I sorgens skygge.

Jeg længes efter dig, når lyset vælder
i blanke strømme over bygd og by,
jeg længes efter dig, når dagen hælder,
og solen skjules af en gylden sky,
jeg længes efter dig, når dagen stiger
i glans og glød af nattens skyggegrav,
jeg længes efter dig når lyset viger,
og mulm og mørke dækker land og hav.

Jeg længes efter dig, ihvor jeg færdes,
jeg længes efter dig, ihvor jeg går,
og hu og hjerte hamres ud og hærdes
af harm og sorg i verdens onde år.
Jeg længes efter dig, og sjælens længsel
er større, end at jeg med den får bugt,
fra tiden tvang og trældom, tryk og trængsel
den spiler vingen som til himmelflugt.

Den løfter mig fra støvets trange dale,
hvor tjørnen sårer tidt den trætte fod,
til livet i de høje, lyse sale,
hvor det skal kendes grant, at Gud er god.
Han hjælpe mig at finde frem omsider
og favne dig med fryd på hjemmets grund,
hvor vi kan skønne klart, at vore tider
har bare været som en liden stund!

Johan Zerlang