Senest ændret den 26. december 2020 16:59

Persondata
Født: 13/10-1898, Toftlund, Toftlund Sogn
Død: 1971, Toftlund
Uddannelse:
Erhverv: Tømrermester
Bopæl: Toftlund
Hustru: Helene Hansen
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: –

Militære løbebane før krigen
–

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: –
Udtrådt: –
Enhed(er): –
Rang: –
Såret: –
Udmærkelser: –
Andet: Var 01/10-1918 i ”Soldat i Tyskland” (Kilde: Folketælling 1921, Arrild sogn).

Efter krigen
Var februar 1921 tømmersvend med midlertidigt ophold i Arrild sogn.

Medlem af DSK Toftlund afdeling.

Kilder
Folketælling 01/02-1921, Arrild sogn, Roost. Rigsarkivet.  Opført som midlertidigt nærværende.

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918.
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk
Øvrige oplysninger: August Christensen var ældste søn af bygmester Carl Andreas Christensen og hustru Maria. De boede i Vestergade i Toftlund. August Christensens søster Marie Bay skriver i sine erindringer: ”Jeg husker, at August, lige fyldt 18 år, en dag sad nedtrykt ved bordet og blev kræset for af mor med nybagte knebkager. Vi spiste ellers i køkkenet. Han var indkaldt til militærtjenesten. Hvem det var værst for, er ikke godt at sige; den arme dreng eller den stakkels mor, der skulle sende sin søn i krig.

Efter en kort Ulan-tid i Berlin kom August i pinsen 1917 til fronten ved Rheims, skriver mor i sin poesibog. Her foregik det store slag på Vestfronten. De unge rekrutter blev brugt som stafetter, sendt fra hovedkvarteret og ud i forreste frontlinje med besked til derværende befalingsmænd om situationen eller evt. nye ordrer.

Denne oplysning har vi fra anden side, for selv ville han ikke tale om livet ved fronten, når han var hjemme på orlov. Det var han to gange, første gang den 11-25 februar 1918. Når Calle og Wille (brødre) spurgte om soldaterlivet, svarede han barskt: ”De æ itt ligesom nær I leghe krig, hold så kæft!” Oplevelserne må have præget ham i meget høj grad, for han blev tidligt ældet og måtte sælge tømrerforretningen til sine to svende.

Inden han kom hjem på orlov, skulle han være entlaust på en aflusningsinstitution, men der var stadig rigeligt med lus at dele ud til brødrene, som sov sammen med ham i den store seng. De sad så sammen om aftenen og knækkede lus foran kakkelovnen, og August belærte brødrene at se godt efter i sømfolderne, for der sad æggene! Det har sikkert været en sand lise for frontsoldaten at sidde  ved hjemmets arne med familien omkring sig og udrydde de plagsomme udyr!

August kom efter sin orlov tilbage til fronten lige til forårsoffensiven den 21. marts-3.april ved Somme, men han blev såret i venstre hånd den 17. april. Han kom på lazaret i Vestfalen (Alfeld an der Leine) den 21. april-22. maj ifølge poesibogen. Han kom så hjem på rekreation og prøvede at komme over grænsen til Danmark, men blev fanget af grænsevagterne. Det var en alvorlig sag, for Fahnenflug betød dødsstraf. Han blev sendt i krigsfængslet i Spandau ved Berlin. Hjemme gik der rygter om, at han var set i stationsbyen Arnum gående på krykker, men Jenny (storesøster), der var ansat på amtsforstanderkontoret, kunne meddele os, at det slet ikke passede. Han var sendt direkte til Spandau. Forinden havde politisoldater været hos os og forlangt soldateruniformen udleveret. Den var gemt godt af vejen i hulrummet mellem to af loftsværelserne. Det vidste far og mor, først nu fik vi andre at vide, hvad der var hændt.

Haise, (fulde navn Hans Jensen Christensen, f. 2/4 1900) der skulle have været på session i 1917, var det lykkedes at komme over grænsen. Mor skriver et afskedsvers til ham i sin poesibog den 9. august 1917. Da hans navn blev råbt op på sessionen, blev der svaret af en af de tilstedeværende: ”Er ist nach Dänemark gelaufen um Butter zu holen und ist nicht wieder gekommen” I Danmark var han blevet vel modtaget af en kreds af danskere, der tog sig af de flygtende sønderjyder og sørgede for, at de kom på højskole, hvor de fik befæstet deres danskkundskaber, og senere hjalp de dem med at få arbejde. Haise skrev hjem under pseudonymet Ude Petersen, for at han ikke skulle blive opsporet, hvis han skrev under sit rigtige navn,

Men det lykkedes altså ikke for August at flygte, og vi gik herhjemme med bange anelser om hans videre skæbne. Men det viste sig snart, at den tyske armé var svækket, og oprør i hæren begyndte indefra med Arbeiter- und Soldatenrat. De startedes i Kiel af tyske marinesoldater i begyndelsen af november 1918, og oprøret bredte sig hurtigt sydpå, hvor oprørerne lukkede krigsfangerne ud af fængslerne. Det gjaldt også det store Spandau-fængsel, hvor August og andre fanger, der skulle nordpå, skyndsomt hægtede sig udenpå de allerede fyldte tog. Han kom til Toftlund den 11. november. Våbenstilstandsdagen! Men den 8. januar 1919 måtte August iflg. Mors optegnelse rømme til Danmark på grund af en indkaldelsesordre: De 98-fødte skulle melde sig til vagt- og oprydningstjeneste i Berlin. Han kom i Danmark på en højskole.”

Efter Genforeningen vendte August Christensen tilbage til Toftlund. Han arbejdede en tid som svend for faderen, indtil han i 1939 overtog firmaet og fortsatte tømrergerningen.

Fotos