Skyttegraven den 12. juli 1916

Kære forældre!
Jeg har i dag fået brev fra morbror Hans Peter. Det var angående noget til almanakken. Han skrev, at I var meget urolige for mig og troede, at jeg var med i alt det nede ved Arras. Nu vil jeg bare berolige jer med, at det dernede er så langt herfra, at man kun jævnt væk kan høre kanonaden.

Stillingen her er så meget roligere for tiden, da kræfterne spændes dernede. Jeg er kommet i stilling i nat, og denne gang i forreste grav; men den ligger 200-300 m fra den engelske, og så er der endda et lille bakkedrag imellem os, så vi ikke engang kan se vore genboere. Her er der ingen fare for sprængning, da der ikke bliver mineret på så stor afstand; fremdeles er der en trådforhindring, som er 40 m bred, så I behøver ikke at ængstes for mit ved kommende. 

Jeg er nu atter bleven nogenlunde rask igen, men hosten har sat sig temmelig fast for brystet, så jeg vilde være glad for nogle salmiakpastiller eller sådan noget. Maven er dog ikke helt i orden endnu, jeg kan godt sige langtfra; det kommer af noget ildelugtende brød, som vi i den sidste tid har fået. 

Den 6. juli 1916

Kære forældre!
Jeg har fået en pakke med flæsk og en pakke smør af 30. juni, mange tak for dem; pakkerne er sædvanligvis en fem-seks dage undervejs. Jeg har det ellers godt, når undtages, at jeg slæber rundt med en væmmelig forkølelse, dårlig mave og deraf følgende hovedpine.

I denne uge ligger vi i en langt tilbagetrukket stilling, hvor der ikke skydes. Men overhovedet skydes der her kun til visse tider, og da kan man jo tage dækning, så det hele er ikke så farligt, som det ser ud til. Jeg var i går igen hos løjtnanten og måtte opgive mine personalier til en rapport til regimentskommandøren angående officerskursus. Hvad det bliver til, ved jeg ikke, men det vil den nærmeste fremtid nok kunne vise. 

Det er da godt, at I har Bodil hjemme, og at Johanne er hjemme også, så har I da ikke med bare fremmede folk at gøre. Misse, som jeg hørte fra i dag, skriver, at alt forkommer i regnen. Her har vi i lange tider haft flest dage med solskin; men undertiden er der rigtignok også her nasset og koldt.

Jeg fandt forleden dag jordbær i en aldeles forgroet have, men de var næsten vilde. Jeg tror nok, det ender med, at jeg får en mavehistorie, inden krigen er forbi, men den har også holdt sig tappert nu i alle de måneder. Kød kan jeg næsten ikke få ned mere, og tit kniber det med middagsmad også. Nå, jeg vil håbe, at en god mælkekur efter krigen vil bringe maven på andre tanker.