Tag-arkiv: §5

6. november 1918 – Hejmdal: Pragfreden spøger atter

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Det nordslesvigske Spørgsmaal


En fransk Udtalelse om §5

Det franske Blad “Le Temps” erklærer i en Omtale af Udenrigsminister Solfs Svar til Rigsdagsmand H. P. Hanssen, at hverken Preussen, Østerrig eller Danmark kan ophæve den Paragraf, som efter Frankrigs Krav blev indsat i Pragfreds-Traktaten af Hensyn til Nordslesvigerne. Bladet skriver:

Sjældent har man set en saa fuldkommen Prøve paa preussisk ond Tro. Da Løftet om Folkeafstemning blev indsat i Traktaten af 1866 efter Frankrigs Forlangende, var det hverken i Østerrigs eller end ikke i den danske Regerings Interesse, men i Folkets Interesse, som det drejede sig om at raadspørge om dets egen Skæbne.

Hvorledes skulde Regeringen i Berlin kunne blive løst herfra ved Østerrigs Imødekommenhed?

Østerrig var i Spørgsmaalet vedrørende Hertugdømmerne kun en Medskyldig, der blev nødt til at opgive sin Part af Byttet. Hvorledes skulde den danske Regering kunne bemyndige Preussen til at sønderrive en Traktat, som Danmark ikke havde underskrevet, og berøve Befolkningerne den Ret, der var tilstaaet dem to Aar efter Adskillelsen fra Danmark? Man ser godt, at Solf har været Statssekretær under Bethmann Hollweg. Han fastholder stadigt Teorien om “Papirslappen”.

Tyske Udtalelser om Slesvigs Deling
I “Dannevirke” gøres der opmærksom paa, at Tanken om at dele Slesvig for derved at løse Tvisten mellem det danske og det tyske Folk først er bleven fremsat fra tysk Side, nemlig af U. Lorensen, – Ophavsmanden til det hele slesvig-holstenske Rører – i et Brev af 20. December 1832. Han siger heri: “Enighed er kun tænkelig ved at anerkende om ikke den fulde historiske, saa dog den naturlige Ret. Det kunde komme dertil, at vi afstod Haderslev, Aabenraa og Løgunkloster Amter.”

En anden slesvig-holstensk Fører, Th. Olshausen, skrev den 22. Juni 1839 i et Brev til P. H. Lorenzen: “At det engang kan komme til en Deling af Slesvig, antager jeg ogsaa for muligt; og jeg beklager da vistnok Tyskerne i den nordlige Del, men vilde dog i den almindelige Interesse ikke regne det for en Ulykke, men for det rigtige.”

Endvidere kan endnu nævnes, at den provisoriske (slesvig-holstenske) Regering den 31. Marts 1848 i en Proklamation erklærede: “Nordslesvig selv maa afgive en fri Erklæring, om det vil indlemmes i den danske Stat eller følge det tyske Fædreland.”

Omtrent ved samme Tid udtalte den preussiske Major Wildenbruch i en Indberetning til sin Regering fra Rensborg: “Her hersker kun én Mening om den fremtidige Løsning, nemlig at de Landsdele udskilles fra Slesvig og knyttes til Danmark, som foretrækker at slutte sig hertil” og Grev Reventlov (Preetz), der dengang var Medlem af den provisoriske Regering, mente, at en nord for Flensborg og Tønder trukken Linie, som lagde Øerne Ærø og Als til Danmark, vilde kunne danne Grænseskellet.


Fra Felten


Faldne
For nogle Dage siden meddelte vi, at Over-Postkonduktør Johanssen paa Kaperdam i Aabenraa havde faaet Breve, som han havde sendt til sin Søn Max, tilbage med Paaskriften “savnet”. Nu er indtruffet bestemt Efterretning om, at den næppe 19-aarige unge Mand er falden, ramt af en Granat. Den Faldne var før sin Indkaldelse Seminarist i Tønder, han tjente nu som Maskingevær-Skytte ved et Garde-Regiment.

Postmedhjælper Barthrt i Kolstrup ved Aabenraa har nu modtaget Stadfæstelse af, at hans Søn Johannes er falden. Den unge Mand, der var Bogholder og tjente som Gefrejter i et Infanteri-Regiment ved Vestfronten, blev 25 Aar gammel.

Hans Bennetzen og Hustru i Grønnebæk ved Jels har modtaget den sørgelige Meddelelse, at deres Søn Henning er falden den 10. Oktober. Han blev kun 20 Aar gammel.

Saarede
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Hans Iversen fra Ulkebølskov og Gefr. Wilhelm Johansen fra Bjerndrup  i Haderslev Amt er haardt saarede.

Som let saarede meldes: Peter Asmussen fra Vilsbæk, Gefr. Christian Enemark fra Stenderup i Haderslev Amt, Johannes Licht fra Biskow (Bojskov) i Haderslev Amt.

Endvidere meddeles, at Jens Vollquardsen fra Skovbøl i Aabenraa Amt er blevent saaret den 7. Sept. 1914.

Savnede
I den sidste preussiske Tabliste meddeles, at Rasmus Andersen fra Vestergaard i Haderslev Amt, Hans Bøttger fra Bovrup, Underofficer Oskar Bellum Falkenberg fra Stenderup i Haderslev Amt, Anton Jensen fra Ferstedt (Fjersted el. Fæsted?) i Haderslev Amt, Underofficer Mikkel Linner fra Strandelhjørn og Jes Madsen fra Sjellerup er savnede.

I Fangenskab
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jens Falkenberg fra Sommersted, der tidligere har været meldt savnet, ifølge Meddelelse fra Udlandet, der dog ikke er militært bekræftede, er i Fangenskab.

Vendt tilbage fra Fangenskabet
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jørgen Jørgensen Jessen fra Terkelsbøk er vendt tilbage fra Fangenskabet.

(Læs hele Hejmdal fra 6. november 1918)