Lauritzen, Eskild Christen (1892-1915)

Persondata
Født: 10/03-1892, Skovby, Vedsted Sogn
Død: 15/07-1915, Galizien
Uddannelse: Bramminge Efterskole, Frederiksberg Højskole og Askov Højskole
Erhverv: Landmann, tjenestekarl i bl.a. Fredsted og Ulkebøl
Bopæl: Skovby, Vedsted sogn
Hustru: Ugift, men forlovet
Børn (før krigsafslutningen): –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 13/01-1915
Sendt til fronten: 15/06-1915
Udtrådt: Faldet. Død af kvæstelser på Feldlazarett
Enhed(er): Landwehr-Infanterie-Regiment Nr. 9, 1. Kompagnie
Rang: Ersatz-Reservist
Såret: 27/06-1915
Udmærkelser: –
Andet:   Opført i “Verlustlisten” (dateret 24/07-1915) som let såret og (dateret 28/08-1915) som “bisher verwundet, + in einem Feldlazarett”.  Begge gange skrives navnet som “Lauridgen, Eskild”
Ifølge dødsbiregisteret døde han ”an dem in dem Gefecht bei Teodrishof vom 27. juni 1915 erhaltenen Verwundungen”
Han ligger begravet i Kulikov i Galizien

I mindebladet, som findes på Rigsarkivet Aaabenraa, skiver afdødes mor:
Vor kære ældste Søn Eskild Kresten Lauritzen var født d 9 Marts 1892 i Skovby, Vedsted Sogn. Han blev døbt d 14 April i Vedsted Kirke af vor gamle Sognepræst Pastor Ekel. Vor lille kære Eskild var allerede som Barn meget rolig og stille, hans kæreste Beskæftigelse var for det meste at at sidde rolig og læse i en god Bog, især Ingemans Fortællinger holdt han meget af. I Aaret 1907 blev han konfirmeret af Pastor Kyhl. Samme Efteraar kom han paa Bramminge Efterskole og der arbeidede han med Lyst og Fliid, særlig interesede han sig allerede den gang for Danmarks Riges Historie. I Foraaret 1908 kom han hjem fra Skolen og var saa hjemme i nogle Aar og var sin Faders Hjælp og Støtte. 1911 besøgte han en Tid Teknilogisk Institut i København. Vinteren 1912 kom han paa Frederiksborg Høiskole og naar man læser hans Stilbøger kan man rigtig see hvor kært Høiskolelivet har været for ham. Han skrev engang hjem til os at han som alle de andre unge Mænd paa Skolen havde vovet sig til at holde en Tale; nemlig om Køllespolitiken, da jeg kom op paa Talestolen skrev han, var min Hals som sammensnøret og jeg kunde ikke sige et Ord; men da jeg saa først fik begyndt fløi Ordene frit og utvungent fra mine Læber og da jeg var færdig, klappede min Lærer mig paa Skulderen og sagde henvendt til de andre Elever: Denne unge Mand vil i Fremtiden komme til at tale ovre i Sønderjylland. Samme Foraar tog han Plads som Avlskarl hos Gaardeier Jørgen Lei i Fredsted hvor han var et Aar. I Mai 1913 kom han til Ulkebøl paa Als hvor han tjeente ½ Aar. Vi vilde saa have havt ham paa en tysk Landbrugsskole vi meente nemlig naar han engang skulde være Soldat kunde det maaskee være til Gavn for ham, naar han kunde lidt tysk, vi skrev det til ham; men han skrev tilbage, ja kære elskede Forældre, hvor gerne jeg end vilde føie eder, saa kan jeg dog ikke være med til at fylde paa en tysk Landbrugsskole, hvad tror i vil mine danske Høiskolelærere vilde sige naar de hørte at jeg deres Elev, drog paa en tysk Skole, nei det hverken vil eller kan jeg, men derimod beder jeg eder om at lade mig komme paa Askov Høiskole, hvis der endnu er Plads. Vi skrev saa dertil og han blev optaget. Da han havde været hjemme paa Juleferie skrev han til os. I kan ikke tænke Jer kære Forældre, hvor deiligt det er at begynde det ny Aar med Høiskolearbeide og at arbeide i Høiskolens gode Aand. Sommeren 1914 var han atter hjemme hos os, han var aldtid rolig og stille af Naturen, men kunde ogsaa være munter og glad. Dands og Leeg, som de Unge ellers holde af, det laa ikke for ham; derimod, kunde han komme hen og høre et godt Foredrag af gode danske Mænd da var han med, med Liv og Lyst, han syklede hver Sommer til Skamlingsbanke til S Hans Fest, eller til Skibelund til Grundlovsfest og naar han kom hjem var det med stor Begeistring han fortalte derom. Sine Søndage tilbragte han gerne i Guds fri Natur i Mark eller Skov. Samme Sommer blev han ogsaa kendt med en ung Pige fra vor Naboby og denne unge Pige elskede han over Alt; men ak, saa kom Krigen 1 August samme Sommer; han havde saa endnu Lykken med sig og blev hjemme til i Januar Maaned. Han fik Ordre den 11 Januar og skulde møde den 13, netop min fødselsdag og det var med dybt Vemod han maatte forlade sit kære Hjem og sin kære elskede Brud; men han maatte jo afsted. Han kom til Hamburg hvor han blev uddannet til Infanterist, sjette Marts kom han første Gang hjem paa Orlov, og jeg husker saa tydeligt hvor tryg og glad han følte sig da han atter var hjemme hos os, men det var jo kun et Par Dage. Den 9de Marts tog han Ringen paa med den unge Pige jeg før har omtalt: nemlig Kjesten Kræmer fra Veibøl og 10 Marts maatte han atter bort. Han kom saa til Slesvig, hvor han var til sidst i Mai, saa maatte han afsted til Frondten, hvortil han kom d 5 Juni. I hans første Brev derfra skrev han: Kære Forældre, ja nu ere vi jo komne til Frondten og vi ere jo lidt nervøse i Førstningen; men vi lære nu at bede vort Fadervor mere inderligt end forhen. Vi fik kun 3 Breve fra ham; men Krigens Rædsler havde gjort et dybt Indtryk paa ham, skrev han og det vilde han aldrig glemme. Den 9 Juli kom et brev fra hans bedste Kammerat Lund fra Vonsbæk at vor kære elskede Søn var saaret i Baghovedet og laa paa et Feltlazareth. Den 9 August kom saa det tunge Budskab at han var Død den 15 Juli efter at være haart saaret den 27 Juni. Han ligger begravet i Kulikov i Galizien.
Hans Moder.

Kilder
Fødselsbiregister, Vedsted, RAA. Efternavnet staves “Lauritzen” (Eksternt link, februar 2019)
Dødsbiregisteret, Vedsted, RAA.  Efternavnet staves “Lauridsen” (Eksternt link, februar 2019)
Mindeblad, RAA (Eksternt link, februar 2019)
Mindesten, Vedsted Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Mindesten, Vedsted Kirkegård

9. august 1915 – Inger Friis: Det er så tungt, så tungt

2 tanker om “Lauritzen, Eskild Christen (1892-1915)”

  1. I kirkebogen for Vedsted sogn er ved han dåb og konfirmation stavet: Lauritzen. Samme stavemåde har hans mor brugt i Mindebledet. Personregisterføreren for Vedsted har i biregisteret for dåb ligeledes anvendt stavemåden Lauritzen.
    Ved hans død er navnet stavet Lauridsen”

    1. Til Jens Simonsen.

      Tak for din kommentar og rettelserne.
      Jeg har nu rettet navnet og tilføjet nogle supplerende oplysninger på siden.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen,
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918