Schmidt, Fritz Lange (1898-1987)

Senest ændret den 3. januar 2022 13:57

Persondata
Født: 10/07-1898, Sønderborg, Sønderborg sogn.
Død: 02/07-1987.
Uddannelse:

Erhverv: Journalist (i 1925). Lærer. Dr.phil., forfatter.
Bopæl: Sønderborg. Familien flyttede ca. 1905 til Haderslev. København (i 1921). Søllerød sogn (i 1925 og 1930).  Sidst bosat i Kongens Lyngby.
Hustru: Gift før 1925 med Helene Marie (født 1899)
Børn: Mindst 1 barn (født 1924).

Andet: –

Militære løbebane før krigen
Andet: Meldte sig frivilligt inden indkaldelse til session.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 15/06-1915
Udtrådt: 25/04-1919
Enhed(er): 2 Ersatz, Feldartillerie-Regiment 60, Schwerin (i juni 1915).
Infanterie-Regiment 85, 12 Kompagnie (ifølge verlustlisten).
Rang: Kriegsfreiwilliger (i juni 1915).
Uddannet som: Infanterist
Særlig tjeneste: Artillerist
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:
Opført i ”Verlustlisten” (dateret 28/09-1916) som savnet og senere (dateret 16/10-1916) som ”bisher vermisst, in Gefangenschaft”.

Opført i ”Vermisstenlisten”, 1919, som savnet 04/09-1916 ved Estrees.

Var krigsfange i Aurillac, Frankrig, og kom med Skt. Thomas til Odense.

Efter krigen
Var 1920 hos forældrene i Haderslev.
Var februar 1921 stud.art. og bosat i København.

Fritz Schmidt skrev bl.a. forordet i Aurillac-Foreningens mindeskrift 1920.

Student 1921, bestod Døckers Kursus, ny-sproglig linie, som privatist.
Var 1925 korrespondent i Søllerød sogn og 1930 journalist på Kristeligt Dagblad.

Underviste i fransk og tysk på Metropolitanskolen i København fra 1961 til ca. 1969. (Kilde: tidligere elev).

Fritz Schmidt udgav flere artikler og bøger under navnet ”Frederik Faber”, herunder ”Mindernes Besøg. Erindringer fra Haderslev”, der primært er træk fra barndommen i Sønderborg og Haderslev.

Fritz Lange Schmidt var sidst bosat i Kongens Lyngby.

Kilder
Fødselsbiregister, Sønderborg, RAA.

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Sønderborg Landråd, årgang 1898, Sonderburg, Rigsarkivet.  (Eksternt link, november 2021).

Midlertidige Ministerium Sønderjyske Anliggender Krigsfangekontoret, Kartotekskort over krigsfanger, Rigsarkivet. (Eksternt link, november 2021).

Sønderjyske lægdsruller (1920-1920). Udskrivningskredsen for Sønderjylland. Rigsarkivet Aabenraa. Indført under bogstav S (= årgang 1920), fødselsår 1898, lægdsnummer 109 (= Haderslev købstad).

Folketælling 01/02-1921, Københavns kommune, Udenbys Klædebo, Ryesgade 73 A. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1925, Søllerød sogn, Øverød. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1930, Københavns kommune, Gyldenlaksvej 23. Rigsarkivet.

Opslag i CPR-registeret på borger.dk. Dødsdato ifølge denne kilde.

Oplysninger indsendt til Sønderborg Slot, november 2021, fra tidligere elev.

Publikationer
Aurillac-Tidende 1920”, scannet på Det kongelige Bibliotek. (Eksternt link, november 2021).

Studenterne 1921 ved 25 Aars Jubilæet”, udgivet af Jubilæumskomiteen, København 1948.

Faber, Frederik (= Fritz Schmidt): ”Mindernes Besøg. Erindringer fra Haderslev”, Udgivet af Lions Club, Haderslev, 1974.

Fotos
Foto af Fritz Lange Schmidt på Historisk Arkiv for Haderslev Kommune – se Arkv.dk. (Eksternt link, november 2021).

7 tanker om “Schmidt, Fritz Lange (1898-1987)”

  1. Er ovenstående korrekt?? Fritz (evt. Frits) Schmidt fra 85. regiment 12. kompagni forekommer i rigsarkivet i Åbenrå som hjemkommet krigsfange til Odense fra Aurillaclejren. Endvidere havde jeg ham som fransklærer i gymnasiet fra 1961 til 1963, hvor han berettede om sit ophold i Aurillac. Han fortalte at han under en træfning ved fronten “kom til at løbe den forkerte vej”. Mon der har været 2 af samme navn i samme kompagni? Det er vel ikke helt sandsynligt.

    1. Til Kai Vangsgaard.

      Tak for din kommentar.
      Jeg kigger nærmere på det i løbet af nogle dage.

      Ved du mere om din tidligere lærer f.eks. hans fødselsdato, fødested, dødsdato og sted, så er du meget velkommen til at sende disse oplysninger til mig via mail.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  2. Spændende at Kai Vangsgaard har haft min far i fransk 1961-63, så har vi måske været i Paris sammen i ’62.
    Fødselsdato er korrekt, dødsdato kendes også.

    1. Fritz’ far, fotograf og musikhandler Nis Jørgensen Schmidt (1871-1941), som jo så må være din farfar, deltog jo også i Første Verdenskrig. Han var regimentsmusiker. Er det forresten noget, du kender noget til? Jeg er nemlig i gang med at undersøge noget omkring N.J. Schmidt og er af den grund meget interesseret i oplysninger om ham. Jeg har også forsøgt at finde ud af, hvorvidt han aftjente værnepligt, men “Alphabetischen Listen” er ikke så nemme at gennemskue, men ifølge din fars erindringsbog aftjente han vist. Jeg er meget interesseret i at høre, hvad du ved om din farfar.
      Mvh Morten Aaboe Schelde, Vejen
      morten-as@hotmail.com

  3. Til Nis
    Alle vi fra din fars klasse som var i Paris i 1962 samles 1 gang om året hvor vi ofte taler om din far som vi holdt meget af. Han hjalp os med forståelse af det franske sprogs mysterier.
    Vi vil gerne vide noget mere om din fars liv før og efter Metropolitanskolen. Dersom du vil må du meget gerne kontakte mig via e-mail kvangsgaard@privat.dk
    Venlig hilsen
    Kai Vangsgaard

  4. Tak, Jesper og Kai.
    Det er rigtig morsomt at se de gamle billeder igen.
    Venlig hilsen
    Nis J.L. Schmidt

Skriv et svar til Nis Jørgen Lange Schmidt Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918