Det var i de første dages revolutionsfornemmelser, at man kunde fortælle, hvorledes de tyske soldater, der naaede op til grænsen, mødte med afrevne skulderstropper og uden kokarde i hovedbeklædningen – og et par enkelte steder saa man hejst den røde fane i stedet for krigsflaget.

Efter at sindene nu er kommen lidt mere til ro og de “misliebige” officerer sendt hjem, viser det sig, at tjenesten langs grænsen varetages nøjagtig paa samme maade som hidtil. De røde sløjfer ses kun sjældent. Huen eller pikkelhuen bæres som sædvanlig den sorthvide prøjsiske og rød-hvide tyske rigskokarde og de røde flag er borte.

De tyske vagtposter, der i de bevægede dage var meget snaksomme, er nu gennemgaaende mere reserverede.