Hej Erik
Du har ret. Der ligger i det hele taget en rig arbejdsmark for forskning i de sønderjyske materiale om Første Verdenskrig. Vi har et kæmpemæssigt materiale af upublicerede kilder i arkivet, og der er udgivet masser af krigsdagbøger og -erindringer, brevvekslinger osv.. De mange udgivelser er jo værdifulde kilder og indblik i en enkelt soldats, families eller egns skæbne, men egentlig faghistorisk forskning på materialet er det desværre tyndt med. Det skyldes, at forskning tager tid – og tid skal finansieres. Anton Marckmanns bog om krigsinvalider er et pionerarbejde, men ellers er der ikke mange, der har arbejdet med det emne. Det er jo ellers oplagt, når man tænker på, hvilken udfordring for den danske stat det var, at der pludselig var mange tusind krigsinvalider, den måtte forholde sig til.
mvh
René

2. november 2020 skrev jeg en kommentar på siden
https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-r/ruth-christian-reinhold-1883-1918
Jeg skrev bl.a.:

“Her på ‘StoreKrig’ findes ca. 11.000 personsider. Ca. halvdelen er om soldater dræbt i krigen. For den anden halvdel er det min fornemmelse, at krigsinvalider er underrepræsenterede.

Der findes litteratur om behandlingen af / forholdene for krigsinvalider, bl.a. i forbindelse med Invalidenævnet i Sønderborg og Krigsinvalideskolen (hvorfra et elevbillede 1921 oplyser 90 navne).
Og bladet Krigs-Invaliden er en kilde.

Men jeg kender ikke til, om der også findes en større redegørelse om emnet. Fx med gennemgang af levnedsløb for et antal invalider. Og fx med oplysninger om, hvordan det tyske rige sørgede for behandling og efterbehandling af skadede soldater. Blinde soldater fik træning og uddannelse, så de kunne klare sig med det handikap, og soldater med mistede lemmer fik proteser. Fx på chirurgisch-orthopädisches Lazarett i Ettlingen i Baden.

At blive krigsinvalid kunne være en krank skæbne. Det var ikke for ingenting, at bladet Krigs-Invaliden, udgivet af Foreningen for sønderjyske Krigsbeskadigede og faldnes Efterladte, på forsiden, i bladets hoved, angiver: Aldrig mere Krig.”

– – –
Gruppen af krigsbeskadigede kan måske opdeles i 3: Fysik beskadigede, psykisk beskadigede, sygdoms beskadigede. Der er en overlapning, en soldat kan have skader i 2 kategorier, eller i alle 3.
Med sygdoms beskadigede tænker jeg fx på soldater, der fik smitsomme sygdomme. Men det kan også være soldater / krigsdeltagere som fik fysiske sygdomme udløst af den psykiske belastning. Jeg kan nævne lægen Ivard Mikkelsen Varby fra Bredebro. Han fik en mavesygdom og blev uarbejdsdygtig. Jeg synes ikke, at det er så mærkeligt, at flere års indsats på et feltlazaret kan give ondt i maven.

Filen med bladet Krigs-Invaliden er meget stor og uhåndterlig. Den ‘sædvanlige’ pdf-læser Acrobat Reader er ikke god til store filer, synes jeg. Pdf-filer kan også læses i browseren. Jeg foreslår at bruge programmet Foxit.