Dreier, Jürgen (1892-1921)

Persondata
Født:   26/06-1892, Sønderborg
Død:   17/05-1921, Asserballeskov, Asserballe Sogn
Uddannelse: 
Erhverv:   Musiker
Bopæl:   Asserballeskov
Hustru:   Ugift
Børn (før krigsafslutningen):   –

Militære løbebane før krigen
Indkaldt 01/03-1913

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet. Døde af lungesygdom
Enhed(er):   Marine. 2. Matrosen-Division
Rang:   Ober-Hoboisten-Maat
Såret:  
Udmærkelser:   –
Andet:  
Efternavnet staves i nogle kilder ”Dreyer”

Han var 1913 bosat i Bad Segeberg
Blev 09/03-1920 hjemsendt ”in Folge Verminderung der Marine ….” med en invaliderente på grund af lungesygdom , som følge af ”Grippe”
Han var fra marts 1921 bosat i Mommark, sidst bosat i Asserballeskov
Hans død er indført i Asserballe dødsbiregister som ”Jørgen Jørgensen Dreyer”. Her angives hans fødested som Ertebjerg.
Hans forældre var bosat i Mommark, Lysabild Sogn, og han blev begravet på Lysabild Kirkegård

Kilder
Dødsbiregisteret, Asserballe, LAA
Kirkebog, døde, Lysabild, LAA
Fødselsbiregisteret, Sønderborg, LAA
Efterladtesager, Invalidenævnet, LAA. Sag E-03379

Publikationer

Fotos

6 tanker om “Dreier, Jürgen (1892-1921)”

  1. Der er i ovenstående nogen forvirring angående dødstidspunktet. Det synes at forholde sig således:
    Det korrekte dødstidspunkt er den 17/05-1921.
    Han boede på dødstidspunktet hos dr. Voigt i Asserballeskov, derfor er dødsfaldet registreret af personregisterføreren i Asserballe sogn.
    Forældrene boede i Mommark, Lysabild sogn og lod ham begrave fra Lysabild kirke. Derfor er dødsfaldet registreret i Lysabild sogns kirkebog.
    Der er også forvirring omkring navn og fødested.
    Iflg. personregisterføreren i Sønderborg er han født i Sønderborg og navngivet Jürgen Dreier. Det samme fremgår af kirkebogen for Sønderborg sogn.
    Ved hans død er han imidlertid både i dødsbiregisteret og i kirkebogen anført med navnet Jørgen Jørgensen Dreyer og i dødsbiregisteret med fødested Ertebjerg. Hvilket altså ikke synes at være korrekt.

    1. Til Preben T. Clausen.

      Trykfejlen i dødsåret er nu rettet.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  2. I flg de alfabetiske lister, hvor han står som Jürgen Dreier, født i Sønderborg – havde han meldt sig som 3-års frivillig 01.10.1913 ved II Matrosen Division
    https://cs.sa.dk/picture/view-values/496578?selectedTab=81&locale=da

    Jørgen/Jürgen Dreier var søn af Jørgen Jørgensen Dreier (født 02.01.1864) og Hansine Christine Marie Kelleter, (født 24.05.1871). De blev gift i Sønderborg 10.06.1890, da havde de allerede (mindst) 1 barn, derefter boede de nogle år i Ertebjerg i Tandslet sogn, inden de flyttede til Mommark i Lysabild sogn. Når man leder i kirkebøger for Lysabild støder man meget ofte på deres navne i forbindelse med fødte eller døde børn.

    I forbindelse med folketællingen 1930 har de oplyst, at de har 7 fået levende og 16 døde eller dødfødte børn – jeg har kun fundet i alt 18 børn, måske er der dødfødte børn, der ikke er registreret. Kun 9 når konfirmationsalderen, deriblandt Jørgen. 9 børn dør som mindre-årige, den yngst 2 dage, den ældste 12 ½ år gammel. 2 af dem dør med få dages mellemrum 1913 ellers er dødsfaldene spredt ud over årene. Så det skyldes vel ikke en smitsom sygdom.
    En søn, Hans født i Tandslet 10.08.1893, bliver konfirmeret 1908 og dør i Lysabild 1912 inden sessionen. Men 4 døtre og 3 sønner (for unge til at have været med i krigen) lever endnu i 1930. Moderen dør 1947 og faderen 1856 – han bliver 92 år.

    1. Jo, det var netop smitsomme sygdomme børnene døde af dengang. 1/3 af de nyfødte nåede ikke deres 5-års fødselsdag. De store dræbere var tuberkulose, difteri, mave-tarminfektioner, polio, medfødt syfilis, mæslinger. Alt sammen infektionssygdomme, som spredtes ved smitte på grund af manglende viden om smitteveje, dårlig hygiejne, manglende behandlingsmuligheder. Det store vendepunkt kom først med penicillinet og andre antibiotika fra omkring 1945.

  3. Jeg tænkte lige på difteritis, mæslinger eller skarlagensfeber, der kunne ramme flere søskende samtidig – selvfølgelig kan det have været tuberkulose eller lignende.

Skriv et svar til Preben T. Clausen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918