Voigt, Jørgen Hansen (1886-1967)

Senest ændret den 1. juni 2022 6:56

Persondata
Født: 30/09-1886, Asserballeskov, Asserballe sogn
Død: 07/12-1967, Egernsund, Egernsund sogn.
Uddannelse:
Erhverv: Sømand, marinelods, toldbetjent
toldbetjent (i 1921), overtoldbetjent (i 1925 og 1930) og statstjenestemand (i 1940).
Bopæl: Tyskland. Flyttede 1920 til Egernsund, Broager sogn.
Hustru: Gift 23/09-1913 med Hilda Helene Oeltjen (født 06/08-1892 i Wilhelmshaven, Tyskland).
Børn: Mindst 1 barn (født 1914 ifølge folketællinger).

Andet: Søn af landmand Hans Hansen Vogt og hustru Anne Marie f. Jørgensen. Bror til Christian Hansen Vogt (1890-1964)

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 01/10-1905
Udtrådt:
Enhed: 1. Matrosen-Division i Kiel
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er):
Rang:
Såret:
Udmærkelser: –
Andet: Opholdt sig 01/10-1918 i “Tyskland“. (Kilde: Folketælling 1921),

Efter krigen
Marinelods, toldbetjent i Egernsund.

Familien flyttede 1920 fra Tyskland til Egernsund, Broager sogn.
Her var Jørgen H. Voigt toldbetjent (i 1921), overtoldbetjent (i 1925 og 1930) og statstjenestemand (i 1940).

Kilder
Asserballe sogns kirkebog, fødte. Link.
Sønderborg Landrådsarkiv, alfabetiske lister, 1886. Link.

Folketælling 01/02-1921, Broager sogn, Egernsund. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1925, Broager sogn, Egernsund. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1930, Broager sogn, Egernsund. Rigsarkivet. Der er i denne kilde – mod sædvane – ikke oplysninger om ægteskab og antal børn.

Folketælling 1940, Egernsund. Link. Vielsesdato ifølge denne kilde.
Personregisterføreren i Egernsund, biregister, døde. Link.

Publikationer
Nævnt i Flensborg Avis 30/09-1936 i anledning af sin 50-års fødselsdag.

Fotos

4 tanker om “Voigt, Jørgen Hansen (1886-1967)”

    1. Til Jette Elley.

      Tak for din kommentar.
      Jeg har netop gennemgået folketællingerne og der er ingen oplysninger om mere end 1 barn.
      Jeg har ikke gennemgået kirkebøger mm. for at søge efter evt. flere børn.

      Du meget velkommen til, at indsende supplerende oplysninger til mig via mail.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  1. Der er ikke rigtig noget, der tyder på, at der var mere end én datter i ægteskabet:
    Mariane Helene Voigt
    f. 27/09-1914 i Rüstringen [forstad til Wilhelmshaven]
    Konfirmeret i Broager 07/10-1928.
    Har tjekket konfirmerede og døde i kirkebogen for Broager sogns vestre distrikt 1914 – 1930 uden at finde nogen. Har ikke tjekket fødte, da jeg går ud fra, at en evt. datter nr. 2 også ville være født i Tyskland.

  2. Heller ikke MyHeritage og FamilySearch kan oplyse om en søster til datteren Mariane / Marianne Helene Voigt.
    Mariane Helene blev gift med Asmus Andreas Gregersen. De fik 4 børn, så der må være efterkommere, som ville kunne oplyse om familieforholdene.

    Bog: ‘Det danske Toldvæsen’. Redaktion: Herm. Andersen, Poul Grønvold og Jens Toftegaard. Biografisk Redaktør: E.H.C. Mikkelsen. Arthur Jensens Forlag, København, 1932. Digitaliseret af Slægtsforskernes Bibliotek.
    https://slaegtsbibliotek.dk/921565.pdf
    Med foto (?), side 495:
    Voigt, Jørgen Hansen, Overtoldbetjent I, f. 30. Sept. 1886 i Asserballe Skov, Als. Søn af Gaardejer Hans Hansen Voigt (død) og Hustru Anna Marie, f. Jørgensen (død). Gift 23. Sept. 13 med Hilda Helene V., f. 6. Aug. 92 i Wilhelmshafen. Datter af Maler Ommer Oeltjer og Hustru Helene, f. Reimers. Tysk Lodsprøve 1912. 1. April 13 Tysk Marinelods. Indtraadt i Etaten 26. Juni 20 som fung. Toldbetj. i Egernsund; 19. April 21 Toldbetj. smstds. (fra 1. Juli 20); 26. Maj 21 Overtoldbetj. I smstds. (fra 1. Maj 21).

    Flensborg Avis, onsdag den 30. september 1936, side 2, nederst til højre:
    “Egernsund
    50 Aar
    I Dag, Onsdag, runder Overtoldbetjent af 1. Grad Jørgen Hansen Voigt som kort nævnt det skarpe Hjørne ved de halvhundrede.
    Fødselsdagsbarnet var før Genforeningen Marinelods, men gik straks i Juni 1920 ind i dansk Statstjeneste som Toldbetjent i Egernsund, hvor han allerede efter et Aars Forløb blev udnævnt til Overtoldbetjent af første Grad.
    Overtoldbetjent Voigt er Typen paa den rolige og besindige og dertil altid imødekommende Tjenestemand, der veed, at Lune og Forstaaelse udmærket kan forenes med de Krav, Tjenestens forsvarlige Udøvelse kræver, og den almindelige Agtelse og Anseelse, han nyder, saavel i Kollegers og Arbejdsfællers Kreds, som inden for den stedlige Befolkning og blandt Søfartens Folk, giver bedre end noget andet en Karakteristik af hans Person.
    Der er ingen Tvivl om, at mange vil benytte Sejladsen omkring det skarpe Hjørne
    til at ønske alt muligt godt for den fremtidige Fart; thi selv om Farvandet i Statstjenesten er mere smult end i Ungdommens Dage, er det jo aldrig nogen Skade til at kunne tage godt Bestik og holde en rolig Kurs.”

    På Egernsund Kirkegård står en gravsten for Jørgen Hansen Voigt og Hilda Helene, født Oeltjen (død 09-09-1969), men denne gravsten er ikke vist på siden
    http://www.6320.dk/gravsten/#V

    Ang. broderen Christian Hansen Vogt (1890-1964): Hans navn skrives Vogt, uden i.

Skriv et svar til Hanne C. Christensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918