Jessen, Johann August Moritzen (1879-1918)

Persondata
Født:  21/10-1879, Trappen, Rinkenæs Sogn
Død:  10/09-1918, Aachen
Uddannelse: 
Erhverv:   Knecht
Bopæl:   Rinkenæs sogn.
Hustru:   –
Børn (før krigsafslutningen):   –

Militære løbebane før krigen
Andet: Mødte på session 1899, 1900 og 1901. De første 2 gange blev værnepligten udsat 1 år
Det er ikke angivet om og hvornår værnepligten er aftjent

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet. Døde på Reservelazarett i Aachen af kvæstelser.
Enhed(er):   Garde-Reserve-Regiment Nr. 2, Infanterie-Pionier-Kompagnie
Rang:   Grenadier
Såret:   06/09-1918 ved Douai
Udmærkelser:   –
Andet: 

Efterladtesagen er en ansøgning om forældrerente til Christine Marie Jessen, der 1918 var bosat i Avnbøl, Ullerup Sogn

Kilder
Fødselsbiregisteret, Gråsten, RAA. Navngivet “Johann August Moritzen Jessen”. (Eksternt link, august 2020)
Kirkebog, fødte, Rinkenæs sogn, RAA. Døbt “Johann August Mortensen”. (Eksternt link, august 2020)
Alfabetiske lister (= lægdsruller), Aabenraa Landråd, 1899 (årgang 1879), Rinkenis, Rigsarkivet. Opført som “Johann August Moritzen Jessen”. (Eksternt august 2020)
Dødsbiregisteret, Rinkenæs, RAA. Indført som “Johann August Moritzen Jessen”. (Eksternt link, august 2020
Efterladtesager, Invalidenævnet, RAA. Sag E-00523
Mindesten, Rinkenæs Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus. Her angives fødselsdatoen som 10/10-1879

Publikationer

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Mindesten, Rinkenæs Gl. Kirkegård

4 tanker om “Jessen, Johann August Moritzen (1879-1918)”

  1. Han hed altså ikke Moritzen, men Mortensen. Han var søn af min oldemor, Christine Marie Mortensen, født Jessen.

    Han var hjemme på orlov sommeren 1918. Han besøgte sin søster, Johanne Caroline Christene Jensen, som er min farmor, som boede i Sønderborg.

    Hun fortalte mig, at han kunne høre granater alle vegne. Han døde i Aachen, hvor han var på lazaret. For ham var døden nådig, som min farmor sagde.

    Han var ældste søn af min oldemor, og hun fik forældrekrigsrente efter ham, da han var hendes ældste søn, og faderen var død i 1906.

    1. Til Bjarne Steen Jensen.

      Jeg har tilføjet links ang. mellemnavnet, som er “Moritzen” ifølge både fødsels- og dødsbiregister. Det er fødselsregisterets stavemåde, der er juridisk gyldigt.

      En senere ændring af navnet vil normalt være indført i fødselsbiregisteret, men det er ikke sket i dette tilfælde.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

      1. Det er da helt forkert.

        Som hans far hedder han Mortensen, men da min oldemor først blev gift med hans far Rasmus Mortensen senere, fik han hendes navn, som er Jessen.

        Han har aldrig heddet Mouritzen, så hvis det står nogen steder, er det forkert. I dåbsregisteret Rinkenæs Sogn står det rigtigt: Mortensen.

        Der er ingen i min familie, der hedder Mouritzen, og det hedder han naturligvis heller ikke.

  2. Jeg kan godt forstå Bjarne Steen Jensens ærgrelse.

    Det hænger måske sådan sammen, at Morten på dansk svarer til Moritz på tysk.

    Wikipedia: “Moritz er den tyske form af det latinske Mauritius, navnet på en af de mest populære helgener fra Middelalderen.”

    Mit gæt er, at personregisterføreren har været tyskorienteret, og har tilpasset navnet / stavemåden til tysk.
    Så vidt jeg ved, tog man dengang for 100 år siden, eller mere, det ikke så tungt, at der kunne være varianter af navne.

    Der kunne undersøges mere om ‘navneforvirringen’. Fx om hvordan Johanns søster (og øvrige søskende) blev registreret. Jeg har prøvet, om jeg kunne finde kirkebogens notat om Johanns konfirmation, men uden held. Måske mangler den aktuelle årgang, ca. 1895, af konfirmander i kirkebogen.

    Når først Johann ved fødslen blev registreret som Moritzen, følger det vel med, at lægdsrullen og dødsregistreringen angiver det samme navn.

    Måske ved det lokale arkiv, Gråsten Lokalhistoriske Arkiv, noget om datidens personregisterføring.

    Johann er med i Verlustlisten:
    http://des.genealogy.net/search/show/6856076 Jessen Johann (Rinkenis, Apenrade)

    Marselisborg Monumentet: 1783 – Johann A M Jessen

    I øvrigt er både “Johan August Morten(Sen) Jessen” / Johann August Mortensen og søsteren Johanne Caroline Christene Jensen (født Mortensen) med i flere slægtstræer på MyHeritage.dk, inkl. et slægtstræ administreret af Bjarne Steen Jensen. For Johann med bemærkningen “I Rinkenæs kirkebog hedder han Mortensen til efternavn, som faderen har givet sit samtykke til, men hans død registreret i Marselisborg Mindepark, står der Jessen.”

    Nogle af Johanns brødre har nok også været soldater.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918