“Sædvanlig var jeg hjemme på orlov 14 dage til 3 uger en 2-3 gange om året. I 1915 var jeg på orlovsrejse sammen med gårdejer Duus fra Lysholm, en stor gård på Midtals. Fra Flensborg syd på var kupeen fuld af danske i nordslesvigere, og vi kunne frit drøfte det brændende spørgsmål: tør vi tro at tyskerne taber krigen?

Duus sad en tid og hørte efter, så sagde han stille fra sit hjørne i kupeen (jeg skrev hans ord ned samme dag i 1915): “Det er godt nok, at så mange går over grænsen, men vi kan jo ikke løbe allesammen. Så havde tyskerne jo vundet kampen om Nordslesvig let. Og hvad var så det, vi så tit har sunget: kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder, – andet end tomme ord! Nogle må blive, og vi hjemfarne er jo de første.”

Jeg så den dag Duus tage afsked med sin stovte kone på Sønderborg banegård – for sidste gang. Hun døde kort tid efter fra 6 små børn, og hen på efteråret kom der bud, at Duus var savnet. Hans største pige drømte samme nat, at far var begravet i jord, og det viste sig at være rigtigt. Det skete ved en minesprængning.”

“Sædvanlig var jeg hjemme på orlov 14 dage til 3 uger en 2-3 gange om året. I 1915 var jeg på orlovsrejse sammen med gårdejer Duus fra Lysholm, en stor gård på Midtals. Fra Flensborg syd på var kupeen fuld af danske i nordslesvigere, og vi kunne frit drøfte det brændende spørgsmål: tør vi tro at tyskerne taber krigen?

Duus sad en tid og hørte efter, så sagde han stille fra sit hjørne i kupeen (jeg skrev hans ord ned samme dag i 1915): “Det er godt nok, at så mange går over grænsen, men vi kan jo ikke løbe allesammen. Så havde tyskerne jo vundet kampen om Nordslesvig let. Og hvad var så det, vi så tit har sunget: kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder, – andet end tomme ord! Nogle må blive, og vi hjemfarne er jo de første.”

Jeg så den dag Duus tage afsked med sin stovte kone på Sønderborg banegård – for sidste gang. Hun døde kort tid efter fra 6 små børn, og hen på efteråret kom der bud, at Duus var savnet. Hans største pige drømte samme nat, at far var begravet i jord, og det viste sig at være rigtigt. Det skete ved en minesprængning.”