Jensen, Hans Hansen (1895-1969)

Persondata
Født: 15/09-1895, Arndrup, Bedsted sogn.
Død: 17/12-1969, Haderslev Bys sygehus.
Begravet på Vojens sogns kirkegård.
Far:
Andreas Jensen (1856-), Træskomager i Arndrup.
Mor:
Anne Christine Fredensborg
Uddannelse:
Erhverv: Blikkenslager.
Bopæl: Vojens.
Hustru: Gift med Catharina Elise Dorthea Bruhn.
Børn (før krigsafslutningen): –

Andet: Bror til Bernhard Johansen Jensen (født 1890), Peter Christian Jensen (1882-1966), Otto Jensen (født 1898), Marius Jensen (1883-1970) og Carl Leonhard Jensen (født 1893).

Militære løbebane før krigen
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): Reserve-Infanterie-Regiment 265, 6 kompagni (i 1919).
Rang: Gefreiter (1919).
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:
Opført i ”Verlustlisten” (dateret 13/09-1918) som savnet og senere (dateret 18/01-1919) som ”bisher vermisst, in Gefangenschaft”.
Var engelsk fange i Frankrig.
Vendte hjem via Aarhus.

Efter krigen
Blikkenslagermester i Vojens.

Medlem af DSK Vojens afdeling.

Kilder
Kirkebog, Bedsted sogn, LAA.

Verlustlisten (dateret 13/09-1918 og 18/01-1919) – militærenhed og rang ifølge sidstnævnte liste.

Midlertidige Ministerium Sønderjyske Anliggender Krigsfangekontoret, Kartotekskort over krigsfanger, Rigsarkivet (eksternt link, december 2017).

Kirkebog, Vojens sogn, RAA.

Publikationer
DSK Årbøger, 1970. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer.

Artikel: “Deltagere i Verdenskrigen 1914-18 fra Bedsted sogn” ved Henning Haugaard, udgivet i ”Brudstykker af Bedsted sogns historie”, hæfte 28, 2002.

Fotos

5 tanker om “Jensen, Hans Hansen (1895-1969)”

  1. Møjn.

    Når der står om Hans Jensen, at han ” Var engelsk fange i Frankrig”, er det så muligt at finde frem til hvilken fangelejr, han var i?

    1. Til Leif Fredensborg Nielsen.

      Måske. Det bedste bud er at søge i Internationalt Røde Kors´ database med ca. 5 millioner kort med oplysninger om krigsfanger fra 1. verdenskrig. Siden er ikke nem at arbejde med og er ikke inddraget i arbejdet med at finde soldater i 1. verdenskrig.

      Linket kan findes i filen “Digitale kilder ….”, der kan findes på siden “Leksikon“.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  2. Jeg har kigget i Mogens Tvermoes’ lister og notater vedr. hjemtransporten. Uden at finde noget relevant om Hans (Hansen) Jensen.
    (Hvis ellers det passer, at han var engelsk fange i Frankrig, og vendte hjem via Aarhus, som det fremgår af kartotekskortet). (På dette kort står nummer 283, et tal der måske kan bruges til noget). (2 personer med navnet Hans Jensen (Jensen, Hans) står som ankommet til Esbjerg).

    S/S St. Thomas kom fra Dunkerque til Aarhus 1. Juni 1919. Aviserne, især Aarhus Stiftstidende, bragte udførlig omtale, men uden en navneliste. Der skrives om at 350 sønderjyder var med skibet.
    Umiddelbart ser det ikke ud til, at andre transporter kom til Aarhus.

    I Mogens Tvermoes’ lister og notater er der ikke altid sammenhæng mellem oplysningerne. Om S/S St. Thomas’ 3die rejse angives kun nogle steder, at skibet lagde til i Hull i Yorkshire, England. Med afsejling fra Hull onsdag 28. maj 1919. Aviserne skrev, at nogle af passagererne til Aarhus kom fra fangelejre i England.

    (Jeg skriver lidt om fangelejre i Frankrig sidst i denne kommentar).

    – – –
    Det er lettere at finde noget om tiden efter hjemkomsten:

    Hans Hansen Jensen er med i flere slægtstræer på MyHeritage.dk

    Og Hans H.J. er med i folketællinger:

    FT-1921
    Brunde, Rise Sogn. Bor som lærling hos blikkenslager Peter Nielsen.
    Bopæl 1. oktober 1918: Engelsk fangenskab.
    Taget bopæl i kommunen: 1920. Fra Stubbæk.

    FT-1925
    Bor på pensionat i Vojens. Født i Andrup (dvs. Arndrup). Ugift. Blikkenslager.
    Bopæl 5. november 1924: Røde Kro.

    FT-1930
    Midlertidigt bosat i Tinglev hos blikkenslager Johann Peter Clausen. Fast bopæl i Vojens. Bopæl 5. november 1929: Vojens. Stilling i familien / husstanden: Udhjælp. Erhverv: Blikkenslager.

    Samtidig er Hans’ kone / hustru Kathrine registreret i Vojens: Allegade 4. Hans H.J. står som fraværende, hos blikkenslager Clausen, Tinglev.
    Huset Allegade 4 ses på https://arkiv.dk/vis/1154142 . “Drengen Jørgen Jensen blev senere arkitekt og fortæller om sine drengeår i Vojens “En Vojensdreng – hvad kan han huske”.” Denne Jørgen Jensen, født 1906, og hans forældre er også i FT-1930 registreret boende i Allegade 4.

    FT-1940
    Gift 11. oktober 1926 med Catharina Elisa Dorotea Jensen, Født i Ullerup.
    Blikkenslagermester. Ansat hos Brødrene Gram A/S.

    Billede af gravsten:
    https://www.dk-gravsten.dk/kirkeg/Vojens/Vojens_B012.jpg
    Catharina født 23. januar 1893 i Avnbøl (Ullerup Sogn), død 24. maj 1979 i Vojens.

    Ansættelsen hos Brødrene Gram A/S kan måske føre til oplysninger. “Brødrene Grams historiske arkiv og museum” har et omfattende materiale. Således:
    https://arkiv.dk/vis/385245
    Ca. 1930. Interiør fra blikkenslagerværksted med 5 personer. Der valses ventilationsrør og i baggrunden ses en kondensator for køleanlæg. Til venstre senere blikkenslagermester Hans Jensen. Øvrige ukendte.

    – – –
    Tilbage til fangelejre i Frankrig:

    Filen “Prisonniers_allemands_a_Bressuire.pdf” findes på
    https://www.hpb.asso.fr/IMG/pdf/Prisonniers_allemands_a_Bressuire.pdf

    (Fundet ved at søge på: Dépôt des prisonniers de guerre ).

    Denne pdf har titlen “Les prisonniers de guerre allemands à Bressuire (1914 – 1918)”
    På side 4 er gengivet et kort fra “Atlas der Gefangenenläger in Frankreich in neuen Karten, Deutsche Kriegsgefangenen Fürsorge, Bern, 15 mai 1918, 32 pages, 9 cartes.”

    Det må være muligt at finde frem til disse 9 kort. Om de angivne fangelejre også omfatter engelske lejre, er ikke til at vide.
    Flere oplysninger vil nok kunne findes ved at bruge søgeord på fransk, engelsk og tysk.

    Bl.a.: http://www.corpusetampois.com/che-21-memoiresdetampes17.pdf
    La Grande Guerre des Étampois: Le Dépôt des prisonniers de guerre allemands à Étampes

    Étampes er en kommune i de sydlige forstæder til Paris, 48 km fra centrum af Paris.

    Enkelte sønderjyder har været i lejre ved Étampes:
    Simon Hansen Thysen: En kort Tid var Simon Thysen i Etampes ved Paris. (Simons side mangler et kommentarfelt).
    Rabrn, Hans
    Ketelsen, Andreas
    Chr. Deichen: LiP kunde den 15′ November oplyse om Løsladelse af Chr. Deichen fra Camp Etampes.
    Jessen, Peter Wilhelm
    Clausen, Johannes: Nr. 195 Etampes v/ Reims.

    – – –
    Et nærmere studie af Mogens Tvermoes’ lister og notater, især “Spredte Glimt af af Sønderjyske Krigsfangers Hjemtransport”, kan måske give ‘nye’ oplysninger.
    Desuden kan de gamle aviser på Mediestream være en god kilde.

  3. Der er sket en sammenblanding af navne og familier i ovenstående indlæg: Arkitekt Jørgen Jensen (1906-1991), Vojens (senere Hellerup) var født i huset på Allégade 4 i Vojens. Hans far hed også Jørgen Jensen og han var ansat ved postvæsenet i Vojens: https://arkiv.dk/vis/1154142
    På billedet ses Jørgen Jørgen iført postuniform, med sin hustru Margrethe og deres fire børn foran huset på Allégade 4.
    Arkitekt Jørgen Jensen er således ikke søn af krigsdeltager og krigsfange Hans Hansen Jensen.

    Venlig hilsen
    Dan Obling

    1. Hej Dan Obling !
      Tak for din kommentar.
      Jeg har måske skrevet det misvisende.
      Som jeg har forstået FT-1930, boede der i Allegade 4 to familier, som tilfældigvis begge hed Jensen.
      Disse 2 familier står på 2 forskellige sider i FT-1930. Jeg ser FT-1930 via MyHeritage, og jeg ved ikke, om sidetallene for tællekortene for Vamdrup følger de ‘officielle’ sidetal.
      Postpakmester Jørgen Jensen og hans familie står på side 90. Hans Hansen Jensen og hans kone Kathrine / Catharina står på den følgende side 91. De 2 havde ingen børn.
      Jeg nævnte postmandens søn, fordi han havde skrevet erindringer, hvor han måske nævner sin nabo blikkenslager Hans H. Jensen.
      I øvrigt er jeg opmærksom på, at Hans Hansen Jensen formede sit liv (efter hjemkomsten) så målrettet. Han forstod at få en uddannelse, og han gjorde karriere i faget, endte som blikkenslagermester.
      Hans H. Jensen er nævnt et par steder i forbindelse med sin ansættelse hos Brødrene Gram A/S. Det ville være oplagt at kontakte Brødrene Gram’s Historiske Arkiv & Museum for at få oplysninger, og for at få adgang til billeder.
      Bl.a. https://arkiv.dk/vis/344598 “nr. 6: Hans Jensen, senere blikkenslagermester”.
      Hilsen fra Erik Sommer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918