DKSYD TV skriver:
“I skyggen af Første Verdenskrig gemmer der sig historier, som sjældent bliver fortalt.
I Sønderjylland – dengang en del af det tyske kejserrige – blev soldater, der brød disciplinen, straffet hårdt. De blev sendt i militære straffelejre, hvor hverdagen var præget af hårdt arbejde, streng kontrol og barske vilkår.
I dette program ser vi nærmer på en overset del af krigshistorien: De militære straffefanger i Sønderjylland under 1. verdenskrig.
Historiker og foredragsholder Egon Weber Paulsen har gennem mange år beskæftiget sig med netop dette kapitel.
I dag holder han foredrag om straffefangernes liv og skæbner – undervejs møder vi ham også til en samtale om den forskning og de historier, der stadig kaster nyt lys over perioden.”
Køb bogen i boghandlen eller direkte hos forlaget Butik
