Johannsen, Peter Martin (1887-1937)

Persondata
Født: 30/08-1887, Richelsbüll, Rodenäs sogn, Kreis Tondern.
Død: 04/10-1937, Emmerlev, Emmerlev sogn.
Begravet 07/10-1937 på Emmerlev sogns kirkegård.
Uddannelse: –
Erhverv: Dienstknecht (i 1907). Landbrug. Arbejdsmand ved jernbanen (i 1921).  Træskomand (i 1925). Arbejdsmand (i 1930).
Bopæl: Rodenäs, Sydtønder amt (i 1907).  Flyttede 1915 til Tønder. Tved, Tønder sogn (i 1918). Tønder købstad (i 1921). Møgeltønder sogn (i 1925). Emmerlev sogn (i 1930). 
Hustru: Gift 1912 med Anne Pauline Clausen (født 1890).
Børn: Mindst 4 børn (født 1914-1928 ifølge folketællinger).

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: –
Udtrådt:
Enhed:  –
Rang:  –
Andet: Mødte på session 1907, 1908 og 1909. De første 2 gange blev værnepligten udsat 1 år. I 1909 blev Peter Martin Johannsen vurderet egnet til “Landwehr mit Waffe“.  Det er i den alfabetiske liste (= tysk lægdsrulle) ikke angivet om og hvornår værnepligten evt. er aftjent.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 22/06-1915
Udtrådt:
Enhed(er): Infanterie-Regiment 162 (i juni 1915).
Infanterie-Regiment 447, 2 Kompagnie (ifølge “Verlustlisten” 1919).
Rang:
Såret: –
Udmærkelser:
Andet:
Opført i “Verlustlisten” (dateret 11/03-1919) som savnet, senere (dateret 12/09-1919) på liste over hjemvendte krigsfanger. Begge lister angiver fødselsdato. Ifølge sidstnævnte liste savnet 10/10-1918 ved Remaucourt.

Ifølge omtale i Aurillac-Tidende, 1937, taget til fange 06/10-1918 og siden i krigsfangelejr i Aurillac, Frankrig.

Efter krigen
Var 1921 arbejdsmand ved jernbanen i Tønder købstad.
Var 1925 træskomand i Møgeltønder sogn og 1930 arbejdsmand i Emmerlev sogn.

Kilder
Alfabetiske lister (= lægdsruller), Tønder Landråd, årgang 1887, Rodenäs, Rigsarkivet. (Eksternt link, januar 2022).  Efternavnet staves “Johannsen”.

Folketælling 01/02-1921, Tønder købstad, Uldgade 1. Rigsarkivet.   Efternavnet staves “Johannsen”.
Folketælling 05/11-1925, Møgeltønder sogn, Møgeltønder. Rigsarkivet.  Efternavnet staves “Johansen”.
Folketælling 05/11-1930, Emmerlev sogn, Emmerlev. Rigsarkivet. Efternavnet staves “Johansen”.  Vielsesår ifølge denne kilde.

Kirkebog, Emmerlev sogn, RAA. Efternavnet staves “Johannsen”.

Invalidenævnets arkiv, Invalidesager, sag I-04156, og Efterladtesager, sag E-03318, Rigsarkivet Aabenraa. NB: Der skal søges om adgang til sagerne.

Publikationer
Aurillac-Bogen 1937. Efternavnet staves “Johansen”.  (Internt link til scanning af bl.a. Aurillac-Bogen).

Fotos

Uddrag af Aurillac-Bogen 1937:
Den 4. Oktober 1937 døde Peter Martin Johansen, Emmerlev, der en kort Tid var i Aurillac. Den afdøde Kammerat, som sikkert kun de færreste vil huske, var født i Rødenæs den 30. August 1887. Han var Landbrugsarbejder og blev den 22. Juni 1915 indkaldt til Krigsuddannelse ved I. R. 162 i Lübeck. Den 15. Oktober 1915 kom han til Rusland og senere til Frankrig. Han blev taget til Fange den 6. Oktober 1918 og kom derefter til Aurillac. Han var syg dernede og var hele Tiden i Lejren med Undtagelse af en Overgang, da han var indlagt paa Hospitalet.

Efter Hjemkomsten boede han først en Tid i Tønder, senere købte han et Hus i Toft og forsøgte at arbejde ved Landbruget; men dertil havde han ikke Kræfter. Han blev saa Træskomager og flyttede igen senere til Emmerlev, hvor han havde en lille Ejendom. Militærrente fik han ikke, og svag var han, saa det gik bestandig nedad Bakke. Han var en af Krigen haardt mærket og nedbrudt Mand, der, saa godt Helbred og Kræfter gjorde det muligt, søgte at slaa sig igennem. Han var flink og flittig og efterlader sig et godt Minde. P. M. Johansen var gift allerede før Krigen; tilbage sidder nu hans Hustru og 4 Børn i Alderen fra 23 til 9 Aar.

2 tanker om “Johannsen, Peter Martin (1887-1937)”

    1. Til Ina Johannsen.

      Tak for din kommentar.
      Oplysningerne der pt. er lagt på personsiden stammer fra Aurillac-Tidende, hvor efternavnet staves “Johansen”.

      Jeg kigger nærmere på det i løbet af denne eller næste uge og opdaterer personsiden. Du er meget velkommen til at sende supplerende oplysninger mm. til mig via mail.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918