Hansen, Niels Peter (1881-1973)

Persondata
Født: 16/09-1881 i Vester Terp, Nr. Løgum sogn
Død: 13/05-1973 i Vojens, begravet i Nustrup.
Uddannelse:
Erhverv: –
Bopæl: Stenderup, Toftlund Sogn
Hustru: Kjerstine Marie f. Lauritzen, gift den 08/09-1906 i Toftlund
Børn (før krigsafslutningen): 7 børn
Andet
: –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 02/08-1914
Udtrådt: 10/07-1919
Enhed(er): 1. komp., LDW-IR 84
Rang: Menig
Såret: 27/03-1917 hovedskud.
Udmærkelser: –
Andet:

Tabslister: Hansen, Niels, Westertrup, LIR 84, 02/10-1916, bisher vermisst, z. Tr. Zur.

Niels Peter Hansen fra Stenderup Nørremark var i felten, da Modersmålet den 15. juni 1917 kunne berette:

”Ildebrand. – Et Barn død af Brandsaar. I Gaar Formiddags mellem 9 og 10 nedbrændte gårdejer Niels Møllins Landboelsted paa Stenderup Mark. Huset beboedes af Arbejder Niels Hansens Familie. Manden er i felten, og Konen var gaaet et Ærinde i Byen, saa kun 4 smaa Børn fra ½ til 5 Aar var ene hjemme og endnu laa i Sengen. Ved tililende Naboers Hjælp reddedes de 3 største Børn, det mindste på ½ Aar døde ½ Time efter af Brandsaar.”

Niels Peter Hansen var gift med Kjestine Marie. Det nedbrændte landboelssted, der ejedes af Niels Henrik Møllin fra Gramvej 5, blev ikke genopbygget.

Efter krigen
Bosatte sig i Gabøl, erhvervede sig som vejmand. Boede i et lille husmandssted på Ribe landevej.

Kilder
Personregister, Toftlund, gifte, 1906 nr. 14.

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos

Modersmålet 15/06-1917
Nustrup Kirkegård

 

4 tanker om “Hansen, Niels Peter (1881-1973)”

  1. Indtrådt:den 2-8-1914
    Udtrådt:den 10-7-1919
    Enhed:1 komp.ldw.ir 84
    Rang: menig
    Såret:27-3-1917 Hovedskud
    Efter krigen: Bosatte sig i Gabøl,erhvervede sig som vejmand .Boede i et lille husmandssted på Ribe landevej.

  2. Iht. MyHeritage.dk: Niels Peter Hansen døde 13. maj 1974 i Gabøl. Hans kone Kjerstine Marie døde 21. okt. 1963 i Gabøl. Begge angives gravlagt i Nustrup.

    Familien er med i 3 folketællinger 1925 – 1940.
    FT-1925: Bopæl Kastrup, Gram Sogn, Frøs Herred.
    Erhverv vejmand.
    6 hjemmeboende børn, født i årene 1913 – 1924, alle i Stenderup.
    FT-1940: Bopæl Gabøl, Nustrup Sogn.
    3 hjemmeboende børn, født i årene 1925 – 1931 i Nustrup.

    Med navnet Niels Hansen (Uden Peter, og ‘stadig’ født 16. september 1881) er familien også med i FT-1921:
    Bopæl: Ørderup, Toftlund Sogn, Nørre Rangstrup Herred, Haderslev Amt.
    Erhverv landarbejder.
    7 børn født i årene 1907 – 1917, alle i Toftlund (Sogn).

    MyHeritage.dk oplyser også om 3 sønner født i årene 1907 – 1911 i Stenderup, Toftlund Sogn.

    Så i alt 12 børn. Hvortil må komme det barn, født omkring årsskiftet 1916 / 1917, som døde efter kort efter den nævnte brand 14. juni 1917. Det var en dreng, Peter Andersen Hansen, 12. januar 1917, død 14. juni 1917, ‘Brændt inde’.
    Dermed i alt 13 børn.

    Familien er flyttet lidt rundt: Boede i 1921 i Ørderup, Toftlund Sogn, i 1925 i Kastrup, Gram Sogn, i 1940 (og 1963 og 1974) i Gabøl, Nustrup Sogn.
    Umiddelbart ser det ud til, at Stenderup (Stenderup Mark) og Ørderup, begge i Toftlund Sogn, dækker over ‘næsten’ samme bopæl / adresse, måske før og efter den nævnte brand.

    Avismeddelelsen om branden torsdag 14. juni 1917 stod også i Hejmdal 16. juni 1917.

    1. Mange tak for opfølgende svar,kendes evt.adresserne på de steder familien har boet.
      Jeg ligger inde med hans ansøgning til invalidenævnet hvor hele hans forløb /steder han var under krigen.
      Mvh.
      Barnebarn
      Leif Bødker

      1. Til Leif Bødker og Erik Sommer

        Tak for oplysningerne. Jeg vil opdatere siden senere.
        Du må gerne sende de oplysninger du har om hans krigsdeltagelse til mig her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918