Af: Rene Rasmussen

Rene Rasmussen — Thu, 15 Oct 2015 15:38:54 +0000

Som svar til Arne May.

Hej Arne
Mange tak for din kommentar. Det er fremragende, når vi kan komme så tæt på de enkelte skæbner som her.
mvh
René Rasmussen

Af: Arne May

Arne May — Wed, 14 Oct 2015 14:47:54 +0000

Carl Schumann var på samme rekrut hold som min farfar, Andreas A. May. De blev indkaldt til Aabenraa i foråret 1915 og afgik til fronten den 3. August 1915.
Min farfar skriver i sin beretning “På feltfod 1915-1918” fra 1919 bl.a.:
“Den 5.10.1915 begyndte franskmændenes artilleri at lægge spærreild bagved os. Jeg var ikke helt glad for at skulle hente mad den nat, men pligten drev værket og vi kom godt igennem spærreilden i dalen bag ved os. Vi lagde os i dækning i hulvejen, hvor køkkenvognene plejede at komme, og ventede. Vi kunne også høre dem nærme sig. Pludselig kom der et par salver ind imellem os – en til og en til. Jeg borede næsen ned i græsset, jeg var helst sunket ned i jorden. I pauserne mellem salverne hørte jeg nogen klage og stønne. Egentlig undrede jeg mig over, at jeg endnu levede og at de andre ikke var slået ihjel allesammen. Pludselig begyndte min nabo til venstre at jamre sig. Jeg rokkede mig hen til ham og spurgte hvor han var såret. På stemmen hørte jeg at det var Jens Hansen. Hurtigt fik jeg undersøgt ham og fandt et dybt sår i ryggen lidt nedenfor skulderen. Jeg bandt begge hans forbindspakker omkring ham, men blodet gik alligevel igennem, så jeg måtte ofre mine egne bind også. Jeg tror nok det lindrede ham. Han blev i hvert fald mere rolig og sagde også selv, at det ikke smertede så meget mere. Da skydningen lidt senere stilnede af, bar vi ham hen i en bedre dækning og jeg løb til bataljonen for at hente hjælp. Jeg mødte 2 sanitetsfolk og fik dem til at tage sig af Jens. Carl Schumann blev også såret den nat.”

Kommentarer til: Schumann, Carl Friedrich Christian (1895-1915)

Af: Rene Rasmussen

Af: Arne May