Nissen, Johan (1880-1939)

Persondata
Født: 23/06-1880, Slyngsten, Tumbølmark, Felsted sogn.
Død: 21/10-1939, Aabenraa sygehus.
Begravet på Egvad sogns kirkegård.
Uddannelse: Ved landbruget og Dalum Landbrugsskole (2 gange).
Erhverv: Landbrug
Bopæl: Før krigen bosat i Felsted, Sommersted og Ullerup sogne.
Fra 1909 bosat på Tingbjerggård, Horsbyg, Egvad sogn.
Hustru (før krigsafslutningen): Gift 29/03-1909 med Mette Maria Iversen (født 1887).
Børn (før krigsafslutningen): 2 (efter krigsafslutningen): 2. I alt 2 sønner, 2 døtre.

Andet: Overtog 1909 gården “Tingbjerggaard”, Egvad sogn, med 60 Tdr. land.

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1900
Udtrådt: 1902
Enhed: 4. Garderegiment ”Maikäfer”, Berlin
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 01/08-1914
Udtrådt: Taget til fange 16/06-1915. Til Aurillac.
Enhed(er): 2 Landstormsbataljon; Infanterie-Regiment 86, 4 kompagni.
Rang:
Såret: –
Udmærkelser:
Andet:
Opført i “Verlustlisten” (dateret 13/07-1915) som savnet og senere (dateret 22/12-1915) som “bisher verwundet, in Gefangeschaft“.

Var fransk krigsfange i Frankrig.
Kom med Sct. Thomas til København.
Johan Nissen nævner i “Aurillac-Bogen” fra 1936  flere andre fanger.

Efter krigen
Drev gården videre, så der i 1943 var 160 Tdr. land til gården.

Bestred flere tillidshverv, herunder som sognerådsformand, sognefoged (1920-1939), amtsforstander, i bestyrelsen for Landeværnet, i bestyrelsen for Aabenraa Andelsslagteri, i bestyrelsen for Landboforeningen og medlem af menighedsrådet.

Efter Johan Nissens død drev Mette Maria Nissen født Iversen gården videre med hjælp fra en søn.

Mindeord over Johan Nissen (1880-1939), trykt i Sprogforeningens Almanak, 1941.

Kilder
Fødselsbiregister, Felsted, RAA. Navngivet “Johan Nissen”. (Eksternt link, september 2019).

Vielsesbiregister, Felsted, RAA. (Eksternt link, september 2019).

Midlertidige Ministerium Sønderjyske Anliggender Krigsfangekontoret, Kartotekskort over krigsfanger, Rigsarkivet. (Eksternt link, september 2019).

Kirkebog, Egvad sogn, RAA. (Eksternt link, september 2019).

Publikationer
Aurillac-Bogen 1936.

Sprogforeningens Almanak, mindeord, 1941.

Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats, Bind 2, Sønderborg og Aabenraa amter, Nationalt Forlag, 1943.

Fotos

Uddrag af Aurillac-Bogen 1936:
Født d. 23. Juni 1880 i Slyngsten, Felsted Sogn, hvor Faderen var Gaardejer.

Efter min Skoletid i Tombøl var jeg hjemme ved Landbruget til Oktober 1900. Jeg aftjente min Værnepligt ved 4. Garde-Regeiment »Maikäfer« i Berlin fra 1900 —02. Derefter var jeg to Aar i Sommersted og senere 2 Aar i Ullerup som Forkarl, 1906-07 paa Dalum Landbrugsskole og om Sommeren i Plads paa Fyn. 1908-09 var jeg Gaardbestyrer hos min Søster i Traasbøl, og 1909 stiftede jeg Bo paa Tingbjerggaard, hvor jeg var, da Krigen udbrød.

Jeg blev indkaldt den 1. August 1914 til II. Landstorms-Bataillon, og den 22. September 1914 tildeltes jeg I. R. 4/86. Den 1. November 1914 kom jeg i Skyttegravene ved Dreslincourt, og i Julen 14 kom vi til Moulin, hvor jeg blev taget til Fange. Det skete den 16. Juni 1915. Den 6. havde Franskmændene taget 3 Batl. Regt. 86 til Fange, og i de følgende 10 Dage blev Skyttegraven daglig stærkt beskudt. Den 16. kom saa Angrebet. Vi sad 6 Mand i en Jordhule, som Franskmændene først opdagede længe efter Angrebet. Vi var da rede til at gaa i Fangenskab. Alle 6 kom uskadt gennem Spærreilden, og alle kom senere til Aurillac. Det var Chr. Wrang, H. Chr. Lydiksen, Andresen, Chr. Lorenzen og J. Refshauge. Den første Tid i Fangenskabet gjorde jeg Tjeneste som Gadefejer i en lille By bagved Fronten. Kom senere til en Lejr i Nærheden af Paris og derfra til Le Havre, hvor vi blev beskæftigede ved Lossearbej de, men havde det godt.

I November 15 kom vi til Aurillac, hvor det var en Oplevelse at træffe sammen med saa mange Landsmænd. Den nærmeste af mine Bekendte hjemme fra, P. Slipsager, kunde ikke kende mig. Om jeg havde forandret mig, eller P. Slipsager af den gode Vin var kommet til at se lidt anderledes paa Tingene, faar staa hen. Jeg arbejdede mange Steder hos Cantals Bønder, og Pladserne, hvor man havde god Ost og god Vin, var ikke de ringeste.

Vaabenstilstandsdagen var jeg paa Landet. Efter det festlige Optog gennem Byen, samledes vi paa Kroen sammen med Franskmændene og havde det meget muntert. Den Dag havde vi ventet paa længe, og den blev en dejlig Oplevelse.

Fljemturen foregik den 23 Marts 1919 fra Aurillac over Dunkerque med Skib til København. Om Bord paa ”St. Thomas” var foruden Professor Verrier og Fuglsang ogsaa den danske Fredsdelegation, der havde været i Paris. Dér blev der bragt os det første Velkommen hjem af Udenrigsminister Dr. Munch.

Det var Dage med stærke Omskiftelser: Glæde over at kunne forlade Aurillac og Fangenskabet, en kold Rejse gennem Frankrig, den skrækkelige Tur over Vesterhavet og saa den over al Forventning smukke Modtagelse i København. Dér var min Kone, som i 8 Dage havde ventet paa min Ankomst, mødt for at tage imod mig, lykkelige Stund, og min »Gudmoder« var ogsaa ved Skibet.

Paa Gaarden hjemme saa det jo ikke saa godt ud efter de næsten 5 Aars Fraværelse, og Børnene kunde ikke kende mig. Jeg kan nok kende Far, sagde vor lille Pige, for han har min »Poppedyne« under Armen. Den havde hun nemlig sendt mig som Hovedpude, da jeg var i Le Havre. Det blev dejlige Gensynsdage med Familien og Naboer. Derimod var Gensynsglæden ikke saa stor ved at se Markerne, men værre saa det dog ud i Stalden med de magre Dyr. Der var noget at tage fat paa.

8 Dage inden den internationale Kommission overtog Styret i Sønderjylland, blev jeg af Tyskerne sat under Anklage som Overløber og »Hetzer« i Fangenskabet. Det viste sig, at jeg var blevet angivet af »Reichskanzler von Brandern«, Haderslev. Der blev ingen Suppe paa en Pølsepind; den 1. November 1919 blev jeg udnævnt som Amtsforstander for Hellevad m. m.; der kom andre Tider. Ved Genforeningen blev jeg Sognefoged og Sogneraadsformand og er det endnu.

Vi har fire Børn, to fra før Krigen og to senere, to Drenge og to Piger i Alderen fra 26 til 9 Aar.

2 tanker om “Nissen, Johan (1880-1939)”

    1. Til Inge Nissen.

      Tak for endnu en god kommentar med supplerende oplysninger.
      Denne og de andre du har skrevet den sidste tid, kigger jeg på snarest muligt.

      Sprogforeningens Almanak er blot én af mange kilder, som står på min liste med kilder, som vil kunne give supplerende oplysninger.
      Listen over kilder, som det ville være godt at få gennemgået systematisk, er bare betydeligt længere end listen over de aktive frivillige, der pt. alle er i gang med andre projekter.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar til Inge Nissen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918