i Varnæs sogn, og døde den 6. marts 1935 på Statshospitalet i Sønderborg af mavekræft, var også med i 1. Verdenskrig. Han skulle have været ved Vestfronten og kom hjem ved krigens ophør i 1918.
Vi ved ikke nærmere vedr. indkaldelsen og den tjeneste han har været udkommanderet til.

Mvh.

Egon Andresen,
Svendborg,
tlf. 40686217