Kommentarer til: Gamborg, Jørgen (1879-1915)

Af: Peter Nissen

Peter Nissen — Fri, 08 Apr 2022 11:18:04 +0000

Der findes et brev af Jørgen Gamborg i Carl Hornbechs bog Pligtens Land fra 1917 s.44. Desuden beskrives mindegudstjenesten over ham.

Af: Arne May

Arne May — Fri, 11 Jan 2019 09:28:13 +0000

Jørgen Gamborg er beskrevet her:
http://hcogmarianne.blogspot.com

Af: Sonja Barsøe

Sonja Barsøe — Mon, 04 Jan 2016 07:09:44 +0000

Som svar til Børge Kiel.

Kære Børge Kiel.
Tak for dine oplysninger, som vil kunne ses som kommentarer på Jørgen Gamborgs side. Det har stor betydning, at få sådanne beskrivelser.
Venlig hilsen
Sonja Barsøe

Af: Børge Kiel

Børge Kiel — Sun, 03 Jan 2016 19:57:31 +0000

Jeg har en del materiale, skrevet af folk i hans hjemsogn – –
og her lidt fakta fra slægtsbogen –
Jørgen Gamborg bliver indkaldt til Tysk krigstjeneste den 14.08.1914.
Han er blevet i Sønderjylland og er aktiv Landeværnsmand ( en bevægelse der forsøger at beholde gårdene på Danske Hænder som modtræk til tyske opkøb af landbrugsejendomme)
Han forlader kone og 5 børn og bliver sendt til østfronten, hvor han på sin 36 års fødselsdag den 10.02.1915 bliver skudt af en russisk soldat og dør. – Hans gode ven Peter Mygind var hjemme på orlov og lovede Jørgens mor, at han når krigen var slut, ville rejse med ud, og vise hvor de havde brgravet ham. – – Peter Mygind faldt den 10 – 9 – 1915 i Rusland. –

Af: Birgitte Borchert

Birgitte Borchert — Sat, 14 Feb 2015 14:22:55 +0000

Jørgen Gamborg var gårdejer på Skøttegården i Københoved

Af: Keld Mortensen

Keld Mortensen — Tue, 10 Feb 2015 08:47:27 +0000

Iflg. “Kriegsstammrollen-Auszug” af 8./3. 1915 var han landmand i Københoved og gift med Thomasine, født Thomsen, med hvem han havde 5 børn.
Han havde aftjent sin værnepligt fra d. 12./10. 1899 til d. 23./9. 1901 ved Infanteri-Regiment nr. 6. Han blev indkaldt igen straks ved mobiliseringen d. 2./8. 1914.
D. 11./11. 1914 blev han overført til aktiv krigstjeneste ved Landwehr Infanterie-Regiment 84 og var i aktivitet på Østfronten, lige til han faldt ved Buddern d. 10./2. 1915.

M.v.h.

Keld Mortensen