Snart var Øsel indtaget, og vi blev sat over paa Dagø, som ogsaa ret hurtigt blev erobret. Saa skulde vi tilbage til Libau, der var jo Brug for os andre Steder. Det blev imidlertid en meget farlig Sejlads.

Vi blev læsset ombord i en gammel engelsk Damper, som havde Maskinskade og derfor blev bugseret af en Slæbebaad. Det blæste stærkt, da vi den 29. Oktober ved Middagstid forlod Dagø, og i Løbet af Natten voksede Stormen til Orkan. Ved Midnatstid brast den stærke Kæde, som forbandt os med Slæberen, og denne sejlede alene videre og overlod os til vor Skæbne.

(fortsætter under billedet)

Vi var heldigvis kommen igennem Minefeltet, da vort Skib herreløst og hjælpeløst slingrede omkring paa de husbøje Bølger. Vi Kuske opholdt os hos vore Heste nede i Lasten. Hestene rev sig løs, og de provisorisk opsatte Baase blev til Pindebrænde, det elektriske Lys slukkedes, Trappen op til Dækket brød sammen, en Hest faldt igennem en Luge længere ned i Skibet, alt var Kaos. Marinerne kunde ikke faa Ankerspillet til at virke, Kæden maatte hugges over, saa vi mistede et Anker.

Efter nogle Timers uhyggelig Ventetid lykkedes det at faa Hold paa Skibet, Lyset virkede igen, saa vi rigtig kunde se, hvor galt det saa ud. Da jeg endelig havde faaet mine Heste fortøjet igen, søgte jeg ovenpaa for at faa lidt frisk Luft. Det var ogsaa tiltrængt; vi var alle søsyge og dette i Forbindelse med Dampen fra de af Angst svedende Heste, fra Gødningen osv., bidrog til at skabe en Atmosfære dernede i Skibet, der ikke var til at holde ud.

Dagen efter, ved Middagstid, stilnede Vejret noget af, Slæberen indfandt sig igen. Den havde søgt Læ bag et Fyrskib, men til Trods herfor var dens ene Redningsbaad gaaet tabt. Vi sejlede nu op imod Vinden, men det gik saa smaat, at vi næsten ikke kom af Stedet. Men henimod Aften kom endnu en Slæber, som var tilkaldt gennem Radioen, til, og i saa gik det fremad.

Ved Daggry den 1. November kunde vi igen skimte Land ved Windau, og ved Middagstid samme Dag gik jeg sammen med den sidste af mine Heste i Kassen for at blive hejst op paa Dækket, og herfra gik det fra Borde. Vi havde igen fast Jord under Fødderne.

Anonym sønderjyde i DSK-årbøger, 1941.

Under Verdenskrigen laa jeg i godt et Par Aar ved Fronten i Rusland. Jeg var Kusk ved et M.G.K. [Maskingeværkompagni] , som tilhørte et Regiment med det fine Navn Infanteri Regiment Barfuss, IV Westphålisches Nr. 17, som hørte til 42. Division. Jeg var den eneste dansk talende ved Kompagniet.

Efter at vi havde deltaget i Offensiven i Galizien i 1917, kunde jeg rejse hjem paa Høstorlov. Hjemme fik jeg Meddelelse fra min Feltwebel om, at Afdelingen var sat ind ved Erobringen af Riga, og at man ventede at se mig der. Da jeg den 26. September naaede op til Riga, var Afdelingen imidlertid allerede taget til Libau, hvor jeg kort efter meldte mig tilbage.

I Libau var man ved at forberede et Togt til Øerne Øsel og Dagø, som skulde erobres. Den 9. Oktober blev vi indskibet i en Mængde store Skibe. Vort Kompagni kom i Skib Nr. 11. Vi var her sammenstuvet ca. 2000 Mand og 200 Heste. Dagen efter sejlede vi ud i Krigshavnen og ankrede op. Der laa her en lang Række Minestrygere, som skulde gaa foran os og sikre vor Sejlads. Den 11. Oktober sejlede vi saa i en meget langstrakt Konvoj ud mod Øsel. Vi var alle forsynet med Svømmeveste, og der var udstedt stærkt Forbud mod at tage dem af under Sejladsen.

Den 12. Oktober, midt paa Dagen, naaede vi om paa den nordre Side af Øsel. Der laa allerede en hel Del store Krigsskibe, som havde taget det første Stød. Det var et besværligt Arbejde at faa os sat i Land, idet der ingen Havn var. Alle maatte sættes ind i Baade. Hestestalden var helt nede i Bunden af Skibet, og herfra blev Hestene enkeltvis hejst op i en stor Kasse, og fra Dækket blev de saa igen paa samme Maade hejst ned i Baadene. Hele Landsætningen gik dog godt, og vi kunde snart efter støde til vor Afdeling og afløse de russiske Køretøjer, der var rekvireret for at transportere de svære Maskingeværer.

Snart var Øsel indtaget, og vi blev sat over paa Dagø, som ogsaa ret hurtigt blev erobret.

(Anonym sønderjyde i DSK-årbøger, 1941.)

Okdoen E-Sekstion
Meddelser fra Tyskland

Paa Kieler Bugt holdtes 8-10/5 Udskibningsøvelser i Baade fra Større Skibe.

Ammunitionsfabrikken i Køln arbejder kun for halv Kraft.

Der har været Mytteri i Rgt. 75 (Slesvigere, Preussere, Sachsere). Preussere skød paa Slesvigere, (der ikke vilde i Ildlinien), Sachsere skød dereffter paa Preussere. 200 døde og saarede.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)