2 tanker om “Christensen, Ingwart (1888-1916)”

1. Han døde i Sjkotovo i juni 1916. I Sjkotovo – nord for Vladivostok og ved Stillehavet – lå endnu en stor krigsfangelejr. Dette er et af eksemplerne på et GULag før GULag, og i sovjetriden lå her en lukket by, Fokino eller Sjkotovo-17.

   Svar

2. I forarbejderne til Marselisborgmonumentet ligger et brev dateret 1.02.1932 fra hans yngre halvbroder, CarL Levin
   – broderen skriver bl.a.:

   Jeg har en Halvbroder, som i Aaret 1917 døde i russisk Krigsfangenskab i Øst Sibirien. Min Halvbroders navn var Ingvert Christensen. Han var tysk Husar og blev indkaldt i August 1914 og kom derefter til den russiske Front. Samme Aar, Efteraaret 1914, blev han taget til Fange af Russerne og transporteret til Øst Sibirien, Herfra modtog mine Forældre 2 eller 3 Breve, hvorefter vi intet har hørt fra ham personlig. Af en medfange fra Heide i Holsten har vi dog, efter dennes Hjemkomst i Aaret 1919, erfaret at min Halvbroder var afgaaet ved Døden i 1917.

   — som 20 aarig aftjente han sin Værnepligt ved Husarerne i Didenhofen ved Metz i Aarene 1911 – 12 og 13.

   Min Stedfader, hvis navn var Søren Kjærgaard Christensen, stammede fra Ringkjøbing, og da han saaledes var en god gammel Dansker skulde min Halvbroders Navn gerne med på Stenen.
   Jeg tror nok at min Broder boede i Højer da han blev indkaldt.

   Svar