Du gentager, at din opgave har været særdeles klart defineret. Men det passer ikke. Den 19. februar definerede du identiteten af de pågældende sygeplejersker ved 3 punkter: Fødselsår og Dødsår samt Fotografisk Portræt. Den 23. Februar definerede du deres identitet alene ved 2 punkter: Fødselsår og Dødsår.
Den 27. Februar udvidede du din definition af identitet til 5 punkter.

I mellemtiden har jeg mistet interessen for at bidrage med
flere identitets-oplysninger (“stamdata”) for “dine damer”. Men jeg håber, at andre læsere kan bidrage.

I øvrigt burde det være rutinearbejde for en historisk forfatter og en erfaren forsker som dig at finde de ønskede oplysninger om identitet i de kendte arkivalier. Det er ingen raketvidenskab, det er slægtsforskning på grund-niveau.

Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen

Kære Bernadette

Jeg har et brev til Martinus Johan von Barner dateret København d. 11 december 1919, der omhandler problemerne med løn etc. efter revolutionen. Heri nævnes også DRKs mindetegn og andre personer, der deltog i krigsfangeindsatsen. Jeg tror afsenderen er en hr. Bockholt. Jeg kendte ikke historien om krigsfangeindsatsen og har med stor interesse læst dine udgivelser.
Du skriver, du har publiceret om Johan Barner? Hvor kan jeg læse dette?

Kære Andreas Jacobsen,
Jeg takker for interessen, men jeg synes også, at diskussionen er ved at udvikle sig til en polemik, som jeg egentlig ikke kan se formålet med? Analyser af mine eventuelle sympatier finder jeg noget uvelkomne. Mit spørgsmål var blot, om nogen i dette forum – hvemsomhelst – vil hjælpe mig med et antal navne; og jeg har defineret såvel formål som opgave særdeles klart indtil flere gange, nemlig punkt 1-4 (jeg forventer ikke, at punkt 5 kan besvares). Det er enkle spørgsmål, der kan besvares kort og klart, eller med ja eller nej. Jeg har endvidere bedt om kommunikation udenfor dette offentlige forum. Pt. forekommer det mig omsonst at fortsætte en diskussion, der i mine øjne ingen vegne fører. For de øvrige spørgsmål kan jeg kun sige: læs min bog, når den udkommer.
bh, Bernadette Preben-Hansen

Jeg kan se, at du i mellemtiden har udvidet din forståelse af identitet til også at omfatte den enkelte sygeplejerskes fødested og dødssted. Det hilser jeg velkomment. Jeg kan også se, at antallet af “dine damer” i mellemtiden er faldet fra ca. 40-50 til ca. 20-30.

I dine indlæg har du mere eller mindre tydeligt opdelt de udsendte danske sygeplejersker i to grupper, de “kendte” fra overklassen og det højere borgerskab og de “ukendte” fra de lavere samfundslag.

Din sympati ligger tydeligvis hos den sidstnævnte gruppe.
Derfor undrer det mig lidt, at din søgning efter identitet ikke også omfatter den enkelte sygeplejerskes ophav / familie, primært faderens stand og stilling. Denne ekstra oplysning er jo “gratis”, den står direkte i den pågældende Kirkebog ved Dåben eller ved Konfirmationen.

Mine rejste spørgsmål om nationaliteten af de krigsfanger på Østfronten, som de danske sygeplejersker tog sig af samt om enkelte sygeplejerskers mulige tilknytning til Sønderjylland henstår ubesvarede.

Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen

Til Bernadette Preben-Hansen

Pakkerne i Rigsarkivet, som jeg har henvist til, indeholder bl. a. arkivalier om Sygeplejersker af Røde Kors, Hærens Sygeplejerskekorps, Dansk Sygeplejeråd og om Sygeplejersker ved Danske Gesandtskaber i Udlandet 1918.

Det er uklart for mig, hvad det præcise formål er med din opgave. Har du selv defineret den eller er den et bestillingsarbejde, der eventuelt skal indgå i et større projekt?

En persons identitet er ikke tilvejebragt alene ved kendskabet til vedkommendes fødsels- og dødsår og ved et portræt. Først ved kendskabet til vedkommendes fødselsdato incl. fødselsår og fødested / fødesogn kan man begynde at tale om vedkommendes identitet.

Museum Sønderjylland / Sønderborg Slot efterlyser jævnligt Sønderjyske Sygeplejersker, der har udført humanitært arbejde i Den Store Krig. Derfor bør du have opmærksomheden rettet mod de af “dine damer”, der måtte have en eller anden relation til Sønderjylland.

Ja, livet er kort, for kort til at drikke dårlig rødvin – og for langt, hvis man har det dårligt. Som de gamle Grækere sagde: Den, Guderne elsker, lader de dø ung.

Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen

Jeg er principielt enig, men livet er kort, for kort. Jeg søger/ønsker blot identiteten på personen (“mine” ca. 40 damer), så må jeg overlade til andre i fremtiden at beskrive det fulde billede.

Mange tak for henvisning til Rigsarkivet, Krigsministeriet, 4. Kontor (Arkivskaber) i Arkivserien: Indkomne Sager, Pakke nr. A15, A16 og A17. Den kasse kigger jeg så i, og nej, den var jeg ikke opmærksom på. Er det noget med Hærens Sygepleje?

For nu ikke at drukne i et stort projekt har jeg skåret meget kontant. Projektet starter den 6. april 1917 og slutter i april 1920. Det foregår kun i Rusland, dvs. Centralrusland og Sibirien. “Mine” personer er interessante fra den dag, de sætter foden på russisk jord, og når de forlader det, får de een sætning og farvel og tak (ingen svinkeæriender her).

Fødselsår, dødsår, dvs. identitet, samt fotografisk portræt er absolut det eneste, der interesserer mig. Det er tilstrækkeligt til mit brug.

Jeg har såmænd skrevet kapitlet om Magda Kirchhoff og den russiske søster Lavrova. Magda Kirchhoff blev begravet i Moskva. Broderen Knud ville have livsforsikringen udbetalt, det blev der så en sag ud af, og de to danske institutioner – henholdsvis gesandtskabet og Dansk Røde Kors -pegede på den anden institution, for ingen ville tage ansvaret. Der var bøvl i ansættelsespapirerne, og de danske institutioner ville ikke samarbejde i Rusland, trods det faktum, at de lå i samme gade og var genboer i Petrograd. Sådan var det hele vejen igennem, hvilket også har gjort det interessant at arbejde med.

Danskerne ligger i konstante kompetencestridigheder, og den gigantiske humanitære indsats (Danmarks første store internationale opgave) blev glemt i danmarkshistorien. Kapitlet er ikke skrevet.
Det begyndte nu ellers ganske godt i april 1917. Man var forberedt på at tage opgaven på forhånd, men Rusland blev totalkaos fra oktober/november 1917 med den russiske borgerkrig.
bh, Bernadette PH

Kære Bente Ohlsen,
Der er ikke kommet orden i det vedr. arkivalierne efter det desværre nu lukkede sygeplejemuseum. Det kommer givet til at tage sin tid. Jeg kender Tidsskrift for Sygepleje, samt Dansk Røde Kors’ tidsskrifter, og har pløjet dem igennem for relevante år på Kongelige Bibliotek. Men tak for de i øvrigt glimrende råd.
bh, Bernadette PH

I dine tre ovenstående indlæg har du defineret omfanget og status på din igangværende opgave / projekt.
For et vist antal danske sygeplejersker, udsendt til Østfronten i 1918-1920, søger du aktuelt efter oplysninger om deres fødsel og død samt deres fotos. Men til det fulde billede af den enkelte sygeplejerskes liv og levned hører vel også oplysninger om hendes familie (forældre, søskende, ægtefælle og børn) og om hendes arbejde i Danmark før og efter hendes udsendelse.

I mellemtiden har jeg “googlet” lidt og fundet, at der sikkert findes meget relevant kildemateriale i Rigsarkivet, i Krigsministeriet, 4. Kontor (Arkivskaber) i Arkivserien: Indkomne Sager, Pakke nr. A15, A16 og A17. Jeg forestiller mig, at du allerede kender indholdet i disse Pakker?

Hvor mange af de udsendte danske sygeplejersker på Østfronten tog sig af syge og sårede krigsfanger fra “centrale” lande (Tyskland incl. Schleswig-Holstein, Østrig-Ungarn m. fl.)?
Hvor mange af dem tog sig af syge og sårede krigsfanger fra “allierede” lande (Rusland, Serbien m. fl.)?
Måske bør der på nærværende hjemmeside sondres mellem de to beskrevne grupper, da den sidstnævnte gruppe kun har begrænset tilknytning til Schleswig / Sønderjylland.

Som du har skrevet, omkom den udsendte sygeplejerske Magda Kirhhoff efter en trafikulykke i Moskva i oktober 1918. Ulykken involverede også hendes russiske søster Lawrowa, som overlevede. Ulykken blev omtalt i 20 danske aviser, jfr. mediestream.dk, se f. eks. omtalen i “Social-demokraten” og i “Aftenbladet (København)”, der også bragte et billede af Magda. Blev hun begravet i Moskva eller fik hun sit sidste hvilested i Danmark?

Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen

Der er navne på to personer, som kan tænkes at vide, om der i dette er noget at hente vedrørende danske 1. verdenskrigssygeplejersker – eller guide dig videre.

“Tidsskrift for Sygeplejersker” udkom første gang i 1901. Jeg husker artikler om de sygeplejersker, der efter 2. verdenskrig var med til at hente danske KZ lejr-fanger, og om dem, der var med til at skjule modstandsfolk på hospitaler. Har der efter 1918 været bragt artikler, som er relevante for dit projekt?
Måske er tidsskrifterne digitaliseret?

Venlig hilsen
Bente

Kære Andreas Jacobsen,
Mange tak for dette glimrende “menukort”. Ja, det er en stor opgave, men jeg har over en del år arbejdet med omtrent halvanden hundrede danskeres oplevelser i Rusland i perioden 1917-1920 (krigsfangerapporter fundet i Rigsarkivet, Krigsarkivet i Wien og frem for alt i privatarkiver rundt om i landet. En krigsfangerapport faldt for nyligt ud af en bog i et antikvariat i Sønderborg, og vupti, der havde jeg en beretning fra Vladivostok 1918-1919). Jeg er faktisk i en mere afsluttende fase af manuskriptet. Der er godt tjek på sygeplejerskerne, men jeg mangler fødselsår og dødsår på “de ukendte”, og så skal jeg til at finde portrætfotografier i det i dag fhv. Sygeplejemuseum i Kolding, der pt. er spredt for flere vinde og ikke er ordnet. Gider du skrive til mig på: b.preben () gmail.dk [snabel-a sætter du ind]? Jeg vil da gerne have din information med. Maiken Lutken kender jeg alt for godt nu, hun er overklassechef og derfor “nem”. bh, Bernadette

Hvilken kæmpe-opgave, du har stillet dig selv og præsenteret for andre. Den er voldsomt udfordrende, men jeg kan af tidsmæssige grunde ikke engagere mig helhjertet i den.

Et biografisk-fotografisk “album” med DSR-sygeplejersker, som du efterlyser, findes næppe, det tror jeg ikke. Hvis det gør, vil det sikkert være fuld af mangler.

Nedenfor vil jeg gerne præsentere en liste over gode hjemmesider / søgemaskiner, som kan være en hjælp for dig i dit videre arbejde:
– Rigsarkivet: sa.dk (inkl. Kirkebøger, Folketællinger mv.)
– Rigsarkivet: link-lives.dk (en formidabel søgemaskine)
– Danskernes Historie Online: slaegtsbibliotek.dk
– Københavns Stadsarkiv: kbharkiv.dk
– Lokalhistoriske Arkiver: arkiv.dk
– Afdøde Personer: dodsregister.dk
– Historiske Aviser: mediestream.dk
– Gravsten og Kirkegårde: dk-gravsten.dk og findagrave.com

Jeg foreslår, at du begynder med at høste “de lavthængende frugter”, søge efter sygeplejersker med ualmindelige navne og kendte fødeår og fødesteder. Nogle gange kan det svare sig at sætte navnene i fritekst-søgefelterne i “gåseøjne” og / eller at skrive efternavnet før fornavnet. Et personnavn bliver sjældent skrevet på én og kun én måde, vær åben over for mulige andre skrivemåder.

Med succes har jeg fundet en række indledende interessante oplysninger om Aletha Beldring, født på Ærø i 1886, om Magda Kirchhoff, om Maiken Lütken og om Regina Stuhlmann, alene ved opslag i link-lives.dk, kbharkiv.dk og mediestream.dk. Det er meget spændende og egentlig ikke så svært.

Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen

Den 22. januar 1918 blev otte sygeplejersker stillet til rådighed fra Hærens Sygeplejekorps og Dansk Sygeplejeråd, og ansat under det danske gesandtskab i Petrograds afdeling B (krigsfangehjælpen). De syv sygeplejersker forlod Københavns havn den 8. januar 1918 for rejsen via Stockholm og Tornio-Haparanda til Petrograd. Det var Aletha Beldring, Anna Fabricius, Ingeborg Jacobsen, Magda Kirchhoff, Maiken Lütken, Johanne Nielsen, Regina Stuhlmann. Den ottende sygeplejerske var Henriette Hansen, der ankom til Petrograd nogle måneder senere. (Har skrevet om dette i 2011).

Altså:
Aletha Beldring: Aletha Christine Henriette Beldring. [DSR: 1578]

Anna Fabricius: Anna Elisabeth Fabricius, 1876-1939, f. Silkeborg. [DSR: 1002]

Ingeborg Jacobsen: [DSR: fire-fem valgmuligheder]

Magda Kirchhoff: Magda Marie Christine Kirchhoff, 1889-1918. [DSR: ?]

Maiken Lütken: Maiken Amalie Carla Lütken, 1875-1959, f. Aarhus. [DSR: 1236]

Johanne Nielsen: [DSR: syv-otte valgmuligheder]. Hun rejste fra Lyngby til Petrograd i oktober 1915, jf. notits i dagspressen

Regina Stuhlmann: Regina Stuhlmann, f. 1877 i Varde. [DSR: 1079]

Henriette Hansen: Henriette Marie Hansen. [DSR: 1111]

Har Dansk Sygeplejeråd et ”forbryderalbum” at slå op i, og hvor? Hvem er de sygeplejersker? Hvor og hvornår blev de født, og hvor og hvornår døde de? Hvad ved vi om dem? Og sådan skal jeg igennem i hvert fald fyrre damer. Vil nogen hjælpe med?

Eksempel: sygeplejerske Johanne Nielsen rejste fra Lyngby mod Petrograd i oktober 1915. Hun blev senere sygeplejerske i Kostroma, Orenburg, Samara, inden hun rejste hjem til København i 1919.

Jeg har syv “sygeplejerske Johanne Nielsen” men hvilken af de syv er hun? Kan man finde fødsels- og dødsår på den udvalgte, og pejle sig ind på hendes identitet. Det er jeg ikke ret god til selv. Jeg stykker naturligvis mange små informationer sammen, men det er det med: hvem er de? Hvor og hvornår er de født, hvor og hvornår døde de?

Dansk Sygeplejehistorisk Museum er lukket, og pt. spredes arkivalierne over flere institutioner, som jeg har skrevet til, inkl. Medicinsk Museion, Rigsarkivet, Arbejdermuseet, Stenomuseet i Aarhus, med videre. Ingen har det “forbryderalbum”, som jeg gerne vil finde.

Mange tak også her. Det var dejligt at få sluttet en ende på ham. Tak for linkene. /Bernadette

Mange tak for svaret, dermed fik jeg sluttet en ende på ham. Og det var altså ikke en pest, han fik med hjem fra Rusland i borgerkrig. Det var der også derover østpå omkring 1920. /Bernadette

hej Rene,
Tak for tanken. Det fungerer egentlig udmærket at stille spørgsmål her, og det bliver jo set. Det er jeg taknemmelig for. Jeg er nemlig ret håbløs vedr. hvordan man finder folk i kirkebøger, dødsattester, folketællinger, adressebøger, så jeg er meget glad for hjælpen her. Tak for linket!
/Bernadette

Da jeg skulle til at indsende resultatet af min undersøgelse, så jeg, at Preben allerede havde fundet den forespurgte dødsattest. Men jeg vil ikke undlade at indsende et link til dette dokument:
https://api.rigsarkivet.dk/ao/v1/images/67189705.

Søren Seidelin Ostenfeld blev altså “kun” 30 år gammel.
Han blev sproglig student fra Frederiksberg Gymnasium i 1909.

En Biografi over ham findes i værket STUDENTERNE MCMIX, side 221-222: https://slaegtsbibliotek.dk/931012.pdf.

Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen

Da jeg skulle til at indsende resultatet af min undersøgelse, så jeg, at Preben allerede havde fundet den efterspurgte dødsattest. Men jeg vil ikke undlade at indsende et link til dette dokument:
https://api.rigsarkivet.dk/ao/v1/images/67189705.

Søren Seidelin Ostenfeld blev altså “kun” 30 år gammel.
Han blev sproglig student fra Frederiksberg Gymnasiun i 1909.

Hans biografi er beskrevet i værket STUDENTERNE MCMIX, side 221-222: https://slaegtsbibliotek.dk/931012.pdf.

Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen

P.S. Jeg kan ikke forestille mig, at hans hjerneblødning kunne skyldes noget, han har pådraget sig i Rusland.

Iflg. dødsattesten gik der 17 dage fra sygdommen opstod til han døde. Han har formentlig været bevidstløs i hele denne periode.

Da der er udstedt en almindelig dødsattest – ikke en medicolegal – er der formentlig ikke tale om en følge af et kranietraume.
Der kan være tale om en medfødt anomali af hjernens blodkar eller et såkaldt aneurysme = en ballonagtig udvidelse af et blodkar, som der er gået hul på. Kan også være medfødt eller skyldes forhøjet blodtryk. Der er mange andre muligheder, men det er, hvad jeg lige kan komme i tanke om.

Venlig hilsen
Preben

Hej Bernadette
Det er en interessant tanke at indrette et informationsforum for sidens brugere, hvor de kan rådgive hinanden gensidigt. Det vil jo nok kræve login og brugernavn osv. Jeg er dog desværre bange for, at det er hinsides de midler, vi har til drift af siden. Men jeg vil have det i erindring, hvis nogen skulle dukke op med en stor pose penge 🙂
mht. dødsattester, da er Rigsarkivet i gang med en større digitalisering, der dog endnu ikke er færdig. Men det ved du sikkert allerede.
Link lige her: https://soeg.rigsarkivet.dk/afskrifter
mvh
René

Jeg har en forespørgelse.
Er der en, der vil finde dødsattesten frem på følgende person:

Søren Seidelin Ostenfeld, 1891-1922, f. Bandholm, var læge med eksamen fra 1917. Han var søn af biskop Harald Ostenfeld og Johanne Ostenfeld (født Seidelin).

Søren Ostenfeld rejste rundt i Rusland under borgerkrigen fra maj 1918 og kom hjem til Danmark i marts 1919. Om hans sidste år kan jeg skrive:

“Ostenfeld arbejdede på Kommunehospitalet fra august 1920 og var assistent ved Rigshospitalet fra september 1921. Herefter blev han i april 1922 ansat som reservelæge ved Amtssygehuset i Aarhus, hvor han døde medio juli. ”Det var sønnens alvorlige sygdom”, der fik faderen til at rejse til Aarhus for at sidde ved sygesengen, skrev aviserne. Søren Ostenfeld blev 31 år”.

HVAD døde han af? 31 år. Var hans sygdom noget, han havde pådraget sig i Rusland i årene 1918-1919?

Barner rejste fra Gomel til Luninets i februar 1919 og holdt møde med Centropolen. Barner ville have været med toget fra Luninets til Pinsk, og derfra videre med slæder til Brest, men “der gik rygter om, at der på vejen opererede en afdeling haidamakker, der huggede løs på alle jøder, ligesom deres kampfæller nylig havde gjort det i Bakhmut, hvor de havde anrettet et formeligt blodbad mellem de på stationen værende jøder”. (Rigsarkivet: arkivalier efter Dansk Røde Kors’ Ruslandsmission).

Hele 1900-tallet i (Estland, Letland), Litauen, Belarus, Ukraine og Centralrusland er: Bloodlands, med Timothy Snyders udtryk.