Jeg forestiller mig heller ikke, at man kan give eksakte svar eller tal på mine spørgsmål, men vil nødig fanges på det forkerte ben, når jeg skal give indlæg om emnet den 11/11 kl. 11.00.
Jeg fik mange meget relevante oplysninger af Henrik Becker-Christensen i forbindelse med hans forelæsning på FU i Kolding i vinter. Ikke mindst om H. P. Hanssen, som jeg virkelig håber vil blive hædret efter fortjeneste i forbindelse alle 100-års arrangementer. Herunder, at han ikke bliver “glemt”, som han blev på skammelig vis den 10. og den 11. juli 1920.

Jeg skal nok sende et resume’ af mine indlæg til dig og hjemmesiden, når de er bagt færdige .
mvh
Mogens Ladegaard

Hej Mogens
Tak for din kommentar. Det nogle meget store spørgsmål, du stiller, og det vil føre for vidt at forsøge at besvare dem alle fyldestgørende.

Men jeg kan måske pege dig lidt i retning af nogle steder, hvor du kan finde svar.

Mange soldatererindringer slutter (naturligt nok) med hjemrejsen. Du kan finde talrige beretninger på litteratursiden her på hjemmesiden. Tjek også nogle af historiespecialerne og -opgaverne, der kan behandle emne.

Nogle krigsdeltagere var hurtigt hjemme, andre måtte lange omveje og kom først hjem i 1919 eller 1920. Axel Johnsen skriver kort om dette emne i sit kapitel i den bog, du omtaler: “Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918.” Den kan (for eventuelle andre interesserede) stadig købes, og der er et link til forlaget i den venstre spalte her på hjemmesiden.

Mht. antallet af sønderjyder, så er det et definitionsspørgsmål. Hvad er en sønderjyde? Man kan definere det snævert som én, der er født i Sønderjylland. Men så udelukket man rigtig mange tilflyttere, som man ellers normalt ville tage med. Vi medregner her på siden både folk, der er født og/eller bosiddende i Sønderjylland.

Du kan læse om vores kriterier her https://denstorekrig1914-1918.dk/faldne-lister/liste-over-faldne-1914-1918/

Mht. antallet af dansksindede, så er der tale om et skøn – og det kan ikke være andet, eftersom man jo ikke kan spørge dem ad. Marselisborgmonumentet gjorde et forsøg, så de sønderjyder, der er nævnt dér, skulle i hvert fald være dansksindede. Men som enhver, der bor i grænselandet, ved, så er der ikke nødvendigvis så skarpe skel mellem det at være dansk- eller tysksindet. Sindelag kan skifte og nogen er indifferente (“blakkede” sagde man i gamle dage).

Man kan regne tilbage fra afstemningsresultatet ved folkeafstemningen i 1920 og sjusse sig til, at 75% af krigsdeltagerne var dansksindede. Men det tal tager ikke højde for den fejlmargin, der opstår, fordi folk, der var flyttet til Sønderjylland efter 1900, ikke havde stemmeret. Så det er nok mere rimeligt at regne med en hel del færre end 75% af 33.000 – måske kun ca. 60%. Men det kan for det enkelte individ jo sagtens forandre sig fra det sindelag, man drager i krig med i 1914 til det, man kommer hjem med i 1918. Hvis man læser krigsberetninger af (også dansksindede) sønderjyder, så vil man i mange finde en klar identifikation med de tyske kammerater og endda med de tyske krigsmål. Og hos nogle stod en regional identitet over den nationale. Flere af historieopgaverne beskæftiger sig med dette emne, uden dog nødvendigvis at nå til klarhed over det.

Spørgsmålet lader sig altså ikke besvare præcist. Det afhænger af, hvordan du definere en sønderjyde og hvordan du definerer dansksindet.

Og hvis man kun tager Nordslesvig med, så udelukker man jo desuden også de dansksindede i Flensborg og Mellemslesvig. Og hvor mange de var, er om muligt endnu vanskeligere at definere!

Mht. antallet af krigsinvalider, så er de 4.000 (i runde tal) så vidt jeg ved antallet af folk, der var så invaliderede, at de fik tilkendt invalidepension. Men det betyder jo ikke, at man ikke udmærket kan have lidt af krigsskader, der bare ikke var voldsomme nok til at slippe igennem den strikse lægekontrol. Derfor kan begge tal faktisk være rigtige.

Ja, det var ikke just klare svar, men i hvert fald nogle overvejelser at tage med sig i dine videre undersøgelser.

Måske nogle af mine kolleger også vil hidsætte nogle bemærkninger eller eventuelt korrigere mig.

Mvh
René

Jeg ved, at min bedstefar bogstaveligt talt måtte arbejde sig hjem gennem det krigshærgede Europa. Han var først hjemme i Bevtoft hos sine tre børn og bageriet sidst på året, men ikke hos sin elskede hustru – min bedstemor Lovise der i alle fire år havde passet så godt på de tre børn og bageriet. Hun døde på tragisk vis den 8. april 1918 af infektion efter et bestik. Penicillin var jo opfundet endnu.

Mine spørgsmål til hjemmesidens læser er:
– Hvem har forsket i, hvordan soldaterne kom hjem til Sønderjylland efter Den Store Krig? Hvilken vej tog de? Og hvor lang tid tog det?
– Hvor sikre er man på de 26.000 “dansksindede” deltagere i krigen samt de 33.000 deltagere i alt fra Sønderjylland?
– Kender man det nøjagtige antal af krigsinvalider? Birgitte Vestergaard Futtrup nævner ca. 4.000 i den fantastiske bog “Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918”. Mens Knud J. V. Jespersen nævner 7.000 i bogen “Vejen hjem”. Hvad er mest korrekt?
– Og hvad med de 5.270 som Niels Hansen opgjorde i 1933/34. Holder det antal i dag? Og hvordan er fordelingen mellem dansksindede og ikke dansksindede?

NB: Jeg skal for Grænseforeningen den 11. november 2018 kl. 11.00 i Kollerup ved Jelling give et indlæg om “Da bedstefar vendte hjem fra Den Store Krig” og vil gerne have det hele så korrekt som muligt.

Mogens Ladegaard
Vesterbakken 14
Grejs
7100 Vejle
mogens.ladegaard@gmail.com Mobil: 23 74 97 47

tak for at vi må bringe anmeldelse, og for korrekturen.

/MBN

dog, Rubicon er med c og ikke k 😉