Jacobsen, Johannes (1895-)

Persondata

Født: 09/111895 i Hjordkær
Død:
Uddannelse: Handelsskole
Erhverv:
Bopæl: Efter krigen Ålborg
Hustru (efter krigsafslutningen): Ja
Børn (før krigsafslutningen): 2 døtre

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang:  –
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 11. maj 1915
Udtrådt: Taget til fange 26. september 1918. Til Aurillac.
Enhed(er): Res.Füs.R. 86; I.R. 90; div. landstormsbataljoner; vagttjeneste;
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet:

Efter krigen
Købmandsskole; en gros-tobaksforretning

Kilder
Aurillac-Bogen 1937

Publikationer

Fotos
Ja

Født d. 9. November 1895 i Hjordkær, hvor Faderen var Købmand.

Jeg tog Realeksamen i Aabenraa i 1913, og efter nogle Maaneders Sygdom besøgte jeg Handelsskolen i Flensborg til November 1914.

Den 11. Maj 1915 blev jeg indkaldt til militær Uddannelse ved Res. Fiisilier-Regt. 86 i Aabenraa. Den 2. August 1915 kom jeg med I. R. 90 til Sydrusland, men efter kun 6 Ugers Forløb fik jeg Tyfu s og tilbragte de følgende 10 Maaneder paa Lazaret, hvoraf 8 Maaneder i Wegeleben i Sydharz. Fra Garnisonen i Oldenburg kom jeg over forskellige Landstorms-Batailloner til Fangelejren i Altengrabow og blev dér hele Aaret 1917.

I Marts 1918 kom jeg til Vestfronten, deltog i Sommeslaget og senere, i Maj, i Offensiven ved Chemin des Dames. Lig e før det andet Marneslag begyndte, blev jeg syg og kom paa Lazaret i Braine, senere overflyttedes jeg til Bad Orb i Taunus og kom efter en Hjemmeorlov tilbage til Vestfronten, hvor jeg den 26. September 1918 blev taget til Fange ved Ripont i Nærheden af Reims. Efter en Trommeild, der havde varet fra Kl. 11 Aften til Kl. 6 Morgen, stod Franskmændene pludselig foran Trappen til Understanden og tog hele Divisionen paa faa Mand nær til Fange. Jeg blev ikke saaret.

De første 3 Uger af Fangenskabet tilbragte jeg i en Teltlejr, fra hvilken jeg blev sendt direkte til Aurillac. Det kneb med Optagelsen, idet min Moder var Friser. Gennem Vinduet i Døren havde jeg haft Lejlighed til at hilse paa Hans Petersen, Kassø, M. Mathiesen, Hjordkær, og Jens Smith, Bolderslev, og dette Bekendtskab hjalp mig over alle Vanskeligheder. Den hjertelige Modtagelse, jeg kort efter fik af disse tre Bekendte og af mange ukendte Kammerater i Lejren, glemmer jeg aldrig.

Under mit Ophold i Lejren var jeg kun én Gang paa Arbejde. Jeg var med et Hold, der fulgte en Tærskemaskine, men allerede den første Dag blev jeg angrebet af den spanske Syge, hvorefter Franskmændene skyede mig som Pesten. Der var dog en lille fransk Pige, der havde noget tilovers for mig. Hun forsynede mig med dejlig fransk Vin under mit Ophold paa Gaarden. Det var den eneste Føde, jeg fik dér, og det var sikkert den bedste Medicin, jeg kunde faa. Da jeg førtes tilbage til Lejren, bar Hans Petersen og en Kammerat, hvis Navn jeg desværre ikke husker, min Bagage og næsten mig selv den lange Vej tilbage til Lejren. Resten af Fangenskabet blev jeg i Lejren.

Vaabenstilstandsdagen fejrede jeg forholdsvis rolig paa Sygestuen. Da det gik hjemad fra Fangenskabet, var jeg, der boede i Barakkerne, blandtde heldige, der kom med paa første Transport over Dunkerque og videre med »St. Thomas« til København. Hjemrejsen staar levende for mig endnu. Hvad der gjorde stærkest Indtryk paa mig ved Afrejsen fra Frankrig, om det var Synet af Dannebrog og at være under dets Beskyttelse eller de franske Bajonetter, vi lod tilbage paa Kajen, véd jeg ikke. Jeg husker endnu den haarde Søgang over Nordsøen og Søsygens Kvaler. Men det mest uforglemmelige paa Turen var det næsten spejlblanke Skagerrak og Kattegat med Synet af Fyrtaarnet ved Skagen.

Den storslaaede Modtagelse i København blev mig for voldsom, den husker jeg ikke meget af. Derimod bevarer jeg Modtagelsen hos mine elskværdige Værtsfolk, Hr. Grosserer Thaysen og Frue, i bedste Erindring. Den stille Hjertelighed, der udstraalede fra disse prægtige Mennesker, og den Venlighed, Hr. Thaysens unge Kontormand viste mig, da han førte mig gennem det meste af København, gjorde et dybt Indtryk paa mig. Hjemkomsten til Sønderjylland var lige saa gribende, som den var enkel. Det var store Dage.

Efter Hjemkomsten søgte jeg Beskæftigelse det meste af et Aar, men uden Resultat. Saa besøgte jeg Købmandsskolen et Aar og fik derfra Plads ved et Cigar-Firma en gros i Sønderborg. Mens jeg var paa Købmandsskolen blev jeg kendt med min Hustru, der da var ansat paa Belysningsvæsenets Kontor i København. T il Nytaar 1923 rejste jeg til Aalborg til mine Svigerforældre og blev dér i Forretningen. Fra 1. Maj 1923 blev jeg Medindehaver af min Svigerfaders, J. P. Jørgensens en gros Forretning i Tobak, Cigarer og Cigaretter. I samme Maaned holdt vi Bryllup; vi har haft det godt og altid haft godt at bestille. Vi har nu to Piger, der er henholdsvis 12 og 8 Aar gamle.

Mit Ønske, om at faa Lov at gense de gamle Frontegne og Aurillac, fik jeg opfyldt i Sommer, da jeg deltog i Aurillac-Foreningens Frankrigsrejse. Det blev en dejlig Tur.

En tanke om “Jacobsen, Johannes (1895-)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918