Kjær, Matthias (1878-1916)

Senest ændret den 29. november 2020 15:06

Mathias Kjær, 1878. Arkiv.dk.

Persondata
Født:   30/12-1878, Københoved, Skrave Sogn
Død:   16/07-1916, Peronne, Frankrig
Uddannelse: 
Erhverv:   Landmann
Bopæl:   Københoved, Skrave
Hustru:  Ugift
Børn (før krigsafslutningen):   –

Militære løbebane før krigen
Andet: Mødte på session i 1898, 1899 og 1900.
De første 2 gange blev værnepligten udsat.
Mathias Kjær var søn af en optant og således ikke preussisk statsborger. Han havde søgt om preussisk statsborgerskab, men fået afslag i 1900. Herefter blev han streget fra listen i 1900.
Det er ikke registeret i den alfabetiske liste (= lægdsrulle) om eller hvornår han har fået preussisk statsborgerskab.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:  23/06-1915
Udtrådt:   Faldet. Døde på lazaret i Peronne af ”Lungensteckschuss”.
Enhed(er):  Indkaldt til Rekruten-Depot, Ersatz-Bataillon, Reserve-Infanterie-Regiment 76.
Fra 13/08-1915 ved 3 Ersatz-Bataillon, Reserve-Infanterie-Regiment 76.
Fra 05/10-1915 ved Rekruten-Depot 2 Armee-Korps, senere 18 Infanterie-Division.
Fra 05/01-1916 ved Infanterie-Regiment Nr. 75, 6. Kompagnie.
Rang:   Landsturmmann
Såret:  Hårdt såret 10/07-1916.
Udmærkelser:   –

Andet:   Han er søn af Arbejder Mads Christian Kjær og hustru Ellen Kirstine f. Madsen.
Bror til Mads Sørensen Madsen Kjær (1868-1959)*, Christian Madsen Kjær (1870-1927), Kjær, Søren Larsen (1875-1935), og Peter Kjær (1887-1958).
*har 3 sønner der alle deserterede: Jens Christian Kjær (1895-), Hans Anton Kjær (1897-) og Christian Madsen Kjær (1898-). Se Link.

Kilder
Dødsbiregisteret, Skodborg, LAA.  Dødssted “Peronne” er angivet i dødsbiregisteret.
Kirkebog, døde,  Skrave, LAA. På liste over faldne soldater
Mindeblad, LAA
Alfabetiske lister (= lægdsruller), Haderslev Landråd, militæralder 1898, Kjöbenhoved, Rigsarkivet. (Eksternt link, juni 2019)
Kriegsstammrollenauszug, Sammelakten, Skodborg personregister, Rigsarkivet Aabenraa  (se foto)
Mindetavle, Skrave Kirke
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Kriegsstammrollenauszug for Mathias Kjær (1878-1916).
Findes i sammelakten, Skodborg personregister, Rigsarkivet Aabenraa

Publikationer

Fotos
Foto af mindetavle, Sønderborg Slot

Mindetavle, Skrave Kirke
Mindetavle, Skrave Kirke

I Sammelakten der Gefallenen i Skodborg personregisterførers arkiv (Rigsarkivet Aabenraa) findes Kriegssammrollen-Auszug for Mathias Kjær. Heraf fremgår bl.a. at han var ugift landmand, at hans far var død, mens hans mor stadig levede i Københoved. At han blev mobiliseret den 23. juni 1915 og herefter var i forskellige afdelinger, indtil han den 5. januar 1916 kom til 75. Infanteriregiments 6. Kompagni. Han havde i perioderne 5. januar – 26. februar 1916 og 28. februar – 14. juni 1916 deltaget i kampe i Champagne og 9. – 10. juli ved Somme. Den 10. juli 1916 var han ved Peronne blevet hårdt såret af et skud i lungerne. Den 16. juli 1916 kl. 5 om eftermiddagen døde han som følge af sine sår i et feltlazaret i Vermand. Han var ikke blevet straffet under sin tjeneste og bedømmelsen af ham var ”Gut”.

Indlæg 22. juli 1916 i Ribe Stiftstidende:
Mathias Kjær fra Københoved ved Skodborg er død paa feltlazaret 109 i Frankrig.

Indlæg 15. august 1916 i Ribe Stiftstidende:
I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Mathias Kjær fra Københoved og Jørgen Schmidt fra Egernsund er døde af deres saar.

2 tanker om “Kjær, Matthias (1878-1916)”

  1. I Sammelakten der Gefallenen i Skodborg personregisterførers arkiv (Rigsarkivet Aabenraa) findes Kriegsstammrollen-Auszug for Mathias Kjær. Heraf fremgår bl.a. at han blev mobiliseret den 23. juni 1915 og herefter var i forskellige afdelinger, indtil han den 5. januar 1916 kom til 75. Infanteriregiments 6. Kompagni. Han havde i perioderne 5. januar – 26. februar 1916 og 28. februar – 14. juni 1916 deltaget i kampe i Champagne og 9. – 10. juli ved Somme. Den 10. juli 1916 var han ved Peronne blevet hårdt såret af et skud i lungerne. Den 16. juli 1916 kl. 5 om eftermiddagen døde han som følge af sine sår i et feltlazaret i Vermand. Han var ikke blevet straffet under sin tjeneste, og bedømmelsen af ham var ”Gut”.
    Iflg. de alfabetiske lister https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19857960#262455,49126377 var han tjenestekarl (”Knecht”), 165 cm høj, optantsøn og streget af listerne som udlænding. Havde søgt om naturalisation.

    1. Til Jørgen Larsen.

      Tak for din kommentar.

      Det er korrekt, at der i personregisteret for Skodborg ligger en række Kriegsstammrollenauszug som dokumentation for dødsfaldet.
      Disse bilag til personregisteret er desværre ikke bevaret for alle personregistre.
      Jeg har set hovedparten af bilagene til personregisterne som findes på Rigsarkivet Aabenraa, men pt. er der ikke tid til at tilføje oplysningerne til personsiderne.

      Jeg har tilføjet en affotografering af kriegsstammrollenauszug fra Skodborg Personregister til Mathias Kjærs side sammen med en række supplerende oplysninger.

      Det er desværre pt. ikke muligt, at gennemgå bilagene i de forskellige personregistere og tilføje oplysninger til krigsdeltagerne om værnepligt, mobliliseringsdato, militærenheder mm.

      Der er pt. kun en håndfuld frivillige, der arbejder direkte på websitet med at tilføje nye sider og opdatere eksisterende sider.
      De øvrige frivillige arbejder blandt andet med at gennemgå en forskellige kilder for at identificere krigsdeltagere.

      Har du oplysninger til flere krigsdeltagere er du velkommen til at sende dem til mig pr. mail.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar til Hanne C. Christensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918