”Pavlovo Posad, 2-9-1916. Kære hr. Rasmussen, Jeg er jo lykkelig og velankommen til Pavlovo, til mine landsmænd, og har modtaget Deres og min hustrus brev, hvilket var mig en stor glæde. Jeg takker Dem mange gange derfor, og for alt arbejde, som De har med at være vores postmester. Efter Deres brev ser jeg jo, at det går som det skal. Min hustru skriver, at hun har det godt, hvilket er mig en stor trøst. Endskønt jeg tror, at tilstandene i Tyskland er langt fra gode. Men når blot Sønderjylland og Danmark må blive forskånede for krigens rædsler, da kan vi takke Gud. Her i fangeskab holder vi det nok ud, når blot vi har sundheden. For tiden er alle sunde og raske. Og der bliver jo nok gjort alt muligt for Danmark, og særlig af Dem for at lette os tilværelsen her. Og russerne behandler os godt. Men ønsket om at vende hjem til vores kære, udtales mange gange hver dag. Og vi håber at vort ønske bliver opfyldt i vinterens løb. I dette håb ser vi fremtiden trøstigt i møde. Mennesket spår, men Gud rår. Kære hr. Rasmussen, endnu engang tak for alt godt. Også til slut en hjerteligt hilsen, Deres Ottesen Dahl”.
KILDE: Rigsarkivet: Niels Hansen Rasmussens arkiv, lbn. 18. [8658].

[I oktober 1916 var der 32 sønderjyder i Pavlovo Posad]:

”Pavlovo Posad, 17-10-1916. Kære hr. Rasmussen,
Vi er nu 32 (toogtredve) sønderjyske krigsfanger samlet her i Pavlovo Posad, og alle er sunde og raske og ved et godt mod. Håber jo snart, at krigen vil afsluttes, eftersom det går fremad på alle fronter. Tilstandene i Tyskland er vist ikke lyse. Men det går nok i Sønderjylland. Kære hr. Rasmussen, vil De ikke nok sende min hustru dette brev, og hermed en hjertelig hilsen fra alle danske sønderjyder. En særlig hilsen fra mig med tak for alt godt, Deres hengivne Ottesen Dahl”.

KILDE: Rigsarkivet: Niels Hansen Rasmussens arkiv, lbn. 18. [8657].

”Den 24-4-1915 kom jeg til Sønderborg og blev der til 16-6. Den 17-6 kom vi til Riesa i Sachsen. Derfra den 21-6. Så kom vi til Ungarn til staden Szolnok. Den 26-6 til staden Kisújszállás. Den 28-6 kom vi til Záhony. Den 30-6 kom vi til Kalush. Så marcherede vi et par dage. Kom over Dnestr-floden, og ved midnat kom vi til byen Bozhykiv. Jeg kom til 5. kompagni, 223, i skyttegravene ved floden Zlota-Lipa. Den 22-7 kom vi til en by Narajiv, fik noget at spise. Da vi vågnede om morgen, havde vi sovet på en hestemødding ved siden af en død kat, Kjær [Jørgen Fallesen Kjær, 1879-1963] og mig. Den 6-8 kom vi til byen Domnia / Dunaiv / Dolyna / Horodnia / Pomichna. Vi byggede en hule, Kjær, Lausen [Jørgen Petersen Lausen, f. 1892] og jeg. Så marcherede vi videre og kom til byen [Tsaraktov?].
Den 30-8-1915 blev vi taget til fange af russerne: Kjær og mig. [formentlig ved landsbyen Lysa, sydvest for Ternopil]. Den 31-8 kom vi til Ternopil. Den 1-9 spiste vi et stykke tørt rugbrød og koldt vand, over middag fik vi det første måltid hos russerne: en kop suppe med boghvedegryn. Om aftenen kom vi over grænsen til Rusland. Den 16-9 kom vi igennem Kiev. Den 4-10 kom vi til Penza. Den 5-10 kom vi til Syzran. Den 7-10 kom vi til Samara. Der fik vi hvidkålssuppe. Den 9-10 kom vi til staden Ufa. Den 10-10 kørte vi gennem Uralbjergene. Den 12-10 fik vi forplejning i Tjeljabinsk. Den 13-10 kom vi til staden Omsk. Den 18-10 kom vi til staden Tajga. Den 20-10 kom vi til staden Krasnojarsk. Der kom Frederik Rudbeck på sygehus. Kørte en hel dag rundt om Bajkalsøen igennem 40 tunneller. Fik forplejning i Irkutsk. Den 30-10 kom vi til staden Harbin. Den 1-11 kom vi til staden Ussurijsk [Nikolsk Ussurijsk]. Nu havde vi kørt i 33 dage.
Den 15-11 havde vi besøg af en dame fra RK, ledsaget af oberst Mejer [Siegfried Meyer]. Vi fik hver tre rubler. Den 24-11 kom jeg på tyfus-lazaret til den 16-12. ›Den 5-7-1916 rejste Jens Hansen og jeg afsted fra lejren, ledsaget af to vagtposter, som skulle hjem på ferie. Om natten passerede vi staden Harbin fra Vladivostok. Om middagen var vi på station Manzhouli [TJEK! passer ikke geografisk, men et sted i Manchuriet er det]. Hen mod aften kom vi til staden Tjita. Den 1-7 om morgenen kom vi til Irkutsk. Den 16-7 passerede vi staden Tjeljabinsk. Den 21-7 kom vi til Pavlovskij Posad. Den 10-2-1917 kom vi til [var vi i] Jurjev-Polskij. Den 14-6-1917 kom Peter Jensen hertil. Den 7-2 kom Andreas Andersen og Nicolai Jepsen til lejren. Den 28-2 kom H. H. [Hans Hansen?] og den 13-3 kom Hans Lund. Den 24-4 døde Jepsen. Den 14-6 rejste Peter Jensen til Moskva. Den 21-6 rejste vi fra Jurjev-Polskij om morgenen den 22-6 blev vi stoppet i Alexandrov og blev ført til vagtstuen, som ikke ville forbyde os at rejse til Sergijev, men ej til Moskva. [Ergo: de to sønderjyder måtte rejse til Sergijev, men ikke til Moskva] Andreas Andersen og jeg var tre dage hos en gastness [?]. Den 4-7 kom jeg også på Sibirisk Handelskompagni [DRH], hvor jeg blev til den 15-7. Natten mellem den 16-7 og den 17-7 rejste vi fra Moskva til Petersborg, hvor vi ankom den 18-7. Den 20-7 rejste vi afsted fra Petersborg. Den 23-7 kom vi i land i Stockholm. Derfra til Malmø, hvor vi ankom den 24-7 om morgenen. Og kl. 11:00 var vi i København. Den 26-7 rejste vi til Odense. Samme dag rejste vi til Kølstrup. Jeg var nogle dage i Kølstrup, Svendborg og Tørring. Og den 18-11 rejste jeg hjem. Nu kan du se, om du kan få noget ud af det. Vi var fem mand med første hold: Frederik og Falle Rudbeck, Christian Degn, Niels Christensen og mig. Ottesen Dahl”.

KILDE: Hans Ottesen Dahl, ca. 1966, håndskrevet notat til Peter Jensen. RA, Aabenraa. Foreningen af forhenværende krigsfanger i Rusland, lbn. 56/-2.

Hej Mogens.

Tak for oplysningerne. Er tilføjet siden.